Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Aktuelt - små historier fra Happydays

Aktuelt - små historier fra Happydays
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 233 Antal kommentarer: 2383 Antal følgere: 29 Følg denne blog

Alter Speicher – i hjertet af Lübeck!

Sidst opdateret: 25-10-2021
Dette indlæg er læst 372 gange
Oprettet: 10-11-2015

Da Happydays var på studietur til legendariske Lübeck, gjorde vi selvfølgelig også holdt for at se den smukke gamle UNESCO-beskyttede bykerne på øen midt i floden Trave. Vi tog turen på gåben over gangbroen ved Musik og Kongresshalle, hvor også turbådene ligger til kaj, og fulgte herefter Beckergrube på vej hen mod den flotte gågade, der skærer sig igennem øen på midten. På vejen gjorde vi holdt ved et af de hoteller, som man bare skal bo på, hvis beliggenhed er et must.

Her midt på Beckergrube tonede Hotel Alter Speicher op i et gammelt malerisk gavlhus i røde teglsten. Lanternerne ved indgangen bød os velkommen, mens de gotiske bogstaver over døren fortalte historier fra svundne tider. Bedre beliggenhed er svær at finde, hvis man vil opleve den gamle hansestads døgnrytme på helt nært hold. Her kan man trave hjem til hotellet igennem de hyggelige historiske gader efter en middag i en af Lübecks mange restauranter i kældrene under hvælvede lofter. Man kan gå på opdagelse i gågadens mangeartede butikker, nyde et skummende godt glas tysk kvalitetsøl eller besøge berømte Niedereggers marcipanbutik på Breitestrasse – det hele i overkommelig og rolig gangafstand fra Hotel Alter Speicher. Ingen grund til at skynde sig her!

Hotellet er ikke proppet med moderne bekvemmeligheder og lignende, men det er heller ikke nødvendigt, når man bor lige midt i kulturorkanens øje. Men hotellet er rent og pænt, personalet er imødekommende, og om sommeren kan man nyde et forfriskende glas i den lille gårdhave, der lige nøjagtigt kan presse sig ind mellem de andre byhuse.

Søren fra Happydays

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Tags på indlægget

#Phönix Alter Speicher Lübeck #Kulturperler
;