Quellenweg 97
A-9220
Velden
Østrig
Flairhotel am Wörthersee er et hyggeligt, familiedrevet hotel, der ligger i rolige omgivelser ikke langt fra centrum af feriebyen Velden am Wörthersee (4 km) ved den sydlige bred af Wörthersee. Hotellet har sin egen private strand og badebro direkte ved søbredden, og hotelbygningen ligger nogle få skridt herfra oppe på plateauet over søen (50 m – adgang via trapper). I har fri adgang til at benytte søområdet, hvor der er solsenge og parasoller på badebroen, sandområdet og plænen samt alle muligheder for at bade og dyrke flere former for vandsport som f.eks. paddleboard og kajakroning.
Hotellet har restaurant, bar, kaminstue og solterrasse med udsigt mod søen samt en lille urtehave, der forsyner køkkenet med råvarer, og som I er velkomne til at gå en tur i, dufte og smage på urterne. I har fri adgang til indendørs swimmingpool og wellnessområde med finsk sauna, urtesauna og infrarød kabine. Hotellet har desuden elevator, gratis Wi-Fi, legeplads, legerum med brætspil, bordtennis m.m. og tilbyder udlejning af e-bikes/elcykler samt mulighed for at benytte cykelgarage med ladestation til elcykler. Som gæst får I EUR 5,- i rabat på leje af e-bikes.
Hotellet er røgfrit.
Hotellets værter arrangerer yoga et par gange om ugen (mod gebyr) – forhør jer om muligheden i receptionen, hvis I har lyst til at deltage.
Der er gratis, udendørs parkering ved hotellet samt ladestation til elbiler (mod gebyr).
Alle dobbeltværelser med søudsigt er 25 m² store og forskellige i størrelse og indretning, men har som minimum eget badeværelse, føntørrer, fladskærms-tv, minibar, telefon og gratis Wi-Fi samt kingsize-seng (200 x 200 cm). Der er badetasker med badehåndklæder til strand og pool på værelset.
Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Morgenmad serveres kl. 7.30-10.00.
Aftensmad serveres kl. 18.30-20.30.
Ved ankomsten bydes I på en velkomstdrink i baren – og I kan vælge mellem et glas Prosecco, en øl eller en alkoholfri drikkevare.
Tidspunktet for de inkluderede middage aftales med hotellet ved ankomsten.
Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 25,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.
Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.
Radius omkring hotel:
Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.
Følg med til Alpernes skønneste naturområde med bjerge, søer, blomstrende enge og et herligt præg af nabolandene Italien og Slovenien!
Glæd dig til at opleve Østrigs berømte krystalverden. Her finder du André Hellers udstilling, som inviterer dig på en overvældende sanselig rejse, der blandt andet fører dig forbi Centenar-krystallen, der er den største krystal, der nogensinde er blevet slebet. Se videoen fra Swarovskis magiske krystalverden lige her.
Se filmene og bliv overbevist om, at Østrig er værd at rejse efter.
Se filmene og bliv overbevist om, at Østrig er værd at rejse efter.