Rabat på sightseeing oplevelser i italienske kulturbyer
Opholdet inkluderer en rabatkode, som giver 20 % rabat på online-bookinger hos Sightseeing Experiences ”The selection of our best Tours”, der tilbyder sightseeing med ”hop on hop off”-busser i storbyer som Verona, Firenze, Rom, Milano, Padova og Livorno m.fl., samt guidede byvandringer og vinsmagninger. I modtager rabatkuponen med online-rabatkode efter booking, og koden er gyldig t.o.m. d. 31. december 2026.
Via Gramsci, 2
I-36061
Bassano del Grappa
Italien
På Bonotto Hotel Palladio er I i trygge hænder hos professionelle værter, der driver hotellet med stil og passion. I bor i et roligt område med privat beboelse omkring jer, blot 800 meter fra Bassano del Grappas historiske bykerne med den berømte træbro Ponte degli Alpini, der også går under navnet Ponte Vecchio. Broen er designet af stjernearkitekten Andrea Palladio (1508-1580), som også har lagt navn til hotellet.
Palladio er et flot hotel, hvor den italienske forkærlighed for marmor skinner tydeligt igennem på badeværelserne, som er holdt i den stilsikre stenart. Overalt på hotellet er det tydeligt, at værterne sætter en ære i at holde stedet pænt – her er spotlys i lofterne, flotte tæpper på marmorgulvene og kuriøse detaljer som f.eks. det blanke loft i lobbyen, der genspejler lyset fra den store glaslampe i loftets midte.
Hotellet har morgenmadsrestaurant, elevator, opholdsstue, TV-stue, låne-PC og gratis, trådløst internet (Wi-Fi). I receptionen er man desuden behjælpelig med leje af cykler.
De inkluderede måltider serveres på det 4-stjernede søsterhotel Bonotto Hotel Belvedere, som ligger 300 m fra jeres hotel. Her bydes I velkommen under lysekronerne i Restaurant Belvedere, hvor maden er typisk venetiansk med et kreativt touch og altid tilberedt af lokale råvarer. Under det hvide loft med udskåret mønster spiser I omgivet af stilfulde søjler og smukke platter på det høje vægpanel. Bordene er klædt i flere duge, og det marmorerede gulv sætter prikken over i'et – her er lagt op til elegante og stemningsfulde middage.
Der er gratis udendørs parkering ved hotellet samt mulighed for parkering i garage mod et gebyr på EUR 12,- pr. nat.
Alle værelser har eget badeværelse, kaffe/te-faciliteter, TV, radio, minibar, aircondition, safe samt gratis, trådløst internet (Wi-Fi).
Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 10.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Morgenmad serveres kl. 7.00-10.00.
Aftensmad serveres kl. 19.30-21.45.
De inkluderede måltider serveres i Restaurant Belvedere, som I finder på søsterhotellet Bonotto Hotel Belvedere (300 m).
Datoer for spisning i restauranten aftales med hotellet ved ankomst.
Bemærk, at restauranten er lukket søndag aften.
Det er gratis at medbringe hund, men vær obs på, at hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til kæledyr. Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.
Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.
Radius omkring hotel:
Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.
Oplev det maleriske Venedig, hvor Markuspladsen, Canal Grande og Sukkenes Bro hvert år besøges af tusindvis af turister. Her findes et rigt kulturliv, imponerende arkitektur og masser af små restauranter.
Se filmen om Venedig og få inspiration til din ferie.
Vinområdet, hvor de verdenskendte bobler produceres, går populært under navnet Strada del Prosecco (Prosecco-ruten) eller Colline del Prosecco (Prosecco-bjergene) - og det er i sig selv en lille skønhedsåbenbaring.
Se filmen først – så kan I nemlig godt begynde at glæde jer til sommeren ved Gardasøen. På Donna Silvia Wellness Hotel er den fyldt med velvære og italiensk stemning ved poolkanten – og med kun 300 meter til badestranden ved Gardasøens bred.
Oplev en af Toscanas autentiske pastaproducenter, Antico Pastificio Morelli 1860, som i dag drives af den femte generation i Morelli-familien. Deres pasta siges at have en unik og lækker smag og er fri for både konserveringsmidler og farvestoffer. På et besøg kan du opleve, hvordan pastaen fremstilles ud fra flere håndværksmæssige procedurer.
Antico Pastificio Morelli 1860 er en del af Happydays’ Det lille ekstra. Du får rabat på køb i butik og restaurant samt gratis museumsbesøg på seværdigheden – rabatkupon udstedes efter booking.