Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Aktuelt - små historier fra Happydays

Aktuelt - små historier fra Happydays
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 233 Antal kommentarer: 2383 Antal følgere: 29 Følg denne blog

Det lille ekstra fra Happydays: Ekspedition ned i saltminerne

Sidst opdateret: 19-11-2021
Dette indlæg er læst 765 gange
Oprettet: 11-09-2017

Tag på en eventyrlig ekspedition ned i underjordiske saltminer. Salzbergwerk Berchtesgaden blev grundlagt i år 1517 af Prins Provost Gregor, og saltminen har været i drift siden da. Saltdepoterne ligger op til 300 meter under jordens overflade, og saltminen har hundrede ansatte - halvtreds af dem arbejder i jordens mørke dyb for at udvinde saltene.

Saltminen er en fascinerende oplevelsesskat, der bare ligger og venter på at blive udforsket. Minen ligger i Berchtesgaden, som er kendt for Hitlers sommerhus Ørnereden, og her kan du komme på en 90 minutter lang rundvisning.

Gå i minearbejdernes fodspor
Rundvisningen begynder med en køretur i små togvogne, hvor du kommer forbi mineskakter med flotte og dramatiske lyssætninger, som gør oplevelsen helt særlig. Senere kan du selv gå på opdagelse gennem stierne dybt inde i saltminen. Opdagelsesrejsen sluttes af med en sejltur over den underjordiske saltsø, hvilket er en helt unik oplevelse, som vil betage og imponere de fleste.

Efter saltekspeditionen kan du nyde et måltid i saltminens restaurant. Restauranten finder du i minens gamle maskinbygning, som i dag er forvandlet til en hyggelig kro. Her serveres et bredt udvalg af lækre retter og med et stort udvalg af drikke, kaffe og kager. Så der er rig mulighed for at lade ekspeditionens oplevelser bundfælde sig inden turen går tilbage til hotellet. Saltminen har selvfølgelig også en fin saltbutik, hvor du kan købe diverse saltprodukter som et minde om dit salteventyr.

Hos Happydays bestræber vi os på, at du altid får det lille ekstra, som gør din ferieoplevelse unik. Derfor tilbyder vi, at du med vores voucher får 10% rabat på entreen til din underjordiske færd i saltminen.

Du finder Salzbergwerk Berchtesgaden her:
Bergwerkstrasse 83
D-83471 Berchtesgaden
Tyskland

Har du fået lyst til en underjordisk ekspedition, så kan du se alle vores ophold med rabat på entre her.

Her kan du også læse mere om Det Lille Ekstra og se alle vores vouchers, der fuldender din ferieoplevelse.

Rigtig god ekspedition!

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Tags på indlægget

#Østrig #Aktivitet & action #Familiehygge #Hyggestunder #Kulturperler #Kvalitetstid #Naturens glæder
;