Swarovski Kristallwelten – rabat på entre
Opholdet inkluderer rabat på entre (t.o.m. 31.12.2025, og i perioden 3.1.-31.12.2026) hos Swarovski Kristallwelten i Wattens (20 km fra Innsbruck og 237 km fra hotellet), hvor multikunstneren André Heller har skabt en magisk verden i krystal. Når I booker billetter online, får I 10 % rabat på entreprisen. I får rabatkoden efter jeres rejsebestilling. Husk at printe rabatkuponen.
Innsbrucker Nordkettenbahnen – oplev Alpernes juvel med rabat
Opholdet inkluderer 10 % rabat (gyldig t.o.m. 20.12.2026) på onlinebilletter (tur/retur og happy hour) med kabelbanen Innsbrucker Nordkettenbahnen, der er åben året rundt. Den moderne kabelbane afgår fra centrum af Innsbruck (270 meter fra Altstadt) til Hafelekar – toppen af Innsbruck 2.334 m.o.h.! På vej mod toppen er der stop på mellemstationer og to skift ved Hungerburg og Seegrube. I kan bl.a. stå af ved Alpenzoo, som er en af Europas højest beliggende zoologiske haver (750 m.o.h.). Billetter skal købes online på tickets.nordkette.com, og rabatkoden fås efter bestilling af ferien. Afstand fra hotellet til Innsbrucker Nordkettenbahnen er 251 km.
Oplev Tyrol på en helt ny måde – midt i Innsbruck
Opholdet inkluderer 20 % rabat på entrebilletter til EXPERIENCE TIROL i Innsbruck (251 km fra hotellet), hvor I kan opleve Tyrol på en spektakulær måde med moderne teknik som virtual reality, holografi og 360° billedprojektioner. Turistattraktionen ligger i shoppingcentret Kaufhaus Tyrol og har åbent alle dage året rundt. Rabatkode til standardbilletter (gyldig t.o.m. 20.12.2026) fås efter booking af ferien, og billetter skal købes online.
Prøv en ægte tyrolsk oplevelse
Opholdet inkluderer 25 % rabat (gyldig t.o.m. 20.12.2026) på onlinebilletter til en klassisk Tiroler Abend i Innsbruck. Året rundt, dagligt om sommeren, kan I nyde den utrolige stemning i festlokalet. Familien Gundolf og personalet er iklædt lederhosen og dirndl-kjoler, mens de synger, danser, jodler og spiller autentisk tyrolermusik. Billetter til forestillingen, med eller uden mad, skal købes online, og rabatkoden fås efter bestilling af ferien. Afstand fra hotellet til Tiroler Abend i Innsbruck er 251 km.
Archkogl 188
A-8993
Grundlsee
Østrig
Narzissendorf Zloam er et nyt og familievenligt ferieresort fra 2021 beliggende i Grundlsee i Østrig. Resortet er ikke blot en samling hyggelige feriehytter – det er en hel landsby med atmosfære og oplevelser, hvor hver del byder på noget særligt. Den idylliske ferieby er opdelt i tre charmerende kvarterer – alle smukt integreret i den omkringliggende natur og med kort afstand til resorts centrale faciliteter.
På torvet finder I den stemningsfulde herregård, hvor receptionen (åben kl. 8.30-17.00) er placeret sammen med Wood & Creative Workshop Zloam – et kreativt værksted for både børn og voksne (priser fra EUR 15,-). Her ligger også Zloam Wirt, resortets hyggelige restaurant, samt Wiesencafé Zloam, hvor I kan nyde kaffe og kage med udsigt til natur og legende børn. Resortet har desuden lobby, gratis trådløst internet (Wi-Fi), opholdsrum med pejs, terrasse med strandstole og have.
I Sound Workshop Zloam finder I både Kölbl Hall til musikalske events og Kobinger Bar, der sørger for livlig aftenstemning. For børn og eventyrlystne er Østrigs første Treasure Hunter Forest, legepladsen og landsbyens egen badedam oplagte steder til leg og opdagelse.
Til de aktive er der masser af muligheder året rundt: Sports Arena Zloam byder på alt fra yoga og pilates til tennisbaner (EUR 10,- pr. time). I kan prøve kræfter med 3D-bueskydning i skoven eller nyde en filmisk oplevelse i det unikke 4D-bueskydningsbiograf. Resortet tilbyder udlejning af cykler, elcykler og børnecykler, hvis I vil opleve området på to hjul, og derudover er der en indendørs aktivitetshal med skateboards, rulleskøjter m.m., curling og indendørs luftgeværbane.
For hesteinteresserede er Pferdefreunde Zloam et sandt paradis med ridehal, ridebane, professionel rideundervisning og ponyridning, og har I hund med, har resortet også en 1.400 m² stor hundepark.
Der er afgiftsfri parkering ved hotellet samt ladestationer til elbiler.
Alle Studio Tuba-lejligheder er ca. 36 m² store og har eget badeværelse med sauna og føntørrer, vaskemaskine og tørretumbler, fuldt udstyret køkken, spiseområde, skrivebord og stol, kort og brætspil, dobbeltseng og sofaseng samt balkon/terrasse.
Check-in fra kl. 14.00.
Check-out senest kl. 10.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Morgenmad serveres kl. 8.00-10.00.
Aftensmad serveres kl. 18.00-19.30.
Jeres ophold inkluderer en morgenmadskasse hver morgen med forskelligt brød, pålæg, tilbehør og drikkevarer, som leveres direkte til jeres lejlighed.
Opholdets middage serveres i resortets restaurant Zloam Wirt.
Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 25,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.
Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.
Bemærk, at det kun er tilladt at medbringe ét kæledyr.
Det er muligt at låne en tremmeseng og højstol uden gebyr på resortet (afhængigt af ledighed).
Radius omkring hotel:
Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.
Den østrigske delstat Steiermark kaldes også Østrigs grønne hjerte: Tag med en tur til dette frodige hjørne af Østrig, hvor vinstokkene gror på bjergsiderne, og de gode traditioner trives.
Glæd dig til at opleve Østrigs berømte krystalverden. Her finder du André Hellers udstilling, som inviterer dig på en overvældende sanselig rejse, der blandt andet fører dig forbi Centenar-krystallen, der er den største krystal, der nogensinde er blevet slebet. Se videoen fra Swarovskis magiske krystalverden lige her.
Se filmene og bliv overbevist om, at Østrig er værd at rejse efter.
Se filmene og bliv overbevist om, at Østrig er værd at rejse efter.