Blog oprettet:10-05-2012Blogindlæg i alt:2Antal kommentarer:0Antal følgere:1Følg denne blog
Rom - bliver man aldrig færdig med. Der er utrolig meget at se i og omkring Rom. En fantastisk oplevelse var vores tur med offentlig transport for kun knap 64 kr. hele dagen over hele kommunen. Vi tog til Tivoli, hvor vi så Villa de´este og Hadrians villa. Der var virkelig meget at se og undres over. Ellers er hele atmosfæren i Rom helt fantastisk. Det er absolut ikke sidste gang, jeg har været der, hvis det står til mig. Der er gode restauranter alle vegne. Et særligt spændende område er nok Trastevere. Colosseum var også meget tankevækkende. Vatikanmuseet må man jo se, men det var ikke det største for mig. Men et godt tip: sidste søndag i måneden er entreen gratis i Vatikanmuseet.
Vi havde lejet en lejlighed, som lå meget centralt. Tæt på "Roms dagligstue" Piazza Navona. Vi kunne altid finde hjem, da det var tæt på floden, Tevere.
Det er nemt at tage med offentlige transportmidler. Billetter skal bare købes inden. Det sker i tobaksforretninger, som ligger på næsten hvert gadehjørne. Rom kan varmt anbefales.