Indkøber på workshop!
Efteråret er traditionen tro en meget hektisk periode for indkøbere af italienske produkter. Her finder et væld af messer og workshops rundt om i Italien sted, og særligt TTG, der er et B2B event, som hvert år finder sted i Rimini, er et must at besøge for at "mingle", men i særdeleshed for at etablere nye bekendtskaber.
Messen finder sted over 3 hele dage, og for interesserede – og dem den har særligt meget tid til rådighed – tilbyder arrangørerne i dagene inden, forskellige ture, som indkøberene kan deltage i, for at udvide sin horisont og øge kendskabet til forskellige områder af Italien.
På forhånd har såvel indkøbere som sælgere mulighed for at matche hinanden i et avanceret bookingsystem, så begge parter får mest muligt ud af sin tid, og for at sikre sig, at dem, man ønsker at møde, rent faktisk tilbyder, det man efterspørger! Ligesom udbyderen kan vurdere, om indkøberne repræsenterer en kundegruppe, som sælgeren efterspørger, og finder attraktiv.
Men derfra er der fortsat meget lang vej for at finde sammen i et samarbejde. Først følger en inspektion af overnatningsstedet og dernæst en forhandling, så begge parter sikrer sig, at der indgås en attraktiv pakke og pris – som særligt kommer de fælles gæster til gavn!
Forhåbentlig kan alle høste frugterne af de mange møder – de mange rejsedage og timer på landevejen - allerede i den efterfølende sæson…
Hilsen Jørgen, indkøber Italien & Østrig