Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Happydays' rejseambassadør

Hanna Schrøder
Blog oprettet: 07-10-2015 Blogindlæg i alt: 9 Antal kommentarer: 21 Antal følgere: 11 Følg denne blog

Lørdag: Pragtslottet Sanssouci

Sidst opdateret: 22-11-2021
Dette indlæg er læst 1588 gange
Oprettet: 26-10-2012

Inden morgenmaden nåede jeg ned og fik en svømmetur i poolen. Der var ikke så mange mennesker, men det var ok varmt og nemt at finde ud af systemet. Bl.a. lå der håndklæder, man bare kunne benytte, men man skal lige huske en euro, hvis man vil have sine ting låst inde.

Vi sad for længe og nød morgenmaden. Der var bare alt, hvad hjertet kunne begære.

Vi tog ind til Potsdam for at se den gamle bydel, især ville vi gerne opleve det spændende hollandske kvarter fra midten af 1700 tallet med dens originale gavlhuse. Vi valgte at se rokoko og barok slottet Sanssouci (på dansk ville det hedde Sorgenfri) Frederik den Stores pragtpalads og feriested og smukke parker, der er på UNESCOs liste over verdensarv. I den prægtige park, som tåler sammenligning med haverne omkring Versailles, ligger tre større paladser: Sanssouci, Neues Palais og Charlottenhof foruden en mængde andre spændende bygninger, og det kunne vi ikke nå i denne omgang. Men vi udvalgte at se slottet Sanssouci.

I parken hørte vi flere gange guider udtale ”erst nach der Wende” altså frit oversat: først efter genforeningen eller murens fald. DDR tiden er ikke noget, man snakker så meget om, men har sat dybe sine spor, især oplever man det, når man kører rundt på de motorveje til og fra Halle og Potsdam, hvor det tidligere Østtyskland været. Der er mange øde, triste strækninger næsten uden træer kun afbrudt af tomme fabriksbygninger uden vinduer og døre. Men der bliver bygget broer over motorvejen, og vejene forbedres overalt, så det giver ”Stau”, især på strækningen fra Halle til München.

Nu er her så mange turister fra nær og fjern, at vi havde svært ved at finde en p plads, og at der på vores billet stod, hvilket nøjagtigt tidspunkt det var vores tur til at se slottet, og det var der ca. en time til. Entre på Slot Sanssouci for to personer koster 24 euro, parkering 6 euro, wc 1 euro. Imens gjorde vi det samme som alle andre. Vi beså den flotte park med Frederik den Stores grav, der var dekoreret med sort hvide bånd, som er de preussiske farver, og til vores forundring kartofler. Det var, fordi han befalede tyskerne at dyrke kartofler. Det havde en stor betydning, da kartoffelhøsten i modsætning til kornhøsten ikke er så afhængig af, om det er en våd sommer. Og i kritiske tider kan kartoflen være tilstrækkelig næring til menneskets overlevelse.

Slottet var prægtigt men hurtig set, og små damer i uniform rettede på enhver turist, der ikke overholdt reglementet, fx skulle man have fotobånd på sit kamera for at fotografere (det kostede 3 euro). Og da en dame kom til at tage et begejstret foto med hendes mobil, blev hun lynhurtig og meget kontant belært. Åh, jamen vores glorie strålede. Vi havde fået et fotobånd, hvilket vi ikke anede var nødvendigt, af en venlig turist der var på vej ud, da vi stod i kø på vej ind. Slottet er pompøst og rigt dekoret med guld, malerier og statuer.

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Tags på indlægget

#Brandenburg Nord #Aktivitet & action #Dig & mig #Hyggestunder #Kulturperler #Kvalitetstid
;