Blog oprettet:16-01-2013Blogindlæg i alt:76Antal kommentarer:60Antal følgere:61Følg denne blog
Easy peacy ciabatta
Sidst opdateret: 06-11-2021
Dette indlæg er læst 539 gange
Oprettet: 04-02-2013
Af Anders Holmsgaard
Hemmeligheden bag dette brød, er at bruge gode råvarer. Jeg bruger f.eks. altid en god, økologisk hvedemel med højt glutenindhold når jeg bager det. Hvad der i mine øjne kun gør brødet endnu bedre, er at det ikke skal æltes.
Ingredienser
400 gram hvedemel
200 gram af en grov melsort f.eks. hvid hvede
5 dcl. lunkent vand
15 gram gær
To spsk. olivenolie
En tsk. groft salt
Easy.
Opløs gæren i vandet. Bland mel og salt i lidt efter lidt og tilsæt olien. Dejen skal røres sammen til en lind grød.
Peacy.
Dejen placeres i en tillukket skål i køleskabet i minimum to timer. Gerne i op til 12 timer, f.eks. natten over.
Efter hævning deles dejen i to brød — dejen er stadig klistret, så brug en ske — som placeres på en bageplade. Bag brøddene i en forvarmet ovn på 300 grader (eller ovnens maks. temperatur) i 8 minutter. Skru ned til 200 grader og bag videre i 15 minutter.
Presto!
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.