Gasthof zum lowen
Gasthof zum lowen
Gasthof zum lowen
Gasthof zum lowen
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Familieejet gasthof med aner fra 1845
  • Nær vandrestier, badesø, friluftsbad og bjergbane
  • Fitnesslokale, saunaafdeling, relaxområde og boblebad
cd top arrow

Gasthof med skøn beliggenhed i Tyrol

5 dages kør selv-ferie på hotel i Aschau im Zillertal, Østrig

En sommer på klassisk alpehotel i Tyrol er lidt som at holde ferie hjemme hos mormor, hvor tiden står stille. Se frem til en afslappende familieferie uden stress og jag. Ferien føles uendelig – og på Gasthof Zum Löwen er der all inclusive, så her kan I bare tage for jer af alle feriens goder. Det familieejede hotel er helt traditionelt med rustik indretning og gemütlichkeit og ligger midt i den lille alpeby Aschau for foden af nationalpark Hohe Tauerns imponerende bjergmassiv. Skønnere kulisse får I ikke på en sommerferie – og de østrigske alper er et sundt og sjovt feriemekka for hele den aktive familie. Mellem alle dagens måltider og drikkevarer ad libitum kan I tage på opdagelse i den uendeligt smukke natur, vandre, cykle og klatre samt have fornøjelsen af både badelande og bjergbaner i nabolaget (4 km).

I har desuden glæde af at bo i Zillertal, der har ry for at være særligt solfyldt, fordi dalen er bred og ikke særligt stejl, og floden Ziller løber klukkende gennem små hyggelige alpebyer, hvor de hver sommer konkurrerer lidt om, hvem der har de smukkeste og mest frodige, farverige altankasser. Prøv f.eks. at tage ind til Mayrhofen (11 km), der er en af de mest livlige byer i dalen, og hvor århundreders tradition for gæstgiveri har fyldt byen med blomstrende facader, aktivitetsmuligheder, cafeer og restauranter. Eller tag ungerne med til Fügen (10 km), hvor I finder det populære badeland Erlebnistherme Zillertal med områdets længste vandrutsjebane. Det vil blive familiens favoritsted på varme sommerdage. Zillertal er desuden oplagt som udgangspunkt for vandreture i alperne, og her kan alle aldre være med: Tag den lokale bjergbane fra Zell am Ziller (4 km) op i højderne og oplev de umådelige panoramaer – eller udnyt de store kabinebaner, der går op til Hintertux-gletscheren hele 3.075 meter over havet (31 km).

I kan også tage turen i røg og damp med dalens gamle damplokomotiv, der kan køre jer hele vejen til Tyrols hovedstad Innsbruck (55 km). På turen er der flere stoppesteder, så selve togrejsen er en ferieoplevelse i sig selv, hvor I kommer forbi mange interessante steder, og I kan hoppe af og på, som I har lyst. På en hyggelig udflugt er der desuden ikke langt til nogle af de helt store østrigske attraktioner: Den azurblå gletsjersø Achensee (36 km), den unikke Swarovski Kristallwelten (39 km), Krimmler-vandfaldene (42 km) og den gamle middelalderfæstning Burg Kufstein (57 km). Se frem til et spændende sommereventyr i Tyrol!

Læs mere 
Vigtige informationer
Vigtigt om Det lille ekstra: Disse vouchers tilbydes af Happydays - hotellet har intet ansvar for eller info om aktiviteten!

Swarovski Kristallwelten – rabat på entre
Opholdet inkluderer rabat på entre (t.o.m. 31.12.2025, og i perioden 3.1.-31.12.2026) hos Swarovski Kristallwelten i Wattens (20 km fra Innsbruck og 39 km fra hotellet), hvor multikunstneren André Heller har skabt en magisk verden i krystal. Når I booker billetter online, får I 10 % rabat på entreprisen. I får rabatkoden efter jeres rejsebestilling. Husk at printe rabatkuponen.

Innsbrucker Nordkettenbahnen – oplev Alpernes juvel med rabat
Opholdet inkluderer 10 % rabat (gyldig t.o.m. 20.12.2026) på onlinebilletter (tur/retur og happy hour) med kabelbanen Innsbrucker Nordkettenbahnen, der er åben året rundt. Den moderne kabelbane afgår fra centrum af Innsbruck (270 meter fra Altstadt) til Hafelekar – toppen af Innsbruck 2.334 m.o.h.! På vej mod toppen er der stop på mellemstationer og to skift ved Hungerburg og Seegrube. I kan bl.a. stå af ved Alpenzoo, som er en af Europas højest beliggende zoologiske haver (750 m.o.h.). Billetter skal købes online på tickets.nordkette.com, og rabatkoden fås efter bestilling af ferien. Afstand fra hotellet til Innsbrucker Nordkettenbahnen er 56 km.

Oplev Tyrol på en helt ny måde – midt i Innsbruck
Opholdet inkluderer 20 % rabat på entrebilletter til EXPERIENCE TIROL i Innsbruck (57 km fra hotellet), hvor I kan opleve Tyrol på en spektakulær måde med moderne teknik som virtual reality, holografi og 360° billedprojektioner. Turistattraktionen ligger i shoppingcentret Kaufhaus Tyrol og har åbent alle dage året rundt. Rabatkode til standardbilletter (gyldig t.o.m. 20.12.2026) fås efter booking af ferien, og billetter skal købes online.

Prøv en ægte tyrolsk oplevelse
Opholdet inkluderer 25 % rabat (gyldig t.o.m. 20.12.2026) på onlinebilletter til en klassisk Tiroler Abend i Innsbruck. Året rundt, dagligt om sommeren, kan I nyde den utrolige stemning i festlokalet. Familien Gundolf og personalet er iklædt lederhosen og dirndl-kjoler, mens de synger, danser, jodler og spiller autentisk tyrolermusik. Billetter til forestillingen, med eller uden mad, skal købes online, og rabatkoden fås efter bestilling af ferien. Afstand fra hotellet til Tiroler Abend i Innsbruck er 57 km.

Ankomst
Gasthof Zum Löwen

Faciliteter

  • Elevator
  • Ladestander til elbil
  • P-garage
  • Wellness

Adresse

Dorfplatz 9
A-6274 Aschau im Zillertal
Østrig

Hotelbeskrivelse

Gasthof Zum Löwen er et hyggeligt og klassisk tyrolergasthof fra 1845 i den lille landsby Aschau, der ligger midt mellem Kaltenbach (4 km) og Zell am Ziller (4 km).  Den centrale beliggenhed i byen giver en livlig stemning, og det ligger desuden på den tidligere handelsvej Maria Theresien Gewerbe. Hotellets ”Löwenkeller” er lidt af en lokal slyngelstue, hvor byens indbyggere kommer forbi til en fyraftensøl.

Det familieejede gasthof er enkelt og rustikt indrettet, men er renoveret de seneste år, så det fremstår mere lyst og moderne. Her er faciliteter som restaurant, bar, elevator, gratis trådløst internet (Wi-Fi) i lobbyarealet samt mulighed for højhastigheds-Wi-Fi mod gebyr (maks. EUR 7,- pr. døgn). Her er også et aktivitetsrum med bl.a. TV, spillemaskiner, billard, dart og bordtennis til både børn og voksne. Udendørser der solterrasse samt legeplads.

Som hotelgæster har I fri adgang til hotellets wellnessafdeling med saltgrotte, kneippbecken (fodbad) og orientalsk relaxområde med liggestole, samt til saunaafdeling med infrarød kabine og to saunaer. OBS: Man skal være fyldt 18 år for at besøge hotellets wellnessafdeling. En af saunaerne er tekstilfri, hvilket er standardpraksis i tysk/østrigsk wellnesstradition. Det er tilladt at bære rene håndklæder eller badekåbe.

I kan også købe entré til hotellets lille fitnesslokale (aldersgrænse 18 år, EUR 5,- pr. person/gang) og til udendørs opvarmet boblebad (EUR 25,- for 2 personer/gang – ekstra personer koster EUR 5,- pr. person).

Der er mulighed for afgiftsfri parkering (autocamper eller bil med trailer koster EUR 5,- pr. døgn), mulighed for parkering i garage mod gebyr EUR 8,- pr. døgn, afhængigt af pladser samt ladestandere til elbiler (mod gebyr).

Indkvartering

Alle familieværelser er enkle og rustikt indrettet i typisk østrigsk stil. De er renoveret de seneste år og har eget badeværelse, føntørrer og TV.

Ankomst
Check-in fra kl. 16.00.
Check-out senest kl. 10.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 20.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 8.00-10.00.
Frokost serveres kl. 12.30-13.30.
Aftensmad serveres kl. 18.30-20.00.
Eftermiddagskaffe serveres kl. 16.00-16.30.
Valget mellem middag og buffet forestås af køkkenchefen.

Den lette frokost består af suppe, salat eller små retter.
Bemærk venligst, at eftermiddagskaffe og frokost ikke indgår på ankomst- og afrejsedagen.
Notér også, at drikkevarer serveres i spisesalen og ikke i à la carte-restauranten.
Fra juni til september arrangerer hotellet en grillaften om ugen (afhængigt af vejret). I får mere information om dette ved ankomst på hotellet.
OBS: Der findes vegetariske alternativer på hotellet (skal bookes i forvejen), men ikke laktose- og glutenfri mad.

Kæledyr er ikke tilladt på hotellet.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.

Rart at vide

Man skal være fyldt 18 år for at besøge hotellets wellnessafdeling og fitnesscenter. Det er muligt at låne en tremmeseng gratis på hotellet. I kan høre mere om dette i forbindelse med booking.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Sommersjov i Zillertal

  • Håndvæveriet Waldner i Aschau im Zillertal: 350 m.
  • Kør langs den populære panoramavej Zillertaler Höhenstrasse 2.000 m.o.h., hvor der er adgang til direkte fra Aschau: 500 m.
  • I Aufenfeld er der både tennisbane og svømmehal, hvor man kan svømme baner: 1 km.
  • Nærmeste bjergbane er Hochzillertal: 4 km.
  • Zillertal Arena er et vandreparadis for alle, som elsker fysiske udfordringer. Et stort netværk af vandrestier tager jer gennem det smukke alpelandskab, fra lette spadsereture til udfordrende skovvandringer. Her kan I også cykle på MTB-stier, klatre og prøve rafting og canyoning samt bade i nogle af bjergsøerne. Tag bjergbanen hertil fra Zell am Ziller: 4 km.
  • Zell am Ziller er en hyggelig alpeby med mange ferieaktiviteter. I Freizeitpark er der bl.a. minigolf og stor legeplads, og i byens udendørs friluftsbad er der både vandrutsjebane og strømkanal. Fra Zell am Zillers togstation kan I hoppe ombord på Zillerbahns historiske damplokomotiv. Læs mere og se turplanen på zillertahlbahn.at: 4 km.
  • Tag en runde golf på Golfclub Zillertal, en af ​​Østrigs førende golfbaner, beliggende i den maleriske Zillertaldal. Banen, der er kendt for sin smukke natur, med udsigt over bjergene og dalene, tilbyder en udfordrende og sjov spilleoplevelse for golfspillere på alle niveauer, og 18-hullers mesterskabsbanen er designet til at passe til både erfarne og begyndere, med en blanding af par-3, par-4 og par-5 huller: 8 km.
  • I Hainzenberg kan I besøge den berømte guldmine og få et interessant indblik i minedrift: 9 km.
  • Badelandet Erlebnistherme Zillertal i Fügen har områdets længste vandrutsjebane samt adventurepool, bølgebassin, saltvandsbassin, saunaer og mulighed for massagebehandlinger: 10 km.
  • Erlebnissennerei Zillertal er et stort mejeri, hvor I kan følge bearbejdningen af landbrugsprodukter, klappe dyrene, lege i høet og handle i den hyggelige butik: 11 km.
  • Spieljochbahn er en af ​​de mest populære svævebaner i Zillertal og tilbyder en spektakulær tur op til Spieljoch (2.054 m.o.h.), en af ​​de højeste tinder i regionen. Fra toppen har I en fantastisk panoramaudsigt over Zillertal-alperne og kan nyde en række aktiviteter året rundt: 11 km.
  • Mayrhofen har mange hyggelige cafeer og restauranter, og her kan man også komme på tur med det gamle damplokomotiv og bade i friluftsbadelandet Erlebnisbad. Kabineliften Ahornbahn fører op til bjergstationen 1.996 m.o.h., hvorfra der udgår masser af vandrestier og findes en lille restaurant: 11 km.
  • Badesøen Schlitterer See ved indgangen til Zillertal har dejlige græsarealer ved bredden, hvor I kan solbade, mens ungerne leger på naturlegepladsen: 15 km.
  • Tuxer Wasserfälle kan bl.a. opleves ved at tage den 4 km lange vandrevej fra Hintertux: 30 km.
  • Kører man helt op til foden af den berømte Hintertux-gletsjer er der mulighed for at tage med på guidede vandre- eller skiture, også om sommeren: 31 km.
  • Den kunstige gletchersø ved Schlegeis-dæmningen: 35 km.
Gletsjersøer, gyldent tag, glaskunst og glitter i Tyrol

  • Gerlos Durlassboden Stausee er en god badesø i sommermånederne med behagelig, solopvarmet temperatur, og her er mulighed for at sejle og surfe. Her findes også en stor legeplads og grillplads: 28 km.
  • Et besøg i den lille middelalderby Rattenberg ved floden Inn er som en rejse tilbage i tiden. Byen er desuden kendt for sine butikker med krystalglas: 28 km.
  • Prøv en tøffende tur med damplokomotivet rundt om Achensee – en af Tyrols smukkeste, azurblå gletsjersøer: 36 km.
  • Unikke, glitrende Swarovski Kristallwelten ligger i byen Wattens - et magisk univers skabt af multikunstneren André Heller: 39 km.
  • Den charmerende, lille middelalderby Hall in Tirol med snirklede, brostensbelagte gader og fine kirker: 46 km.
  • Innsbruck, hovedstaden i den østrigske delstat Tyrol, er en charmerende by, der tiltrækker besøgende med sin smukke natur, rige historie og pulserende kultur. Omgivet af imponerende bjergtoppe byder byen på en perfekt blanding af byfaciliteter og alpine eventyr. Udforsk den gamle bydel og se farverige huse, smalle gader og historiske bygninger, bl.a. huset med Goldenes Dachl (det gyldne tag), Hofkirchen, Stadtturm og Ambra Slot som ligger lige uden for byen. I kan også tage bjergbanen op ad Nordkette-bjergkæden til det højeste punkt Hafelekar (2.334 m.o.h.) og nyde panoramaudsigten over Innsbruck: 60 km.
  • Fæstningen Kufstein er en imponerende, velbevaret middelalderborg med museum og en historie, der minimum går tilbage til år 1205: 57 km.
  • Klostret Maria Waldrast med mere end 600 års historie er Europas højest beliggende kloster (1.640 m.o.h.), som troner på sin klippehylde over Stubaital: 79 km.
Fire fantastiske dagsudflugter i Salzburgerland

  • Krimmler Wasserfälle i den smukke nationalpark Hohe Tauern er Europas højeste vandfald (380 m): 42 km.
  • Schloss Mittersill fra 1500-tallet var omkring år 1900 et fashionabelt mødested for Europas adel, og efter Anden Verdenskrig havde det atter en storhedstid, hvor bl.a. Ian Flemming boede her og blev inspireret til specifikke scener i sit James Bond-univers: 65 km.
  • Zell am See ved Zeller See kaldes Østrigs riviera. Om sommeren er søen et populært sted til alle slags vandsport samt spadsereture langs søpromenaden for at se og blive set: 89 km.
  • Grossglockner Hochalpenstrasse er Østrigs mest berømte panoramarute, som fører jer fra byen Fusch til Østrigs højeste bjerg Grossglockner via nervepirrende hårnålesving og med mavesugende udsigter undervejs (3.798 m.o.h.): 96 km.

Blogindlæg relateret til Gasthof Zum Löwen

Ferie i Østrig – Guide til de mest populære regioner
260213012150_das alpenhaus kaprun 10
Spil golf i Østrig
260127090919_golf ostrig 6
Padelbaner i Tyskland og Østrig
240122090427_padel
Kort

Radius omkring hotel:


Gasthof Zum Löwen
Dorfplatz 9
A-6274 Aschau im Zillertal
Østrig

E 011° 53.757'
N 47° 15.809'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Se feriefilmen fra FunSportStation i Mayrhofen

Se feriefilmen fra FunSportStation i Mayrhofen

Leder I efter en sjov oplevelse for store og små på jeres ferie i Tyrol? Omgivet af et majestætisk bjerglandskab byder FunSportStation i Penken på sportsaktiviteter for alle generationer, alle ugens dage. 

Badeoplevelser i Tyrol

Badeoplevelser i Tyrol

Man tror det måske ikke, men Østrig er faktisk fyldt med oplevelser for familiens vandhunde. Få inspiration i denne lille film om badefornøjelserne i Ried, Prutz og Pfunds.

Stubaital

Stubaital

Følg med til den smukke Stubaital og få en smagsprøve på det fantastiske bjergområde, I har i vente.

Achensee - Tyrols azurblå perle

Achensee - Tyrols azurblå perle

Krystalklar og azurblå ligger Tyrols største sø og indbyder til aktiviteter, sol, badning og masser af skønne udflugter i den omkringliggende naturpragt.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 3.7 af 5  
Baseret på 68 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
3.7 af 5
Service
3.7 af 5
Værelse/lejlighed
3.8 af 5
Faciliteter
3.3 af 5
Morgenmad
3.7 af 5
Aftensmad
3.3 af 5
Beliggenhed
4.3 af 5

Gasthof Zum Löwen

Pris pr. person i familieværelse
Fra DKK 2.999,-

All inclusive i Østrig inkl.

  • 4 overnatninger
  • 4 x morgenbuffet
  • 3 x let frokost
  • 3 x eftermiddagskaffe med kage
  • 4 x 3-retters middag/buffet
  • Husets vin, øl og sodavand samt kaffe og te ad libitum kl. 10.00-20.00 i hotellets spisesal
Det lille ekstra fra Happydays
  • 10 % rabat på entre hos Swarovski Kristallwelten
  • 10 % rabat på panoramatur med kabelbane i Innsbruck
  • 20 % rabat på entre til EXPERIENCE TIROL
  • 25 % rabat på entre til tyroleraften i Innsbruck
;