Swarovski Kristallwelten – rabat på entre
Opholdet inkluderer rabat på entre (t.o.m. 31.12.2025, og i perioden 3.1.-31.12.2026) hos Swarovski Kristallwelten i Wattens (20 km fra Innsbruck og 251 km fra hotellet), hvor multikunstneren André Heller har skabt en magisk verden i krystal. Når I booker billetter online, får I 10 % rabat på entreprisen. I får rabatkoden efter jeres rejsebestilling. Husk at printe rabatkuponen.
Innsbrucker Nordkettenbahnen – oplev Alpernes juvel med rabat
Opholdet inkluderer 10 % rabat (gyldig t.o.m. 20.12.2026) på onlinebilletter (tur/retur og happy hour) med kabelbanen Innsbrucker Nordkettenbahnen, der er åben året rundt. Den moderne kabelbane afgår fra centrum af Innsbruck (270 meter fra Altstadt) til Hafelekar – toppen af Innsbruck 2.334 m.o.h.! På vej mod toppen er der stop på mellemstationer og to skift ved Hungerburg og Seegrube. I kan bl.a. stå af ved Alpenzoo, som er en af Europas højest beliggende zoologiske haver (750 m.o.h.). Billetter skal købes online på tickets.nordkette.com, og rabatkoden fås efter bestilling af ferien. Afstand fra hotellet til Innsbrucker Nordkettenbahnen er 213 km.
Oplev Tyrol på en helt ny måde – midt i Innsbruck
Opholdet inkluderer 20 % rabat på entrebilletter til EXPERIENCE TIROL i Innsbruck (262 km fra hotellet), hvor I kan opleve Tyrol på en spektakulær måde med moderne teknik som virtual reality, holografi og 360° billedprojektioner. Turistattraktionen ligger i shoppingcentret Kaufhaus Tyrol og har åbent alle dage året rundt. Rabatkode til standardbilletter (gyldig t.o.m. 20.12.2026) fås efter booking af ferien, og billetter skal købes online.
Prøv en ægte tyrolsk oplevelse
Opholdet inkluderer 25 % rabat (gyldig t.o.m. 20.12.2026) på onlinebilletter til en klassisk Tiroler Abend i Innsbruck. Året rundt, dagligt om sommeren, kan I nyde den utrolige stemning i festlokalet. Familien Gundolf og personalet er iklædt lederhosen og dirndl-kjoler, mens de synger, danser, jodler og spiller autentisk tyrolermusik. Billetter til forestillingen, med eller uden mad, skal købes online, og rabatkoden fås efter bestilling af ferien. Afstand fra hotellet til Tiroler Abend i Innsbruck er 212 km.
Coburgstrasse 5
A-8970
Schladming
Østrig
TUI BLUE Schladming er et smagfuldt og moderne hotel beliggende i Schladming-Dachstein-regionen – kun 500 meter fra Schladmings centrum med caféer, restauranter og små butikker. Hotellet ligger direkte ved bjerget Planai og 150 meter fra bjergbanen i et område med utallige aktive ferieoplevelser. Det røgfrie hotel har 107 værelser, døgnåben reception, opholdsrum, elevator, restaurant, bar (åben kl. 8.00-23.00), gratis trådløst internet (Wi-Fi), solterrasse og tagterrasse. Hotellet har også et rum til cykler samt shuttle bus service fra hotellet til Schadmings togstation (2 km).
Som hotelgæster har I fri adgang til hotellets wellnessafdeling, SkySauna, (åben kl. 15.30-21.00) med finsk sauna, rain shower, relaxområde, sauna, infrarød sauna og dampbad. Børn er velkomne i wellnessafdelingen ledsaget af en voksen. Uden ledsaget voksen er aldersgrænsen fra 15 år. Bemærk venligst, at wellnessafdelingen er tekstilfri (standardpraksis i tysk/østrigsk wellnesstradition). Det betyder, at man skal benytte området uden tøj/badetøj for hygiejnens skyld. Dog er rene håndklæder og badekåber tilladt.
Der er mulighed for parkering i hotellets parkeringsgarage mod gebyr EUR 10,- pr. døgn (booking i forvejen er nødvendigt).
Alle værelser er moderne indrettet og har åbent badeværelset i forbindelse med værelset, separat toilet og bruser, føntørrer, badekåbe og badetøfler, stol og bord, TV og gratis trådløst internet (Wi-Fi). Indkvartering med 2 eller 3 ekstrasenge er i 2 dobbeltværelser ved siden af hinanden uden forbindelsesdør.
Check-in fra kl. 14.30.
Check-out senest kl. 10.30.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Morgenmad serveres kl. 7.00-10.00.
Aftensmad serveres kl. 18.15-21.00.
Opholdets inkluderede middage serveres normalt i tidsrummet kl. 18.15-21.00, men på dage med mange gæster serveres middagen i to tidsrum: kl. 18.15-19.30 og igen kl. 19.45-21.00. Har I ønske om enten det ene eller det andet tidsrum, skal I oplyse dette i forbindelse med booking. Giver I først besked på ankomstdagen, er det ikke sikkert, at ønsket kan imødekommes.
Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 29,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.
Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.
Husk at medbringe vignette i forbindelse med kørsel på motorvej i Østrig (købes evt. ved grænsen, FDM eller online https://www.asfinag.at/maut-vignette/vignette/).
Radius omkring hotel:
Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.
Den østrigske delstat Steiermark kaldes også Østrigs grønne hjerte: Tag med en tur til dette frodige hjørne af Østrig, hvor vinstokkene gror på bjergsiderne, og de gode traditioner trives.
Glæd dig til at opleve Østrigs berømte krystalverden. Her finder du André Hellers udstilling, som inviterer dig på en overvældende sanselig rejse, der blandt andet fører dig forbi Centenar-krystallen, der er den største krystal, der nogensinde er blevet slebet. Se videoen fra Swarovskis magiske krystalverden lige her.
Se filmene og bliv overbevist om, at Østrig er værd at rejse efter.
Se filmene og bliv overbevist om, at Østrig er værd at rejse efter.