Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Feriefabrikken i felten

Happydaysere på tur
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 58 Antal kommentarer: 37 Antal følgere: 18 Følg denne blog

Hele Happydays på studietur

Sidst opdateret: 23-11-2021
Dette indlæg er læst 1467 gange
Oprettet: 03-10-2016

I fire dage fra torsdag d. 27. til søndag d. 30. oktober er hele kontoret draget i felten: Vi skal besøge masser af hoteller, opstøve rejsetips og højdepunkter, gå vinvejen langs verdens smukkeste flodveje og mærke den autentiske, sydtyske charme på egen krop, når vi tager turen hele vejen til de populære ferieområder Rhinen og Mosel i delstaten Rheinland-Pfalz.

Det er feriedestinationer, der hitter hos vores gæster - dem, vi føler på tænderne, når vi henlægger kontoret og arbejdet til flodlandskaberne omkring Rhinen og Mosel i slutningen af oktober. Alle mand er med på turen – fra indkøbere og økonomifolk over IT og service til marketing og sælgere. Nogle af os kender allerede områderne, mens de er helt nye på horisonten for andre… Men fælles er vores forventninger om at finde ind til kernen af feriecharmen ved Mosel og Rhinen – og ikke mindst al den viden og rejseglæde, vi efterfølgende kan formidle videre til dig og alle vores andre gæster. Sådan en studietur er ganske enkelt indbegrebet af vores fælles vision om at skabe rejser – med glæde.

For mange er Mosel og Rhinen sindbilledet af tysk romantik: Middelalderborge, der ruger fra toppen af vinskråningerne over gamle, bedagede bindingsværksbyer med en vinknejpe på hvert gadehjørne. Fest og farver i Drosselgasse i Rüdesheim, riddere og rustninger på Cochems markedsplads, flodsejlads langs frodige vinterrasser, hvor man også altid kan lægge vejen forbi en vingård og smage verdens fineste Riesling.

Vi skal sikkert også smage et glas eller to – men først og fremmest har vi alle vores erfaringer og tilbagemeldinger fra jer gæster i baghovedet, når vi rejser fra hotel til hotel: Passer beskrivelsen af faciliteterne, kan vi få et godt foto med hjem, der viser beliggenheden ved flodbredden – og er der en lille, sjov historie lige om hjørnet, som I kan have glæde af? Hver eneste hotel er besøgt, tjekket og godkendt af en medarbejder fra Happydays – men når vi rejser 40 mand afsted, er der pludselig 80 øjne i stedet for 2 på detaljerne.

Undervejs på turen kan du følge os på Facebook og Instagram: Vi fortæller historien, mens den sker, når hele rejsefabrikken drager i felten ved Mosel og Rhinen – og du er altid velkommen til at give dit besyv med.

I dagene d. 27.-30. oktober lukker vi derfor telefonerne – men der er altid åbent på www.happydays.nu.

Og så glæder vi os til at dele alle oplevelserne med jer, når vi er tilbage på kontoret d. 31. oktober - fyldt med input og friske rejsetips.

Følg turen direkte på facebook d. 27.-30. oktober

Vi har også været på studietur i både Wittensee og Venedig – læs med her
 

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
28-10-2016 16:15skrevMarie C. R. Petersen
hej håber i har haf en god tur det er bare så dejligt vi har været der 10 gange det samme sted i valwig lige ned til mosel andries gasthof
04-10-2016 09:58skrevHappydays
Hej Tilde - og tusinde tak! Vi glæder os, og du hører nærmere... For du har sikkert ret - det er sket før, at der har været lidt overraskelser i ærmet på vores studieture. ;)
04-10-2016 05:18skrevTilde Jensen
Rigtig god tur - glæder mig til at følger jer - overbevist om I vil bliver udsat for overraskelser og uventede oplevelser! :)

Tags på indlægget

#Rhinen #Ringhotel Central #Rheinhotel Rüdesheim #Hotel Anker Weinfass #Mosel #Hotel Alte Dorfschänke #Hotel Altdeutsche Weinstube #Hotel Ebertor #Hotel Anker #WeinBergHotel Nalbach #Hotel Lellmann #Wein-und Gästehaus Ames #Hotel & Weinhaus Gonzlay #Hotel Fritz
;