Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Inge Ekelunds Rejseblog

Inge Ekelund
Blog oprettet: 04-07-2012 Blogindlæg i alt: 17 Antal kommentarer: 16 Antal følgere: 6 Følg denne blog

3. dag i Sedan

Sidst opdateret: 20-11-2021
Dette indlæg er læst 412 gange
Oprettet: 11-07-2012
Vejrguderne lovede regn i dag så vi besluttede at blive her på Borgen for at undersøge hvad dette enorme bygningsværk kunne byde på. Vi startede med at investerer i en billet der gav adgang til alle oplevelserne. Entre til Borgen, Frokost i Cafeen og sidst men ikke mindst en Ridderturnering i originale omgivelser må man sige. Man starter i kælderen, der er en rigtig kælder med vand drivende ned at vægene. Man føler næsten at man opholder sig i en fangekælder fra samme tidsregning. Men rummene bliver mere og mere interessante som de grønne pile fører os ind, ud og opad. Der er krudtrum, kanoner, skydeskår og alt hvad hjertet kan begære. Der mangler noget oplysende tekst på både Tysk og Engelsk syntes vi. Alt står på Fransk. Jo længere man kommer op i Borgen jo flottere bliver indholdet i rummene bl.a. med voksdukker iført tidens tøj. De er placeret i forskellige daglige situationer.Meget livagtigt. Det hele er ved at blive sat i stand men det der er færdigt er absolut værd at se på. Cafe menuen bestod af grovbrød, terrine, pølse, røget skinke og ost med tilbehør. Alt serveret på en stenplade med kniv. Resten foregik med fingrene. Hyggeligt. Så kom det længe ventede tidspunkt hvor vi skulle til Ridderturnering på pladsen neden for de høje mure. Scenen var sat med kulørte telte, børn i dragter der legede med datidens legetøj. En hest blev varmet op og væbnerne gjorde udstyret klar til Ridderne samtidig med at Fortælleren var begyndt sin fremlæggelse af handlingen og dens regler i den forestående turnering. Igen kun på Fransk men så levende at ingen var i tvivl om hvad der skulle foregå. Inden turneringen gik i gang skulle man vælge sin Helt ved at binde en kulørt snor om Ridderens lanse og så var vi parate til at juble når det gik ham godt. Der var mange børn til stede så stemningen var høj og meget hyggelig. Og vejret holdt stand uden en dråbe vand. Det var kanon hyggeligt og livsgivende denne eftermiddag.
Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
12-07-2012 08:35skrevRasmus Visti
Det er godt, at det er et hotel med indbyggede seværdigheder. :-)
;