Burghotel schlaining
Burghotel schlaining
Burghotel schlaining
Burghotel schlaining
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Moderne hotel indrettet i Burg Schlainings våbenhus og smedje
  • Lounge, bar og terrasse samt restaurant og vinkælder på borgen
  • Nær Steiermark, Niederösterreich og Ungarn
cd top arrow

Burgenland: Østrigs smukkeste vindistrikt

8 dages kør selv-ferie på hotel i Stadtschlaining, Burgenland, Østrig

Oplev dette smukke vindistrikt og bjergområde, som tidligere var en del af kongeriget Ungarn, men som i dag tilhører den yngste del af Østrig – Burgenland. Delstatens hovedstad Eisenstadt (76 km) er mest kendt som komponisten Joseph Haydns (1732-1809) hjemby, hvor han i 30 år arbejdede som kapelmester på det prægtige barokpalads Esterházy. Jeres naturskønne feriedestination, Stadtschlaining, er en fredelig lille by med en imponerende borg, og I skal bo på et stemningsfuldt hotel med en skøn blanding af middelalderarkitektur og moderne komfort, indrettet i borgens tidligere våbenhus og smedje. En herligt afslappende feriebase at vende tilbage til efter dagens vandre- og sightseeing oplevelser i dette smukke naturområde, som også er kendt for sine gode vine.

Beliggenheden mellem Steiermarks UNESCO-listede hovedstad Graz (91 km) og Szombathely i Ungarn (38 km), giver jer også gode muligheder for at tilføje flere historiske og kulturelle oplevelser til jeres ferieeventyr i Østrig. I Graz kan I beundre den karakteristiske renæssancefæstning, som troner fra toppen af Schlossberg midt i byen, mens ungarske Szombathely mod øst lokker med sine interessante bygningsværker fra romertiden og landets ældste museum, Sala Terrana. I kan også besøge Zoo Tierwelt Herberstein (50 km) med sine eksotiske dyr fra fem kontinenter, opleve de fortryllende drypstenshuler ved Lurgrotte nord for Graz (102 km) eller føle jer meget små på dinosaurudstillingen Styrassic Park (81 km), som udstiller verdens største Tyrannosaurus Rex-skelet.

Hvis I primært søger en aktiv ferie i Burgenland, vil I ikke blive skuffede. Regionen tilbyder fantastiske muligheder for friluftsliv med 233 kilometer vandreruter, som strækker sig fra Stadtschlaining til Bad Tatzmannsdorf (6 km). Læg dertil et imponerende udvalg af 15 cykelruter, 4 mountainbikespor og 3 langdistancecykelveje – så vil alle friluftshjerter juble! En hyggelig vandretur er den 5,4 kilometer lange Heilwasser Lehrpfad ("helbredende vandsti"), som udgår fra Bad Tatzmannsdorf. På en behagelig gåtur, der tager knap 75 minutter, passerer I ni naturlige kilder, alle forsynet med informativ skiltning. I Bad Tatzmannsdorf kan I også opleve et charmerende friluftsmuseum, som levendegør bondegårdslivet fra før i tiden. Og kun et stenkast fra jeres hotel, indlejret i det idylliske landskab, rejser Burg Schlaining sig, som i dag er et populært udflugtsmål og eventsted. Grib chancen for at bruge en hel dag på at udforske, hvad der gemmer sig bag dens tykke mure. Glæd jer til en oplevelsesrig ferie i Burgenland!

Læs mere 
Ankomst
Burghotel Schlaining

Faciliteter

  • Cykeludlejning
  • Elevator
  • Hund tilladt
  • Røgfrit
  • Trådløst internet

Adresse

Klingergasse 2-4
A-7461 Stadtschlaining
Østrig

Hotelbeskrivelse

Burghotel Schlaining er et moderne hotel, der er indrettet i Burg Schlainings tidligere våbenhus og smedje med aner fra middelalderen, og hotellet ligger ved siden af slottet (100 m). Hotellet og borgen åbnede officielt i maj 2022 efter en omfattende renovering og tilbyder i dag en stemningsfuld ramme om jeres ferie i Østrig. Fra hotellet har I kun 200 meter ind til centrum af den fredelige lille by Schlaining og har også direkte adgang til Alpernes store naturidyl. I befinder jer i delstaten Burgenland i det østlige Østrig, som grænser op til Slovakiet, Ungarn og Slovenien samt de østrigske delstater Niederösterreich og Steiermark.

På hotellet med i alt 64 værelser er der reception, som er åben kl. 7.00-22.00, elevator, gratis trådløst internet (Wi-Fi) over hele hotellet, loungeområde og bar, morgenmadsrestaurant og terrasse. À la carte-restauranten ”Das Kranich” ligger i Burg Schlaining (100 m), og her finder I også hotellets Weinkosterei Vinothek Burgenland (vinkælder), som præsenterer de bedste vine fra Burgenlands alle seks vinområder; det er også her, at opholdets inkluderede vinsmagning (3 glas) finder sted.

Der er afgiftsfri parkering ved hotellet samt mulighed for at leje elcykel på hotellet (en halv dags leje er inkluderet, efter tilgængelighed). Der findes offentlige ladestationer til elbiler kun 100 meter fra hotellet.

Alle dobbeltværelser er indrettet i våbenhusets og smedjens historiske rammer og varierer derfor i størrelse og udseende, men fælles for dem er, at de har alle moderne faciliteter. De har eget badeværelse, føntørrer, skrivebord og stol samt gratis trådløst internet (Wi-Fi) og TV. Bemærk venligst, at dobbeltsengen kan have målene 140 x 200 cm.

Indkvartering

Alle dobbeltværelser er indrettet i våbenhusets og smedjens historiske rammer og varierer derfor i størrelse og udseende, men fælles for dem er, at de har alle moderne faciliteter. De har eget badeværelse, føntørrer, skrivebord og stol samt gratis trådløst internet (Wi-Fi) og TV. Bemærk venligst, at dobbeltsengen kan have målene 140 x 200 cm.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 10.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.00-10.00.
Aftensmad serveres kl. 18.00-20.30.

Morgenbuffeten serveres kl. 7.00-11.00 i weekender og på helligdage.

De inkluderede middage serveres på dage, som aftales med hotellet ved ankomst. OBS: Hotellets restaurant ”Das Kranich” er lukket på mandage.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 20,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.

Rart at vide

Husk at købe Vignette-mærkat til bilen i forbindelse med motorvejskørsel i Østrig (kan købes ved grænsen eller online https://www.asfinag.at/maut-vignette/vignette/).

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Seværdigheder i freds- og borgbyen Schlaining

  • Højt oppe på en bakke i det idylliske landskab i det sydlige Burgenland i Østrig troner den imponerende Burg Schlaining, også kaldet Friedensburg. Denne velbevarede middelalderborg bærer på en lang og fascinerende historie, der strækker sig tilbage til 1200-tallet. Gennem århundrederne har den haft skiftende ejere, belejringer og perioder med både velstand og forfald, hvilket har bidraget til dens unikke karakter. Oprindeligt blev Burg Schlaining bygget som et strategisk forsvarsværk, men under renæssancen blev den ombygget til en repræsentativ residens. I dag fremstår borgen som en spændende blanding af middelalderarkitektur og senere tilføjelser, med sine tykke mure, imponerende tårne og smukke gårdhaver, som vidner om dens rige fortid. Siden 1980’erne har borgen udviklet sig til et internationalt center for fred og konfliktløsning. Her ligger det østrigske center for freds- og konfliktforskning (ASP), som bedriver vigtig forskning, uddannelse og konferencer inden for fredsspørgsmål. Dette har givet borgen en ny og betydningsfuld rolle i moderne tid. Burg Schlaining byder også på mange forskellige events i 2025, blandt andet Klangfrühling, Under The Bridge, Blues & More Festival, Symphonic Tribute Show to ABBA, Long Nights of Museum og Klangherbst. Se programmet på www.friedensburg.at: 100 m.
  • Tag til turistinformationen i Bad Tatzmannsdorf, og hent kort og information om aktuelle begivenheder i området. Fra Stadtschlaining til Bad Tatzmannsdorf udgår der et stort netværk af vandreruter og cykelstier, også MTB-stier, i den smukke naturidyl. Besøg også friluftsmuseet i Tatzmannsdorf, hvor I kan opleve bondegårdslivet i gamle dage. Her fremvises blandt andet 24 autentiske bondegårde: 6 km.
  • Offenes Haus Oberwart (OHO) har eksisteret siden 1989. Det ser sig selv som et autonomt kunsthus, og lige fra begyndelsen har huset lagt et centralt fokus på sine egne produktioner, hvilket gør det til en unik undtagelse i Burgenland den dag i dag: 10 km.
  • Naturpark Geschriebenstein er en naturskøn park, der strækker sig over grænsen mellem Burgenland i Østrig og Vas i Ungarn. Højdepunktet er bjerget Geschriebenstein, regionens højeste punkt, med et udsigtstårn, som tilbyder en fantastisk panoramaudsigt. Parken byder på afvekslende landskaber med skove, enge og bække samt vandre- og cykelruter for alle niveauer. Her kan I opleve uberørt natur, sjældne planter og dyr og udforske historiske steder som ruiner og grænsemarkeringer. Det er et populært udflugtsmål for naturelskere og friluftsentusiaster: 16 km.
  • Allegria Therme Stegersbach har intet mindre end 14 forskellige indendørs- og udendørsbassiner med temperaturer, der varierer mellem 26 og 35 °C. Her finder I alt fra rolige relaxbassiner til mere actionfyldte faciliteter som et bølgebassin og en strømkanal. For de mindste findes der specielle baby- og børnebassiner, og om aftenen kan man nyde de udendørs beliggende kaskadebassiner, som oplyses i smukke farver. Saunaområdet dækker hele 2.200 m² og tilbyder et bredt udvalg af saunatyper: 27 km.
  • Weinmuseum Moschendorf er et fascinerende museum beliggende i den idylliske vinby Moschendorf i Burgenland, Østrig. Museet tilbyder et dybdegående indblik i regionens rige vinhistorie og den traditionelle vinkultur, som har formet området i generationer. Det er en fremragende destination for vinelskere, kulturinteresserede og alle, der vil lære mere om vinproduktionens håndværk: 38 km.
  • Kurpark Bad Waltersdorf er en smukt anlagt park i hjertet af kurbyen Bad Waltersdorf i Steiermark. Den tilbyder et roligt og afslappende miljø med en romantisk dam, forskellige urtehaver og en fontæne. Parken er ideel til gåture og rekreation og har også en legeplads for børn. Der findes også en ladestation til elcykler og en service- og reparationsstation, hvilket gør den til et hyggeligt stop for cyklister. Parken er kendt for sin blomsterpragt og har modtaget priser for sin udsmykning: 39 km.
  • Prøv alpaka-vandring på oplevelsesgården Sonnenland Alpakas Lindgraben, som også har en fin butik: 41 km.
Tennis, golf, bademuligheder, westernby og familievenlige aktiviteter

  • Vil I have lidt sved på panden, kan I tage en kamp på tennisbanen i Schlaining: 800 m.
  • Spiller I golf, kan I tage en runde på Reiter’s Golf & Country Club i Bad Tatzmannsdorf – et omfattende golfanlæg, som tilbyder en velplejet og varieret 27-hullers bane på over 125 hektar. Her findes også en stor driving range og golfakademi med professionelle trænere: 6 km.
  • Avita Therme er et moderne og populært badeland i Bad Tatzmannsdorf, Burgenland. Det tilbyder en stor indendørs- og udendørs pool, boblebade, forskellige saunaer og dampbade til afslapning og velvære. Her er også vandrutsjebaner og legeområder for børn samt et spa- og wellnessområde med behandlinger: 8 km.
  • Har I en teenager med, venter der en sjov dag med masser af hop og fart i Star Jump Trampolinhallen i Oberwart: 8 km.
  • Lucky Town er en westernby i Großpetersdorf, Burgenland. Her kan I opleve ægte westernstemning med shows, mad og aktiviteter for hele familien: 10 km.
  • Centrum EO Oberwart er et moderne og stort indkøbscenter, som tilbyder et bredt udvalg af butikker, restauranter og tjenester: 10 km.
  • Forfriskende dyp og solbadning på de varmeste dage venter ved Bernsteins friluftsbad (12 km) og ved Rechnitz badesø: 16 km.
  • Badesee Burg er en naturlig badesø beliggende i Hannersdorf, Burgenland i Østrig. Den tilbyder sjove og afslappende badeoplevelser på varme sommerdage. Her er en stor vandrutsjebane, legetøj i vandet for børn og en legeplads. For dem, der vil være aktive, er der beachvolleybane og tennisbaner: 19 km.
  • Speedarena Rechnitz er en moderne gokartbane i Rechnitz, Burgenland i Østrig. Den tilbyder en over 1 km lang udendørsbane, som er godkendt af FIA og ÖAMTC Motorsport, hvilket garanterer høj sikkerhed. Her kan både hobbykørere og erfarne racerkørere prøve kræfter med gokart. Anlægget har også en restaurant og arrangerer forskellige events og konkurrencer: 16 km.
  • Stegersbach Golf Club tilbyder to 18-hullers baner, en 9-hullers bane, to driving ranges samt pitching-, putting- og chipping-områder: 30 km.
  • Erlebnispark Geier nær Bad Waltersdorf er Europas største skovklatrepark. Her venter over 500 klatrestationer fordelt på mange baner med varierende sværhedsgrader, hvilket udfordrer både unge og ældre. Parken tilbyder en spændende dag i trækronerne med garanteret action og eventyr for hele familien: 37 km.
  • Tilbring en sjov eftermiddag på minigolfbanen i Lutzmannsburg: 39 km.
  • Golfclub Bad Waltersdorf er en velrenommeret golfklub i Steiermark. Anlægget tilbyder en 18-hullersbane designet af Michael Pinner, kendt for sin harmoniske integration i det bakkede landskab. Her er også generøse træningsområder og et hyggeligt klubhus med restaurant: 41 km.
Udflugter til Ungarn, Slovakiet og Slovenien, dinosaurpark, magisk grotte og Østrigs hovedstad Wien

  • Szombathely er en af Ungarns ældste byer, med rødder tilbage til romertiden, hvor den hed Savaria. I dag er det en mellemstor by i det vestlige Ungarn, tæt på grænsen til Østrig, og hovedby i Vas-regionen. Szombathely har en rig historie, som ses i byens arkæologiske steder og historiske bygninger, og byen er også kendt for sin årlige Savaria Historiske Karneval, der genopliver byens romerske arv: 42 km.
  • Tierwelt Herberstein er en dyrepark beliggende ved slottet Herberstein i Steiermark. Her kan I tage på "safari" gennem forskellige kontinenter og se over 700 dyr fra 130 arter i naturnære omgivelser. Parken tilbyder også guidede ture og fodringer samt adgang til de historiske haver og slottet: 50 km.
  • Sopron er en charmerende by i det nordvestlige Ungarn, tæt på grænsen til Østrig. Den er kendt for sin velbevarede middelalderbykerne, med det ikoniske brandtårn som symbol. Sopron er også en betydningsfuld vinregion og byder på en fin blanding af historie, kultur og naturskønne omgivelser ved foden af Alperne: 62 km.
  • Rust, en af Østrigs hyggeligste vinbyer ved bredden af Neusiedlersee, er det perfekte rejsemål for vinelskere og livsnydere. Den lille by emmer af charme med sine farverige barokhuse, storkereder på tagene og vinranker i næsten hver baggård. Tag jer tid til at slentre gennem de brostensbelagte gader, og smag jer gennem de lokale vinkældre – især de søde Ausbruch-vine, som Rust er berømt for. En bådtur på søen eller en cykeltur i det omkringliggende nationalparklandskab er også værd at opleve. Glem ikke at nyde en afslappet aften på en Heuriger (vinbar) med lokal mad og vin i solnedgangen: 79 km.
  • Styrassic Park i Bad Gleichenberg er en oplevelsespark, som tager jer tilbage til dinosaurernes tid. Med over 80 livagtige dinosaurmodeller fordelt i spændende omgivelser, tilbyder parken en fascinerende oplevelse for hele familien. Her er også attraktioner som en rutsjebane, klatrepark, 3D-biograf og et "levende" Spinosaurus-show, hvilket gør besøget både sjovt og lærerigt: 81 km.
  • Eisenstadt er hovedstaden i den østrigske delstat Burgenland. Byen er især kendt for sin stærke tilknytning til komponisten Joseph Haydn, som arbejdede her i 30 år. Det storslåede Esterházy-slot, Haydns vigtigste arbejdssted, dominerer bybilledet. Eisenstadt har også en rig historie og var tidligere et vigtigt centrum for jødisk liv. I dag er det en charmerende by, som tiltrækker besøgende med sin kulturelle arv og smukke omgivelser: 82 km.
  • Mörbisch am See er en charmerende by ved Neusiedlersøen. Den er især kendt for sine spektakulære operettefestivaler, som opføres på en unik udendørsscene direkte i søen. Derudover byder Mörbisch på maleriske gyder, traditionelle huse, vinmarker og er en populær destination for cykling, sejlads og nydelse af det smukke sølandskab: 84 km.
  • Graz, Østrigs næststørste by, er en charmerende destination fyldt med kultur, historie og hyggelige caféer. Start jeres tur med en gåtur gennem den gamle bydel, der er på UNESCOs verdensarvsliste – her finder I smukke barokbygninger og små butikker. Tag turen op til Schlossberg for en fantastisk udsigt over byen og et kig på det ikoniske Uhrturm. Besøg Kunsthaus Graz, et moderne kunstmuseum med en unik arkitektur, og slut dagen af med lokal mad på en af byens mange traditionelle restauranter: 99 km.
  • Lurgrotte er Østrigs største aktive vandhule, beliggende nær Peggau og Semriach i Steiermark, nord for Graz. Dette imponerende grottesystem strækker sig over flere kilometer og er kendt for sine fantastiske drypstensformationer, store bjergsale og underjordiske bække. Guidede ture fører jer dybt ind i denne fascinerende underjordiske verden, nogle gange med lys- og lydshows, som forstærker oplevelsen: 102 km.
  • Wien er Østrigs hovedstad og største by, kendt for sin rige historie, kejserlige pragt og høje livskvalitet. Byen byder på storslået arkitektur som Schönbrunn og Hofburg, en levende musikscene med verdenskendte operahuse og klassiske koncerter samt hyggelige caféer og udsøgt wienerbagværk. Wien er en kulturel smeltedigel med museer i verdensklasse og en charme, som tiltrækker besøgende fra hele verden: 121 km.
  • Byen Keszthely, beliggende ved den vestlige ende af Balatonsøen, er en historisk by med det storslåede Festetics-slot som hovedattraktion: 126 km.
  • Bratislava er Slovakiets hovedstad og største by, beliggende ved floden Donau tæt på grænsen til Østrig og Ungarn. Med en rig historie, som strækker sig tilbage til romertiden, har byen en charmerende gammel bydel med billedskønne gader og historiske bygninger som Bratislava Slot og Sankt Martins Katedral, der engang var kroningskirke for ungarske konger. I dag er Bratislava en moderne og dynamisk by, som kombinerer sin historiske charme med en voksende økonomi og et livligt kulturliv: 141 km.
  • Maribor er Sloveniens næststørste by, beliggende ved floden Drava i den nordøstlige del af landet. Byen er kendt som Sloveniens vincentrum, med rødder, der går tilbage til romertiden. Maribor har en charmerende gammel bydel med smukke torve og historiske bygninger, herunder Maribor Slot og verdens ældste vinstok, som er over 450 år gammel. Byen er også et populært rejsemål for friluftsliv med nærhed til Pohorje-bjergene for skiløb og vandreture, og er vært for den årlige Lentfestival, en stor international sommerfestival: 155 km.

Blogindlæg relateret til Burghotel Schlaining

Ferie i Østrig – Guide til de mest populære regioner
260213012150_das alpenhaus kaprun 10
Spil golf i Østrig
260127090919_golf ostrig 6
Padelbaner i Tyskland og Østrig
240122090427_padel
Kort

Radius omkring hotel:


Burghotel Schlaining
Klingergasse 2-4
A-7461 Stadtschlaining
Østrig

E 016° 16.711'
N 47° 19.392'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Ta' et kig ind i Swarovskis magiske krystalverden

Ta' et kig ind i Swarovskis magiske krystalverden

Glæd dig til at opleve Østrigs berømte krystalverden. Her finder du André Hellers udstilling, som inviterer dig på en overvældende sanselig rejse, der blandt andet fører dig forbi Centenar-krystallen, der er den største krystal, der nogensinde er blevet slebet. Se videoen fra Swarovskis magiske krystalverden lige her.

Østrigs feriecharme

Østrigs feriecharme

Se filmene og bliv overbevist om, at Østrig er værd at rejse efter.

Ferie med charme og natur i Østrig

Ferie med charme og natur i Østrig

Se filmene og bliv overbevist om, at Østrig er værd at rejse efter.

Boserups Bjergkøkken

Boserups Bjergkøkken

Oplev en bid af Østrig sammen med den TV-kokken Henrik Boserup. På sin tur rundt i alpelandet tester han østrigske opskrifter og laver mad sammen med lokale kokke, bønder og andre madeksperter.

Favorite Not favorite

Afventer gæstebedømmelse    

Vi har endnu ingen spørgeskemaer modtaget på dette hotel.

Burghotel Schlaining

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 5.749,-

Slotsophold i Østrig inkl.

  • 7 overnatninger
  • 7 x morgenbuffet
  • 5 x 3-retters middag i slotsrestauranten på Burg Schlaining
  • Velkomstdrink
  • 1 x vinsmagning af tre vine på Weinkosterei Vinothek Burgenland
  • En halv dags lån af elcykel (efter tilgængelighed)
  • Turistkortet Burgenland Card med fri entré til friluftsbad og badesø samt entrérabat til trampolinhal m.m.
;