Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Aagaards Rejseblog

Helle Kræmer Aagaard
Blog oprettet: 11-10-2012 Blogindlæg i alt: 1 Antal kommentarer: 1 Antal følgere: 3 Følg denne blog

Helles holdninger til hotellerne

Sidst opdateret: 16-11-2021
Dette indlæg er læst 575 gange
Oprettet: 16-11-2012
Som ansat i serviceafdelingen, hvor jeg dagligt taler med kunder om hotellerne, faciliteterne, området med mere, glædede jeg mig meget til at se ”vores” hoteller på vores studietur i Norditalien i november 2012. Inde i mit hoved har jeg jo et billede af det hele – dette ud fra beskrivelserne og billederne som jeg tidligere er blevet præsenteret for i Happydays. Nu har jeg så set 8 af ”vores” hoteller i Norditalien, godt nok udenfor sæsonen – Jeg vil prøve at beskrive specielt forskellene på det jeg troede, og det jeg nu ved. Fremadrettet vil jeg helt klart kunne hjælpe vores kunder med en mere nøjagtig og bedre rådgivning om det enkelte hotel – herunder blandt andet faciliteter, beliggenhed og indretning. Hotel Rivus i Peschiera: Jeg var klar over, at der var trafikstøj på dette sted, men alligevel mere end forventet. Her skal vi så blot huske på, at hotellet har lydisolerede værelser, som tager støjen, med mindre man absolut vil opholde sig på terassen på sydsiden ! Hotellet har et fint lukket poolområde, stor spisesal, men spartanske værelser. Hotel Montemezzi i Vigasio: Dette hotel var faktisk som jeg havde forestillet mig. Et godt hotel med store værelser; badeværelset dog af de mindre. Okay aftens- & morgenmad. Hotellet har ikke nogle specielle aktiviteter for børn, men kør ud i området og oplev den dejlige italienske kultur i stedet. Park Hotel Oasi i Garda: Et nyt hotel i vores portefølje, så her vidste jeg ikke så meget på forhånd, men et flot og charmerende hotel med fine opholdsrum/saloner. Værelserne er af de mindre men helt okay. Virkelig fint poolområde omkranset af oliventræer. Meget stort badeland som nabo. Sport Hotel Olimpo i Garda: Ud fra det jeg har erfaret, var jeg meget spændt på at besøge netop dette hotel. Værelserne er af ældre dato, men skal man blot have et sted at sove, kan dette være et okay alternativ. Det skal dog siges, at hotellet har et fint udenomsområde med en stor swimmingpool - en dybde på 170 cm. over hele linjen. Hotel Marco Polo i Garda: Her er værelserne også af ældre dato. Simple/spartanske, men igen, et suverænt udenomsområde. Flotte pools under oliventræerne og en rolig belligenhed. Den ene pool lige udenfor hotellet, den anden ca. 200 meter herfra i forlængelse af grunden; beliggende ved en pizzarestaurant. Hotel Internazionale i Torri del Benaco: Her blev jeg meget overrasket over beliggenheden. Hotellet er beliggende lige ved søen med en fantastisk udsigt ud over søen fra halvdelen af værelserne; -dem mod vest – værelserne mod øst har ingen udsigt, og er man uheldig, bliver udsigten direkte ind i klippevægen. Værelserne her er også simple, men tag ned til søbredden istedet, eller benyt Jer af den udendørs swimmingpool. Hotel Vergilius i Creazzo: Dette hotel havde jeg ikke så stor erfaring med. Et nyt, meget flot og anderledes italiensk hotel. Her skal tænkes moderne italiensk design, ikke det gamle hyggelige ”romerske” Italien. Gennemført moderne, og med meget fine værelser. Stort wellnessområde, og lækkert poolområde. Nabo: golfbanen. Dette vil være perfekt markedsføring for ”golfere”. Hotel Relais Monaco i PonzanoVeneto: Dette sted havde jeg en stor forventning til, da vi allerede havde fået fine tilbagemeldinger fra de gæster, som havde besøgt stedet i løbet af sommeren. Jeg blev ikke skuffet ! Selv om jeg var der i november måned, kunne jeg levende forestille mig, hvordan stedet ville være om sommeren. Den venetianske villa ligger i rolige drue-omgivelser lidt udenfor det hele. Værelserne er store og rummelige og med et meget lækkert poolområde. Hotellet er virkelig charmerende og ikke mindst som kæreste-tur. Det har været nogle helt fantastiske dage i Norditalien med masser af indtryk og mere viden om rigtig mange ting, takket være vores fantastiske guide Vibeke. Vejret her først i november, var jo ikke det varmeste, men vi var vildt heldige; her tænker jeg på Venedig, som vi besøgte om lørdagen, søndag blev der oversvømmelse! Vingårdsbesøgene var en oplevelse for sig selv, og ikke mindst den familieejede olivengård, hvor vi så hvordan olivenolien bliver produceret. Naturligvis var der smagsprøver både på vine og olier! Frokosterne blev også nydt på disse steder . Happydays er en fantastisk arbejdsplads. Det betyder virkelig meget, at vi får mulighed for en sådan studietur, da vi derved får bedre forståelse for, hvad det er vi sælger.
Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
16-11-2012 13:27skrevRikke

Jeg synes, det lyder spændende med alle dine kommentarer til hotellerne. Sætter pris på ærligheden!
;