Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Aktuelt - små historier fra Happydays

Aktuelt - små historier fra Happydays
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 240 Antal kommentarer: 2388 Antal følgere: 31 Følg denne blog

500 salte år under Alperne

Sidst opdateret: 23-11-2021
Dette indlæg er læst 1388 gange
Oprettet: 12-12-2016

En unik seværdighed i Bayern – Salzbergwerk Berchtesgaden

I 1517 blev saltminen grundlagt i Berchtesgaden, hvor man siden har udvundet ”det hvide guld”.  I dag er Salzbergwerk Berchtesgaden den ældste aktive saltmine i Sydtyskland og en stor turistmagnet. Hvert år kommer mange besøgende til saltminen, men i 2017 bliver det noget helt specielt – her fejrer man nemlig saltminens 500-års jubilæum med et stort jubilæumsprogram!

Udover de specielle jubilæumsarrangementer kan I se frem til den helt unikke oplevelse at blive guidet rundt i den gamle saltmine. Den guidede tur foregår i åbne togvogne dybt inde i bjerget, til fods gennem minen og med træbåde over en 100 meter lang underjordisk bjergsø til tonerne af klassisk musik.

Booker I gennem Happydays et ophold på Hotel Österrike, medfølger entrerabat til Salzbergwerk Berchtesgaden. Gå ikke glip af denne fantastiske oplevelse – et mindeværdigt eventyr for hele familien!

Bemærk venligst:

Man forventer mange gæster i løbet af jubilæumsåret, så tag evt. af sted tidligt på dagen for at undgå eventuelle køer.

Jubilæumsprogram 2017

  • 25. januar: Salt og tro

Guidede ture og temaaften med musik i saltminen. Her fortælles om saltets betydning gennem tiderne – helt tilbage til Jesu tid.

  • 22. marts: Saltet og bjerget

Guidede ture og temaaften med musik i saltminen. Foredrag om skovens betydning for saltproduktionen og for en bæredygtig udvikling i fremtiden.

  • 29. april: Jubilæumskoncert

Musikalsk underholdning med Bergknappenkapelle Salzbergwerk Berchtesgade, taler og fortællinger om saltminens 500-årige historie.

  • 1. maj -11. oktober: Jubilæumsbane

Guidede ture på jubilæumsbanen af 45 minutters varighed. Hver mandag og onsdag kl. 13.00, 14.00 og 15.00.

  • 4. juni: Pinsefest

Parade gennem byen med efterfølgende koncert på slotspladsen i Berchtesgaden.

Kl. 21.00 danseopvisning af Dürnberger Schwerttanzgruppe, akkompagneret af der Bergknappen Musikkapelle Bad Dürrnberg.

  • 5. juni: Pinsefest

Kl. 9.00: Kirketog til saltminen

Kl.10.00: Taksigelsesgudstjeneste

Kl. 11.30: Musik og underholdning

  • 1. juli: Byfest i Reichenhall

Fri entre til den nye Saline Bad Reichenhall, 20 kilometer fra Salzbergerwerk Berchtesgaden (begrænset antal).

  • 12. juli: 500 års udgravning af salt

Guidede ture og temaaften med musik i saltminen. Her fortælles om minearbejdernes vilkår før og nu.

  • Hele juli til august: Saltrelaterede aktiviteter

Udgravning og saltsydning hver torsdag kl. 10.00 – 14.00. Bemærk venligst, at aktiviteter kun finder sted ved tørt vejr.

Aktuelt i løbet af hele jubilæumsåret

Specielle effekter under de guidede ture og fotoudstilling i storformat – få den visuelle historie om arbejdet i saltminen gennem tiderne.

Kilde: https://www.salzbergwerk.de/en/salt-mine/anniversary-500-years-salt-mine

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Tags på indlægget

#Østrig #Salzburgerland #Aktivitet & action
;