Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Happydays' konkurrenceblog

Happydays Konkurrence
Blog oprettet: 29-05-2013 Blogindlæg i alt: 62 Antal kommentarer: 11353 Antal følgere: 276 Følg denne blog

Konkurrence: Del dit bedste vandretip

Sidst opdateret: 23-10-2023
Dette indlæg er læst 1774 gange
Oprettet: 07-09-2023

KONKURRENCEN ER SLUT! Stort tillykke til Sonny B. Andersen

Elsker du at snøre vandrestøvlerne og begive dig ud i det blå? Tjekker du altid de gode vandreruter, inden du tager afsted på ferie? Og er vandreferie din favorit ferie? Så er denne konkurrence lige noget for dig!

Hos Happydays er vi eksperter i at arrangere hotelophold, så du har en god base på din vandreferie. Du kan f.eks. tage på vandreferie i Østrig eller på vandreferie i Tyskland, som er to meget populære rejsemål. Og nu er vi på jagt efter endnu flere skønne vandrestier og tips til at opleve naturen på gåben!

Sådan deltager du i konkurrencen
Vi har brug for din hjælp til at finde de allerbedste vandreruter, så vi kan inspirere hinanden til at opleve den smukke natur, der omgiver os. Derfor vil vi gerne høre, om den bedste vandretur, du har været på, uanset om det er i skoven, byparken, langs kysten eller højt oppe i bjergene, i eller uden for Danmark.

Du deltager i konkurrencen ved at fortælle os om din vandreoplevelse, f.eks. hvor vandreruten er placeret, hvor lang den er og hvilken sværhedsgrad, den har. Skriv dit bedste vandretip i kommentarfeltet. Så har du chancen for at vinde 3 flasker god, italiensk rødvin!

Det kan du vinde
Deler du din vandreglæde med os, kan du se frem til at nyde 3 flasker rødvin fra Tenute di Badia Montecarlo Rosso Riserva - Toscana.
De er perfekte til en hyggelig middag lørdag aften, eller måske kan du tage en flaske med på din næste vandretur, som del af en skøn skovtur?

Trænger du også til at komme i kontakt med naturen? Se vores vandreferier i Europa!

Vi glæder os til at læse jeres bedste vandretips – held og lykke!


Konkurrencen løber fra den 11. september-23. oktober 2023. Konkurrencen findes både på vores danske og svenske konkurrenceblog. Blandt alle indsendte svar trækker vi én vinder, som kontaktes direkte og offentliggøres her på siden. Præmien kan ikke byttes til kontanter.

 

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
19-10-2023 20:15skrevHelle Holm
Vi har flere gange været ved Achensee i Østrig for at vandre. Der er en helt fantastisk natur med ubeskrivelig udsigt til den smukke sø. Der findes vandreruter med forskellige sværhedsgrader. Flere steder at holde pauser med mad og drikke. Achensee er helt klart et sf vores mest fortrukne steder og kan varmt anbefales
19-10-2023 14:25skrevpreben pedersen
bornholm rundt
19-10-2023 12:24skrevBirthe Lund
Tunø rundt er en dejlig vandretur på 8 km, hvor man oplever rigtig mange danske landskabstyper (klinter, strand og skov). Undervejs er der kig til Hou-kysten, Helgenæs og Samsø. Turen kan sluttes af med en frokost og derefter retur med den lille hyggelige færge til Hou på det jyske fastland. Turen kan også være velegnet til børn, hvis man medbringer en cykel eller en trækvogn.
19-10-2023 10:08skrevAnette
Vi var på en spændende vandretur i Schweiz, hvor vi besteg Furka bjergpasset I Alperne.
( Kendt fra James Bond filmen Goldfinger og der man formoder at Hannibal krydsede Alperne med sine elefanter for ca. 2000 år siden)
16-10-2023 22:07skrevlinda nielsen
Vandreturen fra Ærøskøbing til Søby er en del af Den Europæiske Langdistancerute og Øhavsstien. Man starter i Ærøskøbing og vandrer mod Vest ud til Vestre Strandvej, hvor de små fiskerhuse ligger. Herfra følger man stien langs kysten i et par kilometer, hvorefter man langsomt begiver sig ind på midten af Ærø.
Man kommer blandt andet til at passere Borgnæs, Ærø Naturpark, Søbygård, Vitsø og til sidst Søby.
Vandreturen er let, og derfor kan selv de mindste børn være med. Superfin tur.
15-10-2023 15:14skrevSonny B. Andersen
BJeg vil anbefale de velafmærkede vandreruter på den lave bjergkæde Wiehengebirge i Niedersachsen. Området minder om Harzen, men skoven er ikke så tæt og byerne lidt mindre. På den 80 km lange og 100 år gamle vandrerute Wittekindsweg mellem Porta Westfalica og Osnabrück går man ofte på bjergkammen med de herligste udsigter. Ruten er en del af den gamle handelsvej mellem Amsterdam og Berlin. Der er flere hoteller og gode restauranter samt børneland, udsigtstårne og historiske seværdigheder i nærheden af ruten
www.Mühlenkreis.de har gode kort.
13-10-2023 15:47skrevHans Verner Lollike
BJØRNØ (ved Fåborg): Næsten alle de danske småøer giver mulighed for naturvandringer. Ved ophold på Faaborg Fjord Hotel havde vi en dejlig tur til Bjørnø, som er bilfri. Vandringen kan starte ved hotellet og gå ned til havnen, hvor der venter en lille hyggelig personfærge. Efter 17 minutter er man i havn på Bjørnø. Det er muligt at vandre langs kysten næsten hele øen rundt. På øens sydside møder man blandet andet et lille hyggeligt fyr, hvor der er sat en bænk til den trætte vandrer. Øen har om sommeren et lille salgssted for is og kaffe, men ellers skal man huske at medbringe alt til turen. Har man ekstra tid findes på Fåborg havn et interessant museum, der fortæller om livet på øerne før i tiden.
13-10-2023 08:37skrevDahl
Den skønneste vandretur var ad hærvejen fra Jelling til Viborg med mulighed for flere overnatninger undervejs, så man let kan planlægge det, så man både kan tage lange stræk på 40-50 km pr. dag eller splitte op, så man typisk går mellem 20 og 25 km om dagen.
12-10-2023 18:42skrevJens Erik Tranekær
Vandretur ved Mosel.
Vi har holdt ferie ved Mosel mange gange og kender området ret godt. Den vandretur, vi synes bedst om, er på 10-12 km og starter og slutter i Minheim.
Man kører til Minheim, hvor man kan parkere gratis nede ved floden. Herefter går man på vejen/stien langs med Mosel (på sin venstre side) til den ender ved en høj klippe, kaldet Mosel Loreley. Her følger man den stejle sti op over Mosel Loreley til Pestkapelle og videre til Piesport. Stien her er en del af den kendte vandrerute, Roemersteig, og er fint afmærket. De sidste par km. ned til Piesport går gennem byens kendte og smukke vinmarker. Der er masser af fine udsigter over Mosel undervejs.
Er man startet på turen ved 10-tiden, passer det med, at man kan indtage en lækker flammkuchen og et glas godt moselvin på Landgasthof Alt Piesport´s terrasse med udsigt over floden. Cafeén ligger umiddelbart før man passerer over broen til Piesport.
Efter en evt. frokost går man over broen mod Piesport, og umiddelbart efter broen går man ned på cykel/vandrestien langs med Mosel og går tilbage til broen over floden til Minheim og tilbage til bilen.
God tur!

-og endnu et hint, hvis man er til god motion:
Cykeltur på i alt 50 km fra Traben-Trarbach til Bernkastel og tilbage.
Vi lejer glimrende cykler hos Zweirad Wagner, som er placeret lige ved broen over Mosel på Trarbach siden. (15 euro pr cykel/dag). Nu starter turen på cykelsti langs floden til skønne Bernkastel. Her krydser man floden til Kues og finder ned på cykelstien langs floden tilbage mod Traben-Trarbach, men nu på modsatte side af Mosel. Ca. halvvejs tilbage passerer man Kloster Machern, som bl.a. brygger en glimrende fadøl. Herefter kommer der flere broer med mulighed for at krydse floden tilbage til cykelstien på modsatte side tilbage til Traben-Trarbach.
God tur.
12-10-2023 11:04skrevArne Welcher Christensen
En heldagstur på Mols Bjerge -stien. Det er en vandretur på ca. 20 km, hvor du kommer igennem et varieret område. Man skal lige huske at have madpakke og godt med vand med på ruten. Vi startede turen fra parkeringspladsen i Femmøller. Det er en rute, hvor konditionen skal være i orden, og hvor det er vigtigt at have det rigtige fodtøj på. God tur.
12-10-2023 10:46skrevMichael Prien
Den absolut bedste vandretur jeg har været på er mellem byerne i Cinque Terre i Ligurien i Italien. At vandre op og ned af bjergskråningerne mellem de 5 byer med den mest billedskønne udsigt er simpelthen bjergtagende. Det står stadig som den klareste ferieoplevelse for mig selvom det efterhånden er en del år siden nu. Vi skal klart tilbage og gå den modsatte vej også for et andet perspektiv.
03-10-2023 20:00skrevHanne Lund Hansen
VesterhavsCaminoen er en fantastisk oplevelse fra Thorsminde til Agger hvor man blandt andet kommer forbi kulturcentret Tuskær, hvor man kan få en dejlig økologisk og bæredygtig frokost eller eftermiddagskaffe, lidt længere oppe finder man Bovbjerg Fyr for blot at nævne nogle af seværdighederne på ruten.
01-10-2023 06:40skrevkaren sørensen
STI 100 ...47 km sti forbinder sommerhusområdet og stranden mellem Blokhus og Løkken
Hovedstien - sti 100 - løber parallelt med kysten mellem Blokhus og Kettrup Bjerge ved Sylviavej. Herfra kan man fortsætte ad Nordsøstien til Grønhøj, hvorefter Nordsøstien går på stranden til Løkken. Flere steder er der udkigspunkter med den mest fantastiske udsigt og der er afmærket sti system til stranden hele vejen. ...Sti 1-40 , så mange muligheder for en lille dukkert undervejs . En stor oplevelse .
28-09-2023 13:45skrevTeddy Nielsen
Omkring Egtved ligger "Egtved pigens fodspor" , nu omnævnt til "Egtved ådalen". det er en 13,2 km vandrerute, der tager dig over ca 600 højdemeter ialt, så den er lidt svær, men med det rigtige fodtøj og noget træning, får du en vandretur, der er meget smuk. Du kan tage en hund med i snor, men den skal være ung og stærk og glad for at vandre/klatre.
25-09-2023 12:13skrevBent Nellemann
Bølling sø
11,4-km loop-rute nær Engesvang, i Midtjylland. Den anses generelt for at være en moderat udfordrende rute og tager i gennemsnit 2 t. 39 min. at gennemføre. Dette er et meget populært område til Fugleudkig, camping og vandreture, så du vil sandsynligvis støde på andre mennesker på din vej. Ruten er åben hele året rundt og smuk at besøge når som helst. Hunde er velkomne men skal være i snor.
24-09-2023 17:03skrevKarl Kristian Jensen
Husby klit ruten, fra Helmklink havn til Spidsbjerg strand, Marens Maw, Skaven strand og retur til Fjand badeby og Helmklink havn. Ruten er ca. 15 km. gennem skov og strand, med mange muligheder for at få udsigt over området.
24-09-2023 11:37skrevjørgen petersen
Harzer Hexen Stieg. Tværs over Harzen, fra Osterode til Thale, 110 km med fire overnatninger.
Flot og spændende rute.
24-09-2023 11:36skrevjørgen petersen
Harzer Hexen Stieg. Tværs over Harzen, fra Osterode til Thale, 110 km med fire overnatninger.
Flot og spændende rute.
24-09-2023 09:18skrevkaren marie kold
Danmark, Bramselvbakker ved Mariager fjord skønt område 10 km og længere hvis man er godt til bens
24-09-2023 09:11skrevLars-Åke Kristensson
Helt klart att vandra Skåneleden. Man startar i Sölvesborg och går över Ryssberget västerut. Efter ca 10 mil och ett antal övernattningar så når man västkusten. Hela Skåne är fyllda av vandringsleder och här finns massor av boenden och gastronomiska upplevelser
24-09-2023 09:05skrevLeif Fabricius
Helt klart "Kyst til kyst - stien". Her kan man gå tværs over Jylland fra Vejle til Blåvand. Specielt etapen fra Bække til Tofterup er en oplevelse. Her vandrer man gennem en smuk og meget varieret natur, og specielt Baldersbæk - lidt vest for Hovborg - bærer på en meget spændende historie. Her ændrede en af rigets dengang rigeste mænd -Holger Petersen - hedelandskabet til frodig skov, og rejste samtidig et minde over sig selv. Herude midt på den jyske hede knejser derfor en lille perle af en herskabsvilla, "Slottet" og i dens nære omgivelse kan man nyde ikke mindre end 5 skulpturer skabt at en af datidens største billedhuggere, Anders Bundgaard, der nok er mest kendt som ophavsmand til "Gefionspringvandet" og "Tyren" i Ålborg.
19-09-2023 13:52skrevPia Madsen
Pak kun det mest nødvendige, men husk ekstra sko (jeg taler af erfaring), og at have fuldt opladet mobilen samt rigeligt med vand/sodavand, især his det er varmt
17-09-2023 10:30skrevArne Welcher Christensen
En vandretur rundt om Bastei, som ligger sydøst for Dresden. Turen starter i Rathen, hvis man kommer med bil, så parker i Oberrathen og sejl over Elben til Rathen. I Rathen drejer man til venstre midt i byen og går mod Bastei. Undervejs kan man lave en lille afstikker rundt om Felsenburg. Når man har passeret den 76 meter lange Basteibro, går man videre forbi restauranterne og efter et lille stykke drejer man til højre ned mod Schwedenlöcher, hvor man lige skal passere 700 trin før man når bunden, En lille afstikker til Amselfall kan anbefales. Ellers drejer man igen mod Rathen, her går man et stykke langs Amselsee,hvor der til slut er mulighed for at leje en vandcykel eller robåd. Turen er meget afvekslende, og specielt turen gennem Schwedenlöcher er fantastisk. Turen kan gøres på en formiddag. God tur til alle.
15-09-2023 17:09skrevCharlotte Sperber
Vores første store vandretur op på et bjerg var på Jochberg i Sydtyskland. Vi anede ikke hvad vi gik ind til, men heldigvis havde vi drikke og mad med. Turen var hård, men belønningen på toppen det hele værd. Siden da har vi vandret op på bjerge flere steder. F.eks Wendelstein i Bayern og Birnlykke i Sydtyrol. Bjerge kan noget.
15-09-2023 16:38skrevMorten Hansen
Vandkraften rundt i Holstebro, dette er en god tur.
15-09-2023 16:37skrevMorten Hansen
Kilen rundt, dette er en skøn tur i godt vejr. Turen hele Kilen rundt, er vist knap 15 km. lang, så man kan få sig en god gåtur. Kilen er en sø i Struer.

Tags på indlægget

#Naturens glæder
;