Das alpenhaus kaprun
Das alpenhaus kaprun
Das alpenhaus kaprun
Das alpenhaus kaprun
Das alpenhaus kaprun
Das alpenhaus kaprun
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • 1.000 m² spaafdeling
  • Inden- og udendørs pool
  • To restauranter og stor solterrasse
cd top arrow

Wellnessferie i Østrig

8 dages kør selv-ferie på 4-stjernet spahotel i Kaprun, Salzburgerland, Østrig

Hvis I fornemmer et skær af rosa luksus, når I tjekker ind på Das Alpenhaus Kaprun, er det ikke helt ved siden af. Dette elegante hotel er indrettet med henblik på at give det voksne publikum en følelse af velvære fra start til slut, og på jeres værelse venter bløde badekåber og alle muligheder for at komme helt ned i gear. Det kan anbefales at efterlade jeres digitale devices her og stile direkte mod hotellets lækre spaafdeling, hvor man kan tilbringe timer i saunalandskabet og poolområderne, mens øjnene finder hvile på det 3.203 meter høje bjergmassiv; Kitzensteinhorn. I er nemlig landet i centrum af den idylliske alpeby Kaprun for foden af Nationalpark Hohe Tauern. Her vrimler det om sommeren med feriegæster, der udnytter alle de åbenlyse fordele ved at bo mellem spektakulære alpetoppe med evig sne og Zell am See – Østrigs egen riviera.

Naturskattene her i Salzburgerland breder sig helt bogstaveligt for jeres fødder, og de fleste vil hurtigt finde vandrestøvlerne frem og tage turen med bjergbanen op til Europas tag. Sådan en vandretur på sæteren mellem køer med klokker – friskere energi finder man ikke, og en wellnessferie i Østrig er virkelig i tråd med tidens mantra om afstresning og offline-tid. Mange tager også cyklen med, eller lejer en på hotellet, for den aktive ferie passer som fod i hose med den luksus, der venter hjemme på hotellet efter en dag fuld af ren bjergluft. Adrenalinen skal nok indfinde sig – Salzburgerland har anlagt et væld af ruter i terrænet til mountainbikere og vandrere fyldt med panoramaer og pusterum. I finder f.eks. afmærkede freeride-trails på Kitzensteinhorn og i Kaprun Bike Park. Den ligger få skridt fra hotellet sammen med nærmeste bjergbane, og her har I også mulighed for at prøve den svimlende tur med en såkaldt Rodelbahn; sommerkælkebanen ved Maiskogel (350 m).

Salzburgerland byder desuden på enestående, klassiske seværdigheder: Panoramapasvejen Grossglockner Hochalpenstrasse med start i Fusch (13 km) er ren pral i sin opvisning af alpernes mest imponerende natur omkring Østrigs højeste bjergtop. Oplev også menneskeskabt magi ved den enorme bygningskonstruktion Kaprun-dæmningen (17 km) – eller tag udflugten mod Europas højeste vandfald ved Krimmler (51 km). Når I kommer tilbage til Kaprun, venter der en 4-retters menu i hotellets restaurant – en herligt dekadent måde at fordøje dagens indtryk på under den lille luksusferie i Østrig.

Læs mere 
Vigtige informationer
Vigtigt om Det lille ekstra: Disse vouchers tilbydes af Happydays - hotellet har intet ansvar for eller info om aktiviteten!

Swarovski Kristallwelten – rabat på entre
Opholdet inkluderer rabat på entre (gyldig t.o.m. 31.12.2026) hos Swarovski Kristallwelten i Wattens (20 km fra Innsbruck og 129 km fra hotellet), hvor multikunstneren André Heller har skabt en magisk verden i krystal. Når I booker billetter online, får I 10 % rabat på entreprisen. I får rabatkoden efter jeres rejsebestilling. Husk at printe rabatkuponen.

Innsbrucker Nordkettenbahnen – oplev Alpernes juvel med rabat
Opholdet inkluderer 10 % rabat (gyldig t.o.m. 20.12.2026) på onlinebilletter (tur/retur og happy hour) med kabelbanen Innsbrucker Nordkettenbahnen, der er åben året rundt. Den moderne kabelbane afgår fra centrum af Innsbruck (270 meter fra Altstadt) til Hafelekar – toppen af Innsbruck 2.334 m.o.h.! På vej mod toppen er der stop på mellemstationer og to skift ved Hungerburg og Seegrube. I kan bl.a. stå af ved Alpenzoo, som er en af Europas højest beliggende zoologiske haver (750 m.o.h.). Billetter skal købes online på tickets.nordkette.com, og rabatkoden fås efter bestilling af ferien. Afstand fra hotellet til Innsbrucker Nordkettenbahnen er 143 km.

Oplev Tyrol på en helt ny måde – midt i Innsbruck
Opholdet inkluderer 20 % rabat på entrebilletter til EXPERIENCE TIROL i Innsbruck (143 km fra hotellet), hvor I kan opleve Tyrol på en spektakulær måde med moderne teknik som virtual reality, holografi og 360° billedprojektioner. Turistattraktionen ligger i shoppingcentret Kaufhaus Tyrol og har åbent alle dage året rundt. Rabatkode til standardbilletter (gyldig t.o.m. 20.12.2026) fås efter booking af ferien, og billetter skal købes online.

Prøv en ægte tyrolsk oplevelse
Opholdet inkluderer 25 % rabat (gyldig t.o.m. 20.12.2026) på onlinebilletter til en klassisk Tiroler Abend i Innsbruck. Året rundt, dagligt om sommeren, kan I nyde den utrolige stemning i festlokalet. Familien Gundolf og personalet er iklædt lederhosen og dirndl-kjoler, mens de synger, danser, jodler og spiller autentisk tyrolermusik. Billetter til forestillingen, med eller uden mad, skal købes online, og rabatkoden fås efter bestilling af ferien. Afstand fra hotellet til Tiroler Abend i Innsbruck er 141 km.

Ankomst
Das Alpenhaus Kaprun

Faciliteter

  • Balkon/terrasse
  • Cykeludlejning
  • Elevator
  • Hund tilladt
  • P-garage
  • Røgfrit
  • Swimmingpool indendørs
  • Swimmingpool udendørs
  • Trådløst internet
  • Wellness

Adresse

Schlossstrasse 2
A-5710 Kaprun
Østrig

Hotelbeskrivelse

Det elegante, 4-stjernede Das Alpenhaus ligger i centrum af feriebyen Kaprun og er indrettet med henblik på en luksuriøs ferieoplevelse for det voksne publikum.

Hotellet er røgfrit og har i alt 122 værelser. Indretningen er holdt i den moderne, alpine stil, hvor lyst træ og trendy design kombineres med det klassiske, rustikke look. Hotellet tilbyder stor lobby med siddegrupper samt døgnåben reception og elevator. Stedet har 2 restauranter, bar, kaminstue og diverse opholdsstuer. Hotellet tilbyder desuden cykeludlejning og gratis trådløst internet (Wi-Fi). Udenfor hotellet er der have og en stor solterrasse med cafemøbler og solstole samt udsigt mod bjergmassivet Kitzensteinhorn.

I har fri entre til hotellets spa- og wellnessafdeling ALPEN.VEDA.SPA på 1.000 m², som har åbent dagligt kl. 10-20. Du kan låne badetøfler og badekåbe på hotellet (mod depositum). I spa- og wellnessafdelingen findes indendørs og udendørs swimmingpool (åben kl. 7-21), boblebad, oplevelsesbrusere, saunaafdeling med flere slags saunaer samt relaxrum (åben kl. 15-21). Her er desuden døgnåbent fitnessrum samt mulighed for at tilkøbe diverse wellness- og skønhedsbehandlinger.
OBS: Børn har kun adgang til swimmingpools.

Bemærk, at saunaområdet er såkaldt tekstilfrit område (standardpraksis i tysk/østrigsk wellnesstradition) - undtagen saunaen ved siden af den indendørs swimmingpool. Det betyder, at man skal benytte saunaerne uden tøj/badetøj for hygiejnens skyld, dog er rene håndklæder og badekåber tilladt.

Der findes udendørs parkering ved hotellet (mod gebyr EUR 12,- pr. døgn) samt mulighed for at benyttet hotelgarage (mod gebyr EUR 12,- pr. døgn). Der er desuden offentlig parkering tæt på hotellet. Hotellet tilbyder også cykelstald/aflåst cykelgarage.

Indkvartering

Alle komfortværelser er på ca. 30 m² og indrettet med balkon, badeværelse, føntørrer, safetyboks, minibar, skrivebord med stol, sofa, telefon, radio og gratis trådløst internet (Wi-Fi).

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 12.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.00-11.00.
Aftensmad serveres kl. 18.30-21.00.
Valget mellem middag og buffet forestås af køkkenchefen.

Som en ekstra service er morgenbuffeten tilgængelig i 4 timer og består af et varieret udvalg af både kolde og varme retter samt muligheden for at få sig et glas bobler, hvis det skulle friste.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 15,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Bestil altid wellnessbehandlinger i god tid

Hotellet kan ikke garantere, at der er ledige tider til diverse wellnessbehandlinger med kort varsel. Kontakt derfor hotellet direkte og i god tid inden ankomst, hvis du vil være sikker på at få den ønskede behandling og tid.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.
OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Seværdigheder omkring Kaprun og Zell am See

  • I bor i centrum af Kaprun med butikker, caféer og restauranter lige om hjørnet. I Kapruns turistinformation kan I få aktuel information om arrangementer året rundt i området: 350 m.
  • Sommerkælkebanen ved Maiskogel bliver man aldrig for gammel til at suse ned ad. Her findes også en bike park med freeride-trails og den nærmeste bjergbane ift. hotellet, Panoramabahn Schaufelberg: 350 m.
  • Kaprun har sin egen storslåede borg, Burg Kaprun, som opførtes i 1200-tallet og i dag er en populær arena for kulturarrangementer. Hvert år arrangeres bl.a. en velbesøgt middelalderfestival i juli måned. Læs mere på www.burg-kaprun.at: 950 m.
  • Det ultraluksuriøse spa-paradis på Tauern Spa er et af Østrigs mest moderne wellnesscentre. Her er 20.000 m² fyldt med bademuligheder for gæster i alle aldre: Flere indendørspools, børnepool med 127 m lang rutsjebane og stort udendørs badeland, saunalandskab, fitnessafdeling, restaurant, café, butik samt mulighed for tilkøb af diverse wellness- og skønhedsbehandlinger: 1,5 km.
  • Oplev den smukke Sigmund-Thun Klamm-ravine og gå ruten på 320 meter via stier og træbroer langs vandet, som har arbejdet sig 32 meter ned i landskabet. Endemålet er søen Klammsee, hvor vandet er krystalklart og forfriskende. Omkring søen ligger en legeplads, et kneippbad og en fitness-sti: 2,5 km.
  • Golfclub Zell am See er en af de største golfklubber i Østrig med 2 x 18-hullers golfbaner, smukt beliggende i alpelandskabet: 5 km.
  • Svævebanen Gletscherbahn løfter jer op til Kitzsteinhorns store gletsjer-univers (3.203 m.o.h.), hvor vandre- og cykelstierne snor sig om hinanden. Her er også mulighed for sommerskiløb: 7 km.
  • Oplev den legendariske sommerstemning i den berømte kur-badeby Zell am See ved Zeller See, som også kaldes for Østrigs Riviera. Her kan I solbade, dyrke yoga, prøve kræfter med forskellige typer vandsport, prøve lykken på kasinoet eller blot indsnuse atmosfæren mellem caféer og restauranter: 7,5 km.
  • På Kapruns lille bymusem får I et indblik i byens historie som feriemål gennem tiderne: 10 km.
Udflugter i Salzburgerland og Tyrol

  • Turen langs Grossglockner Hochalpenstrasse er ikke for folk med højdeskræk. Den 48 km lange alpevej fører jer fra byen Fusch gennem 36 hårnålesving, 2 tunneller og over 67 broer til Østrigs højeste bjerg, Grossglockner (3.798m.o.h.). Langs vejen finder I informationsstationer, legepladser og restauranter. Gør også holdt ved kirken i Heiligenblut, som er et elsket fotomotiv: 13 km.
  • Den spektakulære dæmning Hochgebirgsstausee Kaprun er en af efterkrigstidens mest imponerende bygningskonstruktioner for vandkraft. I 2.040 meters højde er her opført enorme vandreservoirer i form af søen Mooserboden - og det er muligt at komme med på en guidet rundvisning. Spørg på hotellet for mere information: 17 km.
  • Wild- & Freizeitpark Ferleiten er en dyrepark, hvor I kan se mere end 200 forskellige dyrearter fra alpernes verden, f.eks. rovfugle, ulve, losser og bjørne, som lever på store arealer bag hegnet i den 15 hektar store park. Her er også legeplads og restaurant: 20 km.
  • Schloss Mittersill fra 1500-tallet var omkring år 1900 et fashionabelt mødested for Europas adel, og efter Anden Verdenskrig havde det atter en storhedstid, hvor bl.a. Ian Flemming boede her og blev inspireret til specifikke scener i sit James Bond-univers: 25 km.
  • Flying Fox XXL er en af områdets største attraktioner beliggende i Leogang. Her kan I bl.a. bestille et ordentligt adrenalinkick i verdens hurtigste svævebane (140 km/t, 140 meter over jorden). Besøg også Bergbau- und Gotikmuseum (åbent maj-oktober) og se den fascinerende udstilling om den lokale minedrift samt den eksklusive samling af gotisk kunst: 31 km.
  • Liechtensteinklamm går for at være Østrigs mest imponerende bjergslugt: 41 km.
  • Krimmler Wasserfälle er Europas højeste vandfald, beliggende i Østrigs største nationalpark, Hohe Tauern. Vandfaldene har en faldhøjde på 380 meter i flere etaper. Det kan anbefales at tage bussen til toppen, vandre en tur på sæterne og siden følge trapper og stiger ned langs vandfaldet: 51 km.
  • Byen Werfen ligger neden for den imponerende Burg Hohenwerfen - og her kan I hoppe ombord på bussen til besøgscentret ved de magiske isgrotter, Eisriesenwelt. Fra centret går en stejl sti til selve grotten, hvor I bliver udstyret med lygter og guide, inden I kan træde ind i den unikke verden af evig is: 56 km.
  • St. Johann in Tirol er en gammel, velhavende by med smukke barokhuse fra sin glansperiode som mineby. I dag er byen centrum for mange af de aktive oplevelser, Østrig er kendt for; rafting, paragliding, ballonflyvning m.m., og har et væld af cafeer og restauranter: 57 km.
  • Salzwelten Hallein er en besøgsgrotte, hvor I kan komme ned i en af verdens ældste miner: 87 km.
  • Salzburg, Mozarts fødeby - et unikum blandt klassiske byoplevelser og kendt for sin barokarkitektur og borgen Hohensalzburg. Salzburgs ældste bydel kom i 1996 på UNESCOs liste over verdensarv: 95 km.

Blogindlæg relateret til Das Alpenhaus Kaprun

Ferie i Østrig – Guide til de mest populære regioner
260213012150_das alpenhaus kaprun 10
Spil golf i Østrig
260127090919_golf ostrig 6
Padelbaner i Tyskland og Østrig
240122090427_padel
Kort

Radius omkring hotel:


Das Alpenhaus Kaprun
Schlossstrasse 2
A-5710 Kaprun
Østrig

E 012° 45.573'
N 47° 16.367'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Feriestemning året rundt...

Feriestemning året rundt...

i regionen Zell am See-Kaprun

Zell am See-Kaprun

Zell am See-Kaprun

I hjertet af Østrig ligger denne farverige feriedestination, hvor samspillet mellem gletsjer, bjerge og søer tryller med landskabet. Følg med på en videorejse, og få en smagsprøve på oasen!

Ta' et kig ind i Swarovskis magiske krystalverden

Ta' et kig ind i Swarovskis magiske krystalverden

Glæd dig til at opleve Østrigs berømte krystalverden. Her finder du André Hellers udstilling, som inviterer dig på en overvældende sanselig rejse, der blandt andet fører dig forbi Centenar-krystallen, der er den største krystal, der nogensinde er blevet slebet. Se videoen fra Swarovskis magiske krystalverden lige her.

Østrigs feriecharme

Østrigs feriecharme

Se filmene og bliv overbevist om, at Østrig er værd at rejse efter.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4.5 af 5  
Baseret på 35 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.7 af 5
Service
4.4 af 5
Værelse/lejlighed
4.4 af 5
Faciliteter
4.5 af 5
Morgenmad
4.7 af 5
Aftensmad
4.1 af 5
Beliggenhed
4.7 af 5

Das Alpenhaus Kaprun

Pris pr. person i komfortværelse (v. min. 2 voksne)
Fra DKK 8.349,-

Luksusferie i Salzburgerland inkl.

  • 7 overnatninger
  • 7 x champagnebrunch
  • 7 x 4-retters middag med hovedret fra valgmenu samt forret, salat og dessert fra buffet
  • Fri entre til hotellets wellnessafdeling
  • Værdibevis til wellness på EUR 40,-
  • Fordelskortet Zell am See-Kaprun Sommerkarte med fri entre til bjergbaner, friluftsbade m.m. (15. maj-15. oktober)
  • Værelse med balkon
  • Check out kl. 12
Det lille ekstra fra Happydays
  • 10 % rabat på entre hos Swarovski Kristallwelten
  • 10 % rabat på panoramatur med kabelbane i Innsbruck
  • 20 % rabat på entre til EXPERIENCE TIROL
  • 25 % rabat på entre til tyroleraften i Innsbruck
;