Dag 2: Vadehavet, diger og lille Amsterdam

Dette indlæg er læst 664 gange

Efter den meget interessante formiddag kørte vi til Westerhever. Grønne enge og græssende får i hundredevis gjorde turen til vadehavet til en helt unik oplevelse. Vi måtte endda ned og holde stille noget tid, mens hyrder flyttede en flok får fra ét sted til et andet. Vadehavet Vadehavet strækker sig over mere end 10.000 km2 og er en del af verdensnaturarven. De vidtstrakte landområder foran digerne og hallingerne veksler mellem hvide strande, muslingebanker og sandklitter. Området bliver til stadighed bliver omformet af vind og tidevandet, der hver 6.time forvandler kysten. Her er det muligt at opleve sæler, der soler på sandbankerne og kæmpemæssige fugleflokke. Vi holdt dog ferie lidt for tidligt til at se fugletræk, men oplevede dog bekkasiner, 1 bramgås samt viber og hjejler. Regnen forhindrede os i at gå ud til fyrtårnet, men vi nød dog alligevel udsigten til det flotte rød/hvide tårn. Besøg i Eideren Drivvåde hoppede vi ind i bilen og satte kursen syd mod Ejderen, hvor denne gamle danske grænseflod udmunder i vadehavet. Her har man bygget en kolossal sluse, der skal forhindre stormfloder i at gå op i Ejderen. "Ejdersperwerk" er en imponerende konstruktion og vi nød området i fulde drag. Det var nu tørvejr og vi tilbragte en god times tid på stedet. Havnebyen Tönning På vores videre færd svingede vi ind omkring byen Tönning: en lille charmerende by med et gammelt historisk havneområde, det var ebbe og derfor lå bådene på mudderbanker. Her så vi én af områdets mange stormflodsøjler. Friedrichsstadt - "lille Amsterdam" På tilbagevejen mod kroen lagde vi vejen ind i den smukkest tænkelige by overhovedet: Friedrichsstadt - også kaldet "lille Amsterdam", fordi byen er grundlagt af hollandske emigranter i 1621. Byen har typisk hollandske gavlhuse omgivet af kanaler, som udgår fra floden Treene. Kanalrundfart er oplagt... men da undertegnede ikke er søstærk, blev vi på land og gik i stedet en tur i denne skønne by.