Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Aktuelt - små historier fra Happydays

Aktuelt - små historier fra Happydays
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 244 Antal kommentarer: 2388 Antal følgere: 31 Følg denne blog

Harzen – friluftshimmelen uden alder

Sidst opdateret: 05-07-2022
Dette indlæg er læst 6498 gange
Oprettet: 09-09-2019

Blåhårede damer med flyvende koste og gråhårede gubber på bustur udgør ikke længere den primære befolkning i Harzen. I dag lokker naturoasen turister i alle aldre til sig med stribevis af aktivitetstilbud i den imponerende natur, hvad enten det er sommer med sprøde trækroner eller vinter med snedækkede pister. Du kan nemlig sagtes tage på skiferie i Harzen, og hvis du er en sand vovehals, er der også rigeligt med adrenalinkicks at hente i den midttyske naturfest!

 

Børnene vil stortrives

Først og fremmest, så er Harzen faktisk et rigtig fint mål for en familieferie – her er ikke sparet på aktiviteterne for både små og større børn. Snup med arme og ben fra den store buffet med sightseeing, badelande, klatreparker, mineekspeditioner, ballonflyvning, svævebaneture, damptogture til toppen af Bloksbjerg eller vandring og cykling i det maleriske terræn. Hvis dine børn elsker at slå sig løs i det blå og tumle rundt i den fri natur – så vil de elske at brænde krudt af i Harzens åbne vidder!

 

Adrenalinbomber i Harzen – vovehalsenes ilddåb

Er du en af dem, der elsker, når adrenalinen lige pumper en tur gennem kroppen? Så skal du begive dig til Rappbodetalsperre – Tysklands højeste dæmning – som ligger 7 km nord for Hasselfelde. Her ligger nemlig eventfirmaet Harzadrenalin som har specialiseret sig i action-packed oplevelser ved Rappebodetal, hvor flagskibet er hængebroen Titan RT – verdens længste af sin slags. Hvis du tør, kan du her vove dig ud på den 458,5 meter lange bro og kigge de svimlende 100 meter ned i dalen!

 

Lige under hængebroen finder du næste topattraktion, nemlig bungy-jumpet Gigaswing – og den er ikke for folk med sarte nerver, for her falder du 75 meter gennem det disede landskab og ned mod dalens bund!
Skriger din indre adrenalinjunkie på endnu mere af sit stof, så kast dig ud i aktiviteter som wallrunning, hvor du løber 43 meter lodret ned ad dæmningen Wendefurth, eller mega-zipline, hvor du svæver vandret gennem luften i 120 meters højde – hængende i blot en line.

 

For de lidt mindre adrenalinafhængige, der stadig gerne vil opleve Harzen på en lidt anderledes måde, er det helt oplagt at tage ud i det blå eller ind gennem de mange middelalderbyer på en Segway, hvor man lader kroppens bevægelser være det primære styreapparat.  

 

Vil glasgulvet holde?

Nu er det blevet tid at tage mod Thüringen, nærmere bestemt den lille by Holunge. Her ligger nemlig den populære Skywalk Sonnenstein, og som navnet antyder, så er det ikke en sag for dig, der lider af højdeskræk! Her er det store spørgsmål, om det krystalklare glasgulv vil holde, når du træder ud på den 14 meter lange udsigtsplatform med vue over bjergene og trætoppene tronende langt under dine fødder … En svimlende og udfordrende gåtur, der belønnes med den sjældne fornemmelse af at stå helt frit ude midt i den blå luft!

 

Regnskovstur med vandring mellem trætoppe

I Nationalpark Hainich i Thüringen kan du opleve en af Tysklands største løvskove – og her behøver du ikke at følge stierne i skovbunden! Følg i stedet Baumkronenpfad ved Thiemsburg, hvor du kan vandre i 44 meters højde og passere dele af ”urskoven”, som knapt er tilgængelig fra jorden.

 

Trætopsstien strækker sig over ca. 500 meter, og langs de brede kroner på de gamle giganter har man placeret infotavler med facts om nationalparkens rige univers. Og føler du dig ekstra modig, kan du prøve klatring eller kravle over hængebroerne – mens selve trætopsstien er farbar for både gangbesværede, kørestole og barnevogne.

 

Husk at pakke kameraet, og hav en rigtig god, vild og vovet ferie i Harzen!

 

Find dit Happydays-hotel til rejsen lige her

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
23-08-2022 20:25skrevnils jørn andersen
Sø er den uge gået,spændende

Tags på indlægget

#Harzen
;