Temaet for årets lysfestival: Emotions – a storm of feelings in light and sound
Den 29. september til den 5. november 2017 kan du igen se frem til at opleve ”oplysningen”, som finder sted i skønne Alingsås. Byen bades i lys, og årets tema tyder på, at det bliver et gåsehudsfremkaldende øjeblik, når lysdesignerne tænder for knappen, og du bliver en del af lysuniverset med fokus på følelser.
Det er 9 lysdesignere og 60 studerende fra hele verden, som er med til at skabe årets festival – og hver og én brænder de for at gøre festivalen til noget særligt. Det hele starter med en 7-dages workshop, efterfulgt af en hel måned fuld af forskellige lys- og lydinstallationer rundt om i Alingsås by.
Årets dygtige lysdesignere
James Wallace, Australien
Lara Elbaz, Spanien
Louis Lebrun, Canada
Miguel Angel Calanchini, Mexico
Birgitte Appelong och Mats Bergström, Norge
Veronica Chernets, Ukraine
Simon Malmström och Magnus Almung, Sverige
Guidede rundvisninger
Der er mange måder at opleve festivalen på: Tag med på nogle af alle de guidede ture, hvor de erfarne guider fortæller om lysdesignernes og de studerendes tanker om hver installation langs den 2,5 kilometer lange rute.
Nyhed – tag toget langs ruten
Lysekspressen et lille turisttog, som tager dig med på årets rute, og via et indspillet guideprogram får du indblik i årets syv installationer.
Restauranter
Alingsås kaldes også for ”cafébyen”, for her ligger de hyggelige caféer og restauranter side om side. Mange af stederne sørger for at sætte lidt ekstra hyggelig belysning op under lysfestivalen.
Her kan du bo
Happydays kan tilbyde et hotelophold på 4-stjernede Grand Hotel Alingsås under festivalen (så længe, der er ledige værelser). Bo i Alngsås under lysfestivalen
Fakta og billeder: http://www.lightsinalingsas.se/