Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Aktuelt - små historier fra Happydays

Aktuelt - små historier fra Happydays
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 240 Antal kommentarer: 2388 Antal følgere: 31 Følg denne blog

Julemarked 2021: Læs om årets julemarkeder her

Sidst opdateret: 06-10-2021
Dette indlæg er læst 2197 gange
Oprettet: 06-10-2021

NU er de lige om hjørnet – alle julemarkederne, som i 2021 endelig atter slår portene op til et eventyrligt møde med alverdens juletraditioner! Der meldes klar fra både de små lokalmarkeder og de helt store flagskibe: Julemarkederne i Lübeck og Berlin, hvor man fra slutningen af november har sat alle sejl til. Over hele Nordeuropa har man lagt langt det fleste forbehold og restriktioner bag sig og glæder sig til at byde alle velkommen til et brag af en juleoplevelse, som i år nok bliver ekstra fyldt med glæde og stemning – den får hele armen efter sidste års ærgerlige aflysninger: Nu skal vi komme hinanden ved igen – og årets julemarkeder er synonym med fællesskab, stemning og forventningens glæde.

Så det er på høje tid at overveje, hvor juleturen skal gå hen i år – særligt, hvis det er de tyske julemarkeder, der trækker. Her får du ofte mest ud af oplevelsen, hvis du tager en overnatning på en weekend eller en miniferie, og hotellerne omkring de mest populære julemarkeder i Tyskland er i sagens natur hurtigt udsolgt.

Her er vores miniguide til datoer og hoteller ved de særligt populære julemarkeder i Nordyskland – en lille top-6 over dem, du ikke skal køre langt for at opleve. For Tyskland er noget særligt, når der i november og december tændes tusinde julelys på de mange historiske julemarkeder, og en miniferie her giver julestemningen et ordentligt skub i den helt rigtige retning. Nordtysklands hyggelige julemarkeder har alt, hvad julehjertet begærer, så følg duften af glühwein og gran til en af de mange, populære julekulisser.

Rigtig god tur fra alle os på juleferiefabrikken!

Julemarkedsophold 2021 – find oversigten over alle julemarkeder i Danmark, Sverige og Tyskland inkl. datoer og hoteller her >

Tjek rejsevejledningerne for Tyskland – er du vaccineret, er det nemt!


Julemarked i Flensborg 22.11.-31.12.2021
Fra slutningen af november inviterer Flensborg dig ind i julelysenes skær, hvor handelsbyens gamle centrum fyldes med skønne juleaktiviteter. 60 pyntede boder fra både Danmark og Tyskland lokker med kunsthåndværk, julevarer og specialiteter – her får du det bedste fra to nationaliteters juleverdener. Gaderne fyldes af julemusik, og du kan selvfølgelig også opleve en stor traditionel julepyramide.

Ingen jul, uden dejlig mad – heller ikke i Flensborg. Her er der rig mulighed for at smage på varerne fra ølbryggerierne ved havnefronten og i caféer og restauranter, der holder til i de store, gamle Kaptajnshuse og i de hyggelige, smalle gyder og stræder. Tag et smut over grænsen og kom i julehumør. Måske kombineret med lidt jule-grænsehandel, nu du er her.

Find hotel til julemarked i Flensborg her >


Julemarked i Lübeck 22.11.-30.12.2021

I Lübeck løber et unikt og historisk julemarked af stablen – julemarkedet et af verdens ældste. Lübecks oprindelige julemarked strækker sig mere end 350 år tilbage i tiden og er et stykke kulturarv uden sidestykke. Lübecks Altstadt pyntes op med gran og julelys, og den verdensarvslistede bymidte sætter rammerne for en helt særlig julestemning, som hvert år tiltrækker over 250.000 mennesker. Julemarkedet har et hav af hyggelige boder med julegaver og Glühwein, og her kan du lade dig friste af forskellige lokale specialiteter, der forkæler smagsløgene og pirrer indkøbslysten. 

Dit julebesøg i Lübeck bør selvfølgelig også inkludere et delikat visit i den legendariske Café Niederegger – marcipanens højborg. Marcipan er ikke bare smagen af jul, det er også synonym med julemarkedet i Lübeck. Du træder ind i en lille tidslomme, hvor hattedamer nipper til lun chokolade med marcipan under lysekronerne i Marcipansalonen, og udenfor bevæger folkemængden sig op og ned ad gågaden på indkøbstur mellem den gamle hansestads middelalderbygninger. 

Find hotel til julemarked i Lübeck her >

Julemarked i Hamburg 22.11.-23.12.2021 (Rathausmarkt)
Hamburg er en metropol fuld af liv og karakter, og julemarkedsdagene er ingen undtagelse. Den indre by er i julemåneden spækket med juleboder og kunsthåndværkere fordelt på et hav af julemarkeder med forskellige temaer. Du kan for eksempel besøge et økologisk julemarked, et hansestads julemarked eller det traditionelle Hamburg-marked, som samler julespecialiteter fra hele verden. Byens store julemarked er samlet centralt for foden af det prægtige rådhus, hvor boderne står skulder ved skulder og lokker med gaveideer og glühwein. Men bevæg dig bare videre ud i byen – de forskellige bydele lokker også med egne, hyggelige julemarkeder.

Hamburg har alle duftene og specialiteterne fra sin fortid som en af verdens vigtigste handelsbyer, hvor kaffe, krydderier og kunsthåndværk blev sejlet ind fra de syv verdenshave – og her er stadig garanti for, at man kan finde en julegave med et eksotisk pift i en af Tysklands mest pulserende storbyer.

Find hotel til julemarked i Hamburg her >

Julemarked i Slesvig by 22.11.-23.12.2021
Hvis du vil opleve et julemarked som i gamle dage, så er et besøg på Slesvig julemarked et godt bud. Her er julestemningen i top i en af Nordens ældste byer. Her lever julehyggen i bedste velgående med boder, der tilbyder alt lige fra hed glühwein og ristede kastanjer til kunsthåndværk og andre julegaveidéer i selskab med alt det, der ellers hører sig til et klassisk julemarked i Slesvig by. For at fuldende juleeventyret bør du opleve Skt. Petri Dom, som danner en helt fantastisk og historisk ramme for decemberfestlighederne, som du ikke finder tilsvarende andre steder. Julen er noget særligt i Sydslesvig og det gamle Danmark syd for grænsen. 

Find hotel til julemarked i Slesvig her >
 

Julemarked i Goslar 24.11.-30.12.2021
Harzen er magisk, og juleskoven, der pryder Goslars historiske centrum, som er på UNESCOs liste over verdens kulturarv, sætter rammerne for en særlig romantisk julestemning. 40 illuminerede grantræer, blød skovbund, skøn julemusik og velduftende lækkerier fylder de autentiske gader i den berømte kejserby. Få skridt fra juleskoven ligger den imponerende markedsplads, som i sig selv er en historisk kulturperle. Pladsen lyses op af en funklende allé af 80 brændende fakler, hvor over 70 boder er stillet op i stjerneform, og i december fyldes byen af unikke oplevelser med musikalske indslag, adventskonkurrencer og underholdning.

Find hotel til julemarked i Goslar her >

Julemarked i Berlin 22.11.-31.12.2021 (Gendarmenmarkt)
Mørket sænker sig aldrig over Berlin, når op mod 100 julemarkeder og julebasarer holder deres indtog i storbyen. Øst møder vest i et stykke nostalgisk kulturhistorie, der for en stund overskygger Berlins dramatiske historie, mens århundredgamle tyske traditioner og duften af den særlige berliner currywürst sænker indtager metropolen. Det historiske Gendarmenmarkt huser Berlins mest spektakulære julemarked – en begivenhed, der i julemåneden lokker op mod 4 millioner mennesker til. Det kan desuden anbefales at benytte lejligheden til at julehandle i KaDeWe, Berlins mest berømte varehus, der med sine 60.000 m2 overdådigt pyntede etager har alle de julegaver, som du ikke kan finde andre steder.

Find hotel til julemarked i Berlin her >

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
18-10-2021 07:09skrevTina Jessen
Vi har aldrig været til julemarked i Ribe, så det må da prøves hvis vi vinder. Jeg tager min mand med.
17-10-2021 17:01skrevJerry Nielsen
Vi har besøgt julemarkeder i Tyskland i over 25 år og har selvfølgelig set mange forskellige byers markeder. Vi mangler stadig at se Goslar i julepynt - den har garanteret lige så smukt et julemarked som Quedlinburgs og vi vil meget gerne have mulighed for at sammenligne
17-10-2021 10:41skrevLissi Hall
Min mand og jeg ville glæde os til at besøge julemarkeder i Flensborg.
VH
LISISI
;