Hotel braeurup
Hotel braeurup
Hotel braeurup
Hotel braeurup
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Historisk hotel drevet af 7. generation
  • Eget ølbryggeri og Biergarten
  • Wellness med sauna og dampbad
cd top arrow

På ølbryggeri i Østrig

8 dages kør selv-ferie på 4-stjernet hotel i Mittersill, Salzburgerland

På Hotel Bräurup tager syvende generation af værtsfamilien Sassner imod jer, når I ankommer til Mittersill. Her er den gode historie en del af oplevelsen – blandt andet i hotellets eget lille bryggeri. Husets brygmester blev i 2011 kåret til verdens bedste øl-sommelier, og han står på skuldrene af en 300 år gammel tradition, der er lige så spændende at få fortalt om som at smage de forskellige lokale øltyper.

Hotel Bräurup blev opført i 1823, og moderniseringen af de originale, gamle bygninger er sket med respekt for den oprindelige atmosfære. Her er anegalleriet og de rustikke, almuemalede møbler en lige så naturlig del af indretningen som den moderne komfort i wellnessafdelingen. Her bliver I en del af historien, når I sætter jer til morgenbordet under hvælvingerne i Gewölbestube eller nyder en velskænket Dunkelbier i hotellets Biergarten med udsigt til byens lille kirke, der ligger få skridt herfra.

Mittersill har i det hele taget lidt af et legendarisk restaurationsmiljø med både moderne cafeer og gamle traditionelle gæstgiverier. Omkring år 1900 blev byens slot et fashionabelt mødested for Europas adel, og det trak masser af penge, velhavere og udvikling til byen. Samtidig går Mittersill for at være et af Europas bedste jagt- og fiskeriområder, og Hotel Bräurup huser for eksempel en velassorteret butik med lystfiskerudstyr. Naturoplevelserne, der venter her ved foden af Østrigs største nationalpark Hohe Tauern, hører uden tvivl til blandt kontinentets største: Glæd jer til panoramakøreturene over passene mellem Østrigs højeste alpetinder Grossglockner og Grossvenediger og oplevelserne ved Kaprundæmningen, Krimmlervandfaldene samt i Kitzbühel-alperne, som I har adgang til via bjergbanerne fra Hollersbach (5 km).

Læs mere 
Vigtige informationer
Vigtigt om Det lille ekstra: Disse vouchers tilbydes af Happydays - hotellet har intet ansvar for eller info om aktiviteten!

Swarovski Kristallwelten – rabat på entre
Opholdet inkluderer rabat på entre (t.o.m. 31.12.2025, og i perioden 3.1.-31.12.2026) hos Swarovski Kristallwelten i Wattens (20 km fra Innsbruck og 106 km fra hotellet), hvor multikunstneren André Heller har skabt en magisk verden i krystal. Når I booker billetter online, får I 10 % rabat på entreprisen. I får rabatkoden efter jeres rejsebestilling. Husk at printe rabatkuponen.

Innsbrucker Nordkettenbahnen – oplev Alpernes juvel med rabat
Opholdet inkluderer 10 % rabat (gyldig t.o.m. 20.12.2026) på onlinebilletter (tur/retur og happy hour) med kabelbanen Innsbrucker Nordkettenbahnen, der er åben året rundt. Den moderne kabelbane afgår fra centrum af Innsbruck (270 meter fra Altstadt) til Hafelekar – toppen af Innsbruck 2.334 m.o.h.! På vej mod toppen er der stop på mellemstationer og to skift ved Hungerburg og Seegrube. I kan bl.a. stå af ved Alpenzoo, som er en af Europas højest beliggende zoologiske haver (750 m.o.h.). Billetter skal købes online på tickets.nordkette.com, og rabatkoden fås efter bestilling af ferien. Afstand fra hotellet til Innsbrucker Nordkettenbahnen er 118 km.

Oplev Tyrol på en helt ny måde – midt i Innsbruck
Opholdet inkluderer 20 % rabat på entrebilletter til EXPERIENCE TIROL i Innsbruck (122 km fra hotellet), hvor I kan opleve Tyrol på en spektakulær måde med moderne teknik som virtual reality, holografi og 360° billedprojektioner. Turistattraktionen ligger i shoppingcentret Kaufhaus Tyrol og har åbent alle dage året rundt. Rabatkode til standardbilletter (gyldig t.o.m. 20.12.2026) fås efter booking af ferien, og billetter skal købes online.

Prøv en ægte tyrolsk oplevelse
Opholdet inkluderer 25 % rabat (gyldig t.o.m. 20.12.2026) på onlinebilletter til en klassisk Tiroler Abend i Innsbruck. Året rundt, dagligt om sommeren, kan I nyde den utrolige stemning i festlokalet. Familien Gundolf og personalet er iklædt lederhosen og dirndl-kjoler, mens de synger, danser, jodler og spiller autentisk tyrolermusik. Billetter til forestillingen, med eller uden mad, skal købes online, og rabatkoden fås efter bestilling af ferien. Afstand fra hotellet til Tiroler Abend i Innsbruck er 120 km.

Ankomst
Hotel Bräurup

Faciliteter

  • Hund tilladt
  • Wellness

Adresse

Kirchgasse 9
A-5730 Mittersill
Østrig

Hotelbeskrivelse

Hotellet, der ligger i centrum af Mittersill få skridt fra Heiliger Leonhard-kirken, har været i familien Sassners eje gennem syv generationer, og indretningen vidner om mange tidsepoker, siden hotellet blev bygget i 1823. Den umiskendelige rustikke, østrigske stil går igen i hotellets mange hyggelige rum og spisestuer med almuemalede møbler, gammeldags kaminer og kakkelovne, aneportrætter på væggene og et væld af historiske detaljer.
Til hotellet hører også eget mikrobryggeri. Hotellet tog den gamle tradition for ølbrygning op igen i 2006 efter 89 års pause og tilbyder hjemmebrygget øl i flere varianter.

Hotellet har restaurant, bar og Biergarten, elevator, gratis trådløst internet (Wi-Fi) samt butik med lystfiskerudstyr. Her er desuden en mindre wellnessafdeling med fitnessrum, sauna og dampbad samt mulighed for at bestille diverse skønheds- og massagebehandlinger (mod gebyr). I hotellets reception kan I hver dag finde forslag til aktiviteter og få information om og melde sig til guidede vandreture, som arrangeres af det lokale turistkontor.

Der er gratis udendørs parkering ved hotellet

Indkvartering

Alle værelser har badeværelse, føntørrer, minibar, telefon, TV og gratis trådløst internet (Wi-Fi).

Ankomst

Check-in fra kl. 14.00.
Check-out senest kl. 10.00.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.00-10.00.
Aftensmad serveres kl. 18.00-21.00.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 18,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Tips til oplevelser i Mittersill

  • Om sommeren lokker det populære eventyrbad, Erlebnisfreibad Mittersill, som ligger tæt på hotellet – et perfekt udflugtsmål for både familier og aktive gæster. Friluftsbadet har en naturskøn beliggenhed med Alperne som kulisse og byder på et veludstyret poolområde. Her er der en stor, bred vandrutsjebane, en spændende strømkanal og et udspringstårn. De yngste gæster har deres eget børnebassin og legeplads, mens de voksne kan nyde solen: 800 m.
  • Regionen byder desuden på golf i verdensklasse på Golfclub Nationalpark Hohe Tauern. Klubben har en komplet 18-hullers bane (Par 70) med mulighed for en 9-hullers runde. På trods af Alpernes nærhed er banen anlagt i relativt fladt terræn, hvilket gør den tilgængelig for alle niveauer. Golfbanen er kendetegnet ved rustikke høstakke og et vandløb, der fører frem til signaturhullet: en dramatisk Par 3-øgreen foran klubhuset: 2 km.
  • Schloss Mittersill fra 1500-tallet var omkring år 1900 et fashionabelt mødested for Europas adel, og efter Anden Verdenskrig havde det atter en storhedstid, hvor bl.a. Ian Flemming boede her og blev inspireret til specifikke scener i sit James Bond-univers: 3 km.
  • Tag bjergbanen Panoramabahn Kitzbüheler Alpen op til den uforlignelige panoramaudsigt over Kitzbühel-alperne – nærmeste station i Hollersbach: 5 km.
  • Uttendorf har en dejlig badesø, der er et sikkert hit for vandhunde om sommeren: 8 km.
Seværdigheder i Salzburgerland

  • I bjergene over Kaprun kan I opleve den smukke kløft Sigmund-Thun Klamm og gå ruten på 302 meter via stier og træbroer langs vandet, som gennem årtusinder har skåret sig 32 meter ned i bjergmassivet. Slutdestinationen er vandfaldet ved den turkise sø Klamsee, hvor vandet er krystalklart og forfriskende, og rundt om søen er der en legeplads, informationstavle, fodbadsfacilitet og fitnesssti: 25 km.
  • Zell am See er Østrigs svar på den franske Riviera. Den krystalklare sø Zeller See er et meget populært sted til solbadning og svalende bade samt alle slags vandsport som f.eks. vandcykler, sejlads, surfing og vandski: 27 km.
  • De imponerende dæmninger og kunstige søer ved Kaprun er en af efterkrigstidens mest imponerende bygningskonstruktioner for vandkraft. Her kan I med skråliften komme op i en højde af 2.040 m.o.h. og trave turen på dæmningsmuren med udsigt over det enorme vandreservoir i den kunstige sø Mooserboden, der er en del af Hochgebirgsstausee Kaprun: 32 km.
  • Europas højeste vandfald Krimmler Wasserfälle i den smukke nationalpark Hohe Tauern har en faldhøjde på 380 meter i flere etaper. Det anbefales at tage bussen op til toppen, vandre en tur på sæteren og derefter følge trapper og stier langs vandfaldet hele vejen ned (anbefales ikke til gangbesværede): 28 km.
  • Alpebyen Kitzbühel er en populær ferieby både sommer og vinter, og her er masser af restauranter og cafeer blandet med mondæne butikker og pittoreske alpehuse fra en anden tid. Prøv også evt. at tage tovbanen til Horngipfel (2.000 m.o.h.) - byen har adgang til intet mindre end 1.000 kilometer vandrestier i alle sværhedsgrader og talrige klatreture på Wilder Kaiser-massivet: 30 km.
  • Kør langs Grossglockner Hochalpenstrasse, som er en meget berømt, 48 km lang panoramapasvej, der fører jer fra byen Fusch gennem 36 hårnålesving, 2 tunneller og over 67 broer til Østrigs højeste bjerg Grossglockner (3.798 m.o.h.). Langs vejen kommer I forbi verdens mest fotograferede motiv: Kirken i Heiligenblut. Afstand til Fusch: 35 km.
  • Hjemstavnsmuseet på Schloss Ritzen i Saalfelden (åbent tirsdag til søndag i juli-september og tirsdag, lørdag og søndag i januar, februar, maj, juni, oktober og december. Lukket i marts, april og november): 42 km.
  • Leoganger Bergbahnen. Kabinebanen svæver til 1.800 meters højde op til en oplevelsespark med smukt panoramaudsigt over dalen: 52 km.
  • Bjergslugten Lichtensteinklamm går for at være Østrigs mest imponerende bjergslugt: 65 km.
  • Burg Hohenwerfen med falkoneropvisninger og fænomenal udsigt over Alperne: 80 km.
  • Lige neden for Burg Hohenwerfen kan I stå på bussen, der kører op til besøgscentret ved verdens største ishule; Eisriesenwelt. Herfra skal I trave et godt og stejlt (men uendeligt smukt) stykke for at nå indgangen til ishulerne: 84 km.
  • Udsigtsplatformen Dachstein Sky Walk med et helt spektakulært panorama over landskabet ligger ved bjergstationen Hunerkogel 2.687 m.o.h., som nås via bjergbanen Dachstein Gletscherbahn: 113 km.
  • Besøg historiske Salzburg, som er Mozarts fødeby og meget kendt for sin barok-arkitektur og sit karakteristiske vartegn; Borgen Hohensalzburg. Salzburg er på UNESCOs liste over verdensarv: 116 km.
Seværdigheder i Tyrol

  • St. Johann in Tirol er en historisk by med mange smukke barokhuse fra byens glansperiode som mineby. I dag er byen centrum for mange af Østrigs populære sommeraktiviteter, bl.a. rafting, paragliding, ballonflyvning med mere, og har et væld af caféer og restauranter: 40 km.
  • Nyd den storslåede udsigt fra svævebanen Isskogelbahn Gerlos. Stå af ved bjergstationen i 1.900 meters højde og følge en af de mange vandre- eller cykelruter (åbent juni-september): 41 km.
  • Den hyggelige alpelandsby Kirchberg er et arketypisk eksempel på østrigsk idyl, og herfra udgår desuden 88 kilometer afmærkede vandreruter: 52 km.
  • Zillertal Arena tilbyder mange gode aktiviteter om sommeren: 60 km.
  • Festung Kufstein – den imponerende middelalderborg blev første gang nævnt i år 1205. I dag findes her et lokalhistorisk museum: 66 km.
  • Tuxer Wasserfälle. Gå ad den fire kilometer lange vandrevej i Hintertux: 85 km.
  • Besøg Swarovkis glitrende krystalverden skabt af multikunstneren André Heller. Se åbningstider på kristallwelten.swarovski.com: 108 km.
  • Goldenes Dachl – en af hovedattraktionerne i Tyrols hovedstad Innsbruck: 125 km.

Blogindlæg relateret til Hotel Bräurup

Ferie i Østrig – Guide til de mest populære regioner
260213012150_das alpenhaus kaprun 10
Spil golf i Østrig
260127090919_golf ostrig 6
Padelbaner i Tyskland og Østrig
240122090427_padel
Kort

Radius omkring hotel:


Hotel Bräurup
Kirchgasse 9
A-5730 Mittersill
Østrig

E 012° 29.002'
N 47° 16.799'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Ta' et kig ind i Swarovskis magiske krystalverden

Ta' et kig ind i Swarovskis magiske krystalverden

Glæd dig til at opleve Østrigs berømte krystalverden. Her finder du André Hellers udstilling, som inviterer dig på en overvældende sanselig rejse, der blandt andet fører dig forbi Centenar-krystallen, der er den største krystal, der nogensinde er blevet slebet. Se videoen fra Swarovskis magiske krystalverden lige her.

Østrigs feriecharme

Østrigs feriecharme

Se filmene og bliv overbevist om, at Østrig er værd at rejse efter.

Ferie med charme og natur i Østrig

Ferie med charme og natur i Østrig

Se filmene og bliv overbevist om, at Østrig er værd at rejse efter.

Boserups Bjergkøkken

Boserups Bjergkøkken

Oplev en bid af Østrig sammen med den TV-kokken Henrik Boserup. På sin tur rundt i alpelandet tester han østrigske opskrifter og laver mad sammen med lokale kokke, bønder og andre madeksperter.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4.5 af 5  
Baseret på 95 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.6 af 5
Service
4.4 af 5
Værelse/lejlighed
4.4 af 5
Faciliteter
4.3 af 5
Morgenmad
4.6 af 5
Aftensmad
4.6 af 5
Beliggenhed
4.3 af 5

Hotel Bräurup

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 6.499,-

Sommerferie i Østrig inkl.

  • 7 overnatninger
  • 7 x morgenbuffet
  • 7 x 4-retters middag
  • Velkomstdrink
  • Turistkortet Nationalpark Sommercard med 1 gratis adgang dagligt til valgfri attraktion (vælg mellem bjergbaner, greenfee, friluftsbade m.m.)
  • Fri offentlig transport i hele Salzburgerland
Det lille ekstra fra Happydays
  • 10 % rabat på entre hos Swarovski Kristallwelten
  • 10 % rabat på panoramatur med kabelbane i Innsbruck
  • 20 % rabat på entre til EXPERIENCE TIROL
  • 25 % rabat på entre til tyroleraften i Innsbruck
;