Bonotto hotel palladio
Bonotto hotel palladio
Bonotto hotel palladio
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Elegant og moderne hotel
  • Kun 800 meter fra den berømte bro Ponte Vecchio
  • Værelse med aircondition
cd top arrow

4-stjernet komfort i Veneto

3 dages kør selv-ferie på 4-stjernet hotel i Bassano del Grappa, Veneto, Norditalien

Her venter en 4-stjernet hoteloplevelse i grappaens hjemby, Bassano del Grappa. Fra hotellet har I udsigt over det majestætiske bjerg Monte Grappa (24 km), der var scenen for en række kampe mellem Østrig-Ungarn og Italien under første verdenskrig, men som i dag er en populær base for cykling, vandring og paragliding. I bor blot 500 meter fra byens centrum med caféliv, marked hver torsdag og lørdag og ikke mindst floden Brenta, der gennemskærer den historiske bykerne. De to bredder forbindes af den berømte, røde træbro Ponte degli Alpini, som er designet af det italienske arkitektikon Andrea Palladio, der også har lagt navn til jeres hotel. I bor i fredelige omgivelser og spiser de inkluderede middage i restauranten på det 4-stjernede søsterhotel Bonotto Hotel Belvedere, hvor maden er tilberedt af lokale råvarer.

På jeres italienske sommerferie er I selvfølgelig landet i et område, hvor det ikke skorter på smagfulde specialiteter – prøv for eksempel Bassano del Grappas hvide asparges, Borso del Grappas (8 km) grønne bønner eller de solmodne kirsebær fra Marostica (8 km). Med maven fyldt kan I tage på opdagelse i lokalmuseet Museo Civico (850 m) og se levn fra livet i 1200-tallet, beundre den store keramiksamling på Palazzo Sturm (3 km) eller sætte kurs ud i landskabet omkring jeres ferieby: gaderne åbner direkte ud mod bløde bakker, middelalderbyer, slotte, paladser og pragtvillaer.

På en udflugt kan I samle ny energi i de svovlholdige kilder i kurbyen Abano Terme (56 km), og de romantisk anlagte kan glæde sig til at besøge romantikkens by, Venedig (78 km), med glitrende kanaler, poetisk stemning og verdenskendt arkitektur. Under jeres Venedig-visit er det et must at opleve den berømte Ponte di Sospiro – Sukkenes Bro – og Basilica di San Marco, der også kaldes Chiesa d’Oro (Guldkirken) på grund af sin store mængde af guld. Kan I ikke få nok amore, så tag også en tur til Romeo og Julies by, Verona (97 km), hvor I kan besøge Julies Balkon på Casa di Giuletta og slentre mellem historiske monumenter og bygninger, eksempelvis den storslåede operaarena Arena di Verona. Skal sommerferien også byde på en badeoplevelse af ypperste kvalitet, så pak håndklæder og badedyr, kør til Gardasøen (117) og tilbring en dag i søens sommersummende solparadis. Ved Gardasøen kan I også træne lattermusklerne i landets største forlystelsespark, Gardaland (119 km). Rigtig god ferie!

Læs mere 
Vigtige informationer
Vigtigt om Det lille ekstra: Disse vouchers tilbydes af Happydays - hotellet har intet ansvar for eller info om aktiviteten!

Rabat på sightseeing oplevelser i italienske kulturbyer
Opholdet inkluderer en rabatkode, som giver 20 % rabat på online-bookinger hos Sightseeing Experiences ”The selection of our best Tours”, der tilbyder sightseeing med ”hop on hop off”-busser i storbyer som Verona, Firenze, Rom, Milano, Padova og Livorno m.fl., samt guidede byvandringer og vinsmagninger. I modtager rabatkuponen med online-rabatkode efter booking, og koden er gyldig t.o.m. d. 31. december 2026.

Ankomst
Bonotto Hotel Palladio

Faciliteter

  • Aircondition
  • Elevator
  • Hund tilladt
  • P-garage
  • Trådløst internet

Adresse

Via Gramsci, 2
I-36061 Bassano del Grappa
Italien

Hotelbeskrivelse

På Bonotto Hotel Palladio er I i trygge hænder hos professionelle værter, der driver hotellet med stil og passion. I bor i et roligt område med privat beboelse omkring jer, blot 800 meter fra Bassano del Grappas historiske bykerne med den berømte træbro Ponte degli Alpini, der også går under navnet Ponte Vecchio. Broen er designet af stjernearkitekten Andrea Palladio (1508-1580), som også har lagt navn til hotellet.

Palladio er et flot hotel, hvor den italienske forkærlighed for marmor skinner tydeligt igennem på badeværelserne, som er holdt i den stilsikre stenart. Overalt på hotellet er det tydeligt, at værterne sætter en ære i at holde stedet pænt – her er spotlys i lofterne, flotte tæpper på marmorgulvene og kuriøse detaljer som f.eks. det blanke loft i lobbyen, der genspejler lyset fra den store glaslampe i loftets midte.

Hotellet har morgenmadsrestaurant, elevator, opholdsstue, TV-stue, låne-PC og gratis, trådløst internet (Wi-Fi). I receptionen er man desuden behjælpelig med leje af cykler.
De inkluderede måltider serveres på det 4-stjernede søsterhotel Bonotto Hotel Belvedere, som ligger 300 m fra jeres hotel. Her bydes I velkommen under lysekronerne i Restaurant Belvedere, hvor maden er typisk venetiansk med et kreativt touch og altid tilberedt af lokale råvarer. Under det hvide loft med udskåret mønster spiser I omgivet af stilfulde søjler og smukke platter på det høje vægpanel. Bordene er klædt i flere duge, og det marmorerede gulv sætter prikken over i'et – her er lagt op til elegante og stemningsfulde middage.

Der er gratis udendørs parkering ved hotellet samt mulighed for parkering i garage mod et gebyr på EUR 12,- pr. nat.

Indkvartering

Alle værelser har eget badeværelse, kaffe/te-faciliteter, TV, radio, minibar, aircondition, safe samt gratis, trådløst internet (Wi-Fi).

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 10.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.00-10.00.
Aftensmad serveres kl. 19.30-21.45.

De inkluderede måltider serveres i Restaurant Belvedere, som I finder på søsterhotellet Bonotto Hotel Belvedere (300 m).
Datoer for spisning i restauranten aftales med hotellet ved ankomst.
Bemærk, at restauranten er lukket søndag aften.

Kæledyr

Det er gratis at medbringe hund, men vær obs på, at hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til kæledyr. Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.
OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Seværdigheder og oplevelser

  • Oplev den smukke natur på en af de tre afmærkede cykelruter: 250 m.
  • Centrum af Bassano del Grappa gennemskæres af floden Brenta med Andrea Palladios smukke træbro, Ponte degli Alpini. Hver torsdag og lørdag fylder massevis af boder byens torve - Piazza Libertá og Piazza Garibaldi - og her kan I blandt meget andet få fingrene i nogle af de lækre, hvide asparges, som byen er kendt for. Rundt om Brenta løber desuden en hyggelig cykelrute: 500 m.
  • På Circolo Tennis Bassano kan I udfordre hinanden i en frisk ketsjerdyst: 850 m.
  • Besøg bymuseet i Bassano del Grappa, Museo Civico. Her kan I se venetianske middelalderlevn, malerier fra det 13.-20. århundrede, levn fra områdets klostre og arkitektoniske fragmenter fra 1200-tallet: 850 m.
  • I det smukke Palazzo Sturm finder I et interessant keramikmuseum med over 1200 stykker keramisk håndværk - de tidligste eksemplarer stammer fra middelalderen: 3 km.
  • Marostica er kendt for sine lækre kirsebær og for sit storslåede middelalderslot: 11 km.
  • På floden Brenta kan I både prøve en omgang adrenalinpumpende rafting eller en lidt mere behersket kanosejlads. Forhør jer på hotellet for nærmere information: 13 km.
  • Cittadella er en særdeles smuk og autentisk, historisk by, omgivet af en bymur fra middelalderen: 19 km.
  • Tag en runde golf i de smukke omgivelser på Asolo Golf Club: 22 km.
  • Byen Vicenza mellem Gardasøen og Venedig er verdenskendt for sin renæssancearkitektur af Andrea Palladio: 35 km.
Lidt længere udflugter

  • I Padova kan I besøge den UNESCO-listede, botaniske have Ortobotanico di Padova: 51 km.
  • Treviso centrum minder om et lille Venedig med kanaler, kirker, markedspladser og et væld af cafeer og restauranter omgivet af den originale bymur fra middelalderen: 51 km.
  • Sænk skuldrene og få ny energi i kurbyen Abano Termes svovlholdige kilder: 56 km.
  • I Padova finder I også det skønne naturområde Colli Euganei med et rigt plante- og dyreliv i de bløde bakker: 63 km.
En dagsudflugt værd

  • Tag på sejltur til vandets Venedig, som er helt bilfri. Der er afgang fra fastlandet ved Mestre, hvor I sejler ind til den mytiske by, bygget på store træpæle. I Venedig, der er kendt for at være verdens mest romantiske by, venter kanalerne, gondolerne og Markuspladsen: 78 km.
  • Oplev historieperlen Verona. Den gamle bymidte gemmer både på den berømte opera-arena, Julies hus (Casa di Giulietta) og så mange levn fra romertiden, at den kun overgås af Rom: 97 km.
  • I Peschiera del Garda kan I tage på bådtur på Gardasøen - eller snuppe en dukkert: 117 km.
  • Der er garanti for sus i maven i Italiens største forlystelsespark, Gardaland: 119 km.

Blogindlæg relateret til Bonotto Hotel Palladio

Sommerferie i Norditalien - Med Grotter, Golf og Gondolture!
230719030816_bb7
Vandtempler og verdensarv i Toscana
220425013816_1
Vild med italiensk vin
220331081953_01
Skøn sommerferie i Sydtyrol!
220217113232_273790307 472783764347176 8428308691226032916 n
Kort

Radius omkring hotel:


Bonotto Hotel Palladio
Via Gramsci, 2
I-36061 Bassano del Grappa
Italien

E 011° 44.441'
N 45° 46.229'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Strada del Prosecco

Strada del Prosecco

Vinområdet, hvor de verdenskendte bobler produceres, går populært under navnet Strada del Prosecco (Prosecco-ruten) eller Colline del Prosecco (Prosecco-bjergene) - og det er i sig selv en lille skønhedsåbenbaring.

Venedig - Adriaterhavets dronning

Venedig - Adriaterhavets dronning

Oplev det maleriske Venedig, hvor Markuspladsen, Canal Grande og Sukkenes Bro hvert år besøges af tusindvis af turister. Her findes et rigt kulturliv, imponerende arkitektur og masser af små restauranter.

Se filmen om Venedig og få inspiration til din ferie.

Benvenuti a Donna Silvia!

Benvenuti a Donna Silvia!

Se filmen først – så kan I nemlig godt begynde at glæde jer til sommeren ved Gardasøen. På Donna Silvia Wellness Hotel er den fyldt med velvære og italiensk stemning ved poolkanten – og med kun 300 meter til badestranden ved Gardasøens bred.

Besøg Antico Pastificio Morelli 1860 i Toscana

Besøg Antico Pastificio Morelli 1860 i Toscana

Oplev en af Toscanas autentiske pastaproducenter, Antico Pastificio Morelli 1860, som i dag drives af den femte generation i Morelli-familien. Deres pasta siges at have en unik og lækker smag og er fri for både konserveringsmidler og farvestoffer. På et besøg kan du opleve, hvordan pastaen fremstilles ud fra flere håndværksmæssige procedurer.

Antico Pastificio Morelli 1860 er en del af Happydays’ Det lille ekstra. Du får rabat på køb i butik og restaurant samt gratis museumsbesøg på seværdigheden – rabatkupon udstedes efter booking.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 3.7 af 5  
Baseret på 11 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
3.6 af 5
Service
3.8 af 5
Værelse/lejlighed
3.9 af 5
Faciliteter
3 af 5
Morgenmad
3.3 af 5
Aftensmad
4.1 af 5
Beliggenhed
3.8 af 5

Bonotto Hotel Palladio

tilbud
Prisen er midlertidigt nedsat - slå til nu for at sikre dig tilbuddet til den lave pris.
Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 1.149,-
Normalpris 1.249,-

Sommerferie i Veneto inkl.

  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenbuffet
  • 1 x 3-retters middag på Restaurant Belvedere
  • Velkomstdrink serveret ved opholdets første middag
  • Værelse med aircondition
Det lille ekstra fra Happydays
  • 20 % rabat hos Sightseeing Experience i Italien
;