Hotel rosa
Hotel rosa
Hotel rosa
Hotel rosa
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Familieejet hotel nær strandpromenaden
  • À la carte-restaurant og solterrasse med søudsigt
  • Kun 12 km fra skøn 18-hullers golfbane
cd top arrow

Oplev Lago Maggiore og øerne

8 dages kør selv-ferie på 4-stjernet hotel i Baveno, Piemonte, Norditalien

Forestil jer at tage en kop kaffe med ud på hotellets solbeskinnede terrasse og sidde i den lune brise med den smukkeste udsigt over søens glitrende vand: En ferie ved Lago Maggiore, den næststørste sø i Italien, byder på en dejlig blanding af afslapning, naturskønne udsigter over øer, dramatiske bjerge og frodige bakker, maleriske byer og aktiviteter for enhver smag. Jeres feriebase, det charmerende, familiedrevne Hotel Rosa, har det helt rigtige autentiske italienske præg for at få jer til at føle jer velkomne og hjemme – i en hyggelig, varm atmosfære, hvor I virkelig kan slappe af. I bor i kystbyen Bavenos ældste by, omgivet af historiske bygninger og kun en kort gåtur (200 m) fra den livlige søpromenade, hvor dejlige dufte emmer fra de fyldte caféer og restauranter.

Piemonte-regionen i Norditalien er fuld af overraskelser, og i Baveno har I et perfekt udgangspunkt for unikke seværdigheder og aktiviteter. Jeres ophold inkluderer øhop til øerne Isola Bella og Isola dei Pescatori, hvor I kan udforske storslåede paladser, eksotiske botaniske haver og maleriske smalle gader med traditionelle huse. Fra Stresa (4 km) er der færger, men også en svævebane, der tager jer op til Mottarone-bjergvandrestierne og krystalklare panoramaudsigter. Blot 10 minutters kørsel fra Baveno ligger den lækreste 18-hullers golfbane, Golf Des Iles Borromees, hvor I kan spille omgivet af et spektakulært panorama af Ticinosletten, til Simplon og de schweiziske alper og over fire søer – herunder Lago Maggiore. Foretrækker I at cykle, er der også gode muligheder for at leje cykler i Baveno og begive jer ud i det kuperede sølandskab.

Kombinér jeres sommerferie med mere sightseeing; på vej hertil eller hjem er det oplagt at besøge Como (93 km) ved Comosøen – som også er kendt for sin naturlige skønhed og sit behagelige middelhavsklima, hvor der gror citrontræer, figner og palmer. I kan også køre til chokoladelandet Schweiz, herunder den internationalt berømte filmby Locarno (49 km), og herfra tage en panoramatogtur til Domodossola (41 km), den religiøse og kulturelle hovedstad i Ossolasdalene, hvor I kan opleve det verdensarvslistede hellige bjerg, Sacro Monte Calvario. Udover alle de smukke udflugtsmål i ferieområdet, er der mere, der lokker på ferien, nemlig gastronomien og vinene: Piemontes lækre mad – og verdenskendte vine som Barolo og Barbaresco – gør, at enhver mad- og vinnørd vil have lysende stjerner i deres øjne. Glæd jer til en dejlig sommerferie i Italien!

Læs mere 
Vigtige informationer
Vigtigt om Det lille ekstra: Disse vouchers tilbydes af Happydays - hotellet har intet ansvar for eller info om aktiviteten!

Rabat på sightseeing oplevelser i italienske kulturbyer
Opholdet inkluderer en rabatkode, som giver 20 % rabat på online-bookinger hos Sightseeing Experiences ”The selection of our best Tours”, der tilbyder sightseeing med ”hop on hop off”-busser i storbyer som Verona, Firenze, Rom, Milano, Padova og Livorno m.fl., samt guidede byvandringer og vinsmagninger. I modtager rabatkuponen med online-rabatkode efter booking, og koden er gyldig t.o.m. d. 31. december 2026.

Ankomst
Hotel Rosa

Faciliteter

  • Aircondition
  • Elevator
  • Hund tilladt
  • Røgfrit
  • Trådløst internet

Adresse

Via Montegrappa 29
I-28831 Baveno
Italien

Hotelbeskrivelse

Det hjemlige og familiedrevne Hotel Rosa er opkaldt efter den lyserøde granit i Baveno, Monte Rosa-bjerget og et af hotellets familiemedlemmer. Hotellet ligger i det historiske centrum af den hyggelige badeby Baveno, i gåafstand til caféer, butikker og restauranter. Kun 200 meter fra hotellet ligger promenaden ved den smukke Lago Maggiore, Italiens næststørste sø efter Gardasøen.

Det 4-stjernede hotel har reception, lounge, elevator, bar, morgenmadslokale, à la carte restaurant og en lille solterrasse med udsigt over søen. Der er også en mindre relaxafdeling med sauna, tyrkisk bad og boblebad; entré til relaxafdelingen inkl. forfriskninger koster EUR 20,- pr. person (bemærk: aldersgrænse fra 14 år). Hotellet er desuden røgfrit.

Der er parkering mod gebyr EUR 18,- pr. døgn ved hotellet (begrænset antal, reservering i forvejen anbefales) og mulighed for offentlig parkering i nærheden af ​​hotellet (mod gebyr).

Indkvartering

Alle dobbeltværelser er 18 m² store og har badeværelse med bruser og føntørrer, skrivebord og stol, elkedel med kaffe og te, minibar (mod gebyr), TV, telefon og gratis trådløst internet (Wi-Fi).

Ankomst

Check-in fra kl. 14.00.
Check-out senest kl. 10.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.30-10.00.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 30,- pr. ophold afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.
OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Strandpromenade, bjergbane til Mottaronebjerget og færge til Lago Maggiores øer

  • I bor i centrum af den hyggelige kystby Baveno tæt på promenaden (Lungolago på italiensk), som summer af liv om sommeren – og her finder I også mange caféer og restauranter. Lago Maggiore er Italiens næststørste sø, og den vestlige del af søen ligger i Piemonte, den østlige del er i Lombardiet og den nordlige del af søen tilhører Schweiz. Ved søen kan I nyde udsigten over de Borromeiske øer: Isola Bella, Isola Madre og Isola dei Pescatori (læs mere om øerne nedenfor): 200 m.
  • Den smukke kirke Santi Gervasio e Protasio i hjertet af Baveno er en katolsk kirke, der går tilbage til 1100-tallet. Kirken har gennemgået flere renoveringer gennem årene og har en interessant blanding af flere arkitektoniske stilarter. Inde i kirken kan man blandt andet beundre kalkmalerier fra 1800-tallet, der pryder væggene og de halvcirkelformede nicher med et resumé af Johannes Døberens liv, som dåbskapellet er dedikeret til: 200 m.
  • Villa Fedora er en smuk, historisk villa med en stor park, der strækker sig helt ned til søen. Villaen er nogle gange åben for offentligheden og er et besøg værd, hvis muligheden byder sig: 650 m.
  • Vil I vandre med en fantastisk panoramaudsigt over søen og øerne, kan I tage bjergbanen fra Stresa op til toppen af ​​Mottaronebjerget (1.500 m.o.h.): 4 km.
  • Isola Bella, Isola Madre og Isola dei Pescatori: de Borromeiske øer ligger ikke langt fra kysten og er let tilgængelige med båd. Hver ø har sin egen unikke karakter og er et besøg værd. Fra færgeterminalen i Stresa kan I sejle til øerne og andre steder rundt om søen i sommersæsonen (fra april til oktober): 4 km.
  • Isola Bella er en af ​​de mest berømte og besøgte øer i Lago Maggiore, og det er der god grund til. Den er berømt for sit storslåede barokpalads og dens fantastiske haver i italiensk stil. Palazzo Borromeo, et imponerende palads, som blev bygget i 1600-tallet af Borromeo-familien, er øens hovedattraktion. Paladset er fyldt med elegante møbler, kunst, gobeliner og antikke møbler. I kan besøge flere værelser, herunder balsalen, musiklokalet og Napoleons værelse (hvor Napoleon Bonaparte boede kortvarigt). Under paladset er der huler dekoreret med muslingeskaller og sten for at skabe en kølig og mystisk atmosfære. Disse huler blev oprindeligt brugt som køligere rum på varme sommerdage. Gå heller ikke glip af haverne, som er et mesterværk af italiensk havekunst. De er opdelt i ti terrasser, der strækker sig ned til søen og er dekorerede med statuer, springvand, eksotiske planter og blomster. En af de mest ikoniske dele af haven er "Teatro Massimo", en stor terrasse med statuer og en fantastisk udsigt over søen.
  • Isola Madre, den største af de Borromeiske øer i Lago Maggiore, er berømt for sin smukke botaniske have og sit historiske palads. I modsætning til Isola Bellas mere formelle barokhaver, har Isola Madre en mere afslappet, engelsk havestil. Hovedattraktionen på Isola Madre er uden tvivl den storslåede botaniske have Giardini Botanici dell'Isola Madre. Her finder I en rig samling af eksotiske planter, træer og blomster fra hele verden, som trives takket være det milde klima ved søen. Se også paladset på Isola Madre, Palazzo Borromeo, som er mindre end det på Isola Bella, men stadig et interessant besøg. Det viser historiske møbler, kunst og indretning fra Borromeo-familiens tid. Her kan I f.eks. se dukketeaterrummet med en samling af gamle dukker og teaterkulisser.
  • Isola dei Pescatori (fiskernes ø), også kendt som Isola Superiore, er den nordligste af øerne. Det er den eneste af øerne, der er permanent beboet, og den har bevaret meget af sin oprindelige charme som en traditionel fiskerby. I modsætning til de store paladser og haver i Isola Bella og Isola Madre tilbyder Isola dei Pescatori en mere rustik og autentisk oplevelse. Øens smalle gyder, brostensbelagte gader og traditionelle lejlighedsbygninger med balkoner fulde af blomster er dens vigtigste kendetegn. Bare det at gå rundt på øen og nyde atmosfæren er en oplevelse i sig selv. Se den lille kirke San Vittore fra 1100-tallet, som er øens religiøse centrum. Indenfor kan I beundre fresker og andre kunstværker. Langs søsiden er der en hyggelig promenade med restauranter og caféer, hvor I kan nyde udsigten over søen og de omkringliggende bjerge. Isola dei Pescatori er berømt for sine mange fiskerestauranter, der serverer frisk fisk fra søen. At spise her er et af højdepunkterne, øen har også et par butikker, der sælger lokalt kunsthåndværk og souvenirs.
Seværdigheder tæt på, 18-hullers golfbane og flere afstikkere til chokoladelandet Schweiz

  • Kystbyen Verbania byder på en dejlig blanding af historie, natur og livlig atmosfære og er faktisk en sammenlægning af to tidligere byer, Intra og Pallanza. Verbania er bl.a. berømt for sine smukke haver, især den botaniske have i Villa Taranto, som er et must for alle haveelskere at opleve: i 1931 købte den skotske kaptajn Neil Mc Eacharn godset kaldet "La Crocetta" og vendte stedet til et storslået eksempel på en engelsk park. Det tog næsten 10 år at færdiggøre parken og flere tusinde planter blev indsamlet fra hele verden – i dag kunstfærdigt arrangeret i disse udsøgte omgivelser mellem bjergene og søen (åbent dagligt i sommersæsonen, med forbehold for ændringer): 12 km.
  • Spiller I golf, og vil I have en fantastisk golfoplevelse på ferien i de italienske alper? Golf Des Iles Borromees på den vestlige bred af Lago Maggiore byder på en 18-hullers par 72-bane, beliggende 500 m.o.h. i et fortryllende landskab med et enestående panorama fra Ticinosletten til Simplon og de schweiziske alper og over fire søer; Maggiore, Varese, Monate og Comabbio. Golfbanen er åben hele året rundt, men lukket på helligdage i vintermånederne (med forbehold for ændringer): 12 km.
  • Nationalparken Val Grande, der starter ved slottet Castello di Vogogna, lokker med vandreture og naturoplevelser. Det anbefales at booke en guidet vandretur, da området har dårlig mobilservice. Læs mere om nationalparken på www.parcovalgrande.it: 26 km.
  • Oplev middelalderbyen Domodossola med kirken Saint Gervasio e Protasio og markedspladsen Piazza del Mercato foran rådhuset. Domodossola har altid været det religiøse og kulturelle centrum i Ossolasdalene, og her er også det verdensarvslistede bjerg Sacro Monte Calvario med flere kapeller fra 1600-tallet på toppen. Der er i alt 9 Sacro Monte-verdensarve i regionerne Piemonte og Lombardiet, og de er alle placeret højt på hellige bjerge med kapeller, klostre, helligdomme og krypter: 41 km.
  • Locarno i Schweiz er kendt som filmbyen, takket være den årlige internationale filmfestival i august på torvet Piazza Grande. Oplev skønheden i den gamle bydel, og tag til toppen af ​​Sacro Monte Madonna del Sasso, hvorfra I har et fantastisk panorama over byen og Lago Maggiore. Der er også flere flotte togpanoramaruter i ferieregionen. I kan f.eks. tage toget fra Locarno til Domodossola: 49 km.
  • Santa Caterina del Sasso er et helligt kloster smukt beliggende på en klippe 16 meter over Lago Maggiore: 53 km.
  • Den charmerende by Varese er en grøn perle ved Lago Maggiore, som ligger i Lombardiet. Se f.eks. verdensarvslisten Sacro Monte di Varese, den imponerende Basilica San Vittore, som har en lang historie, og Villa Mirabello, som er en smuk villa med en stor park: 63 km.
  • Byen Bellinzona er verdensarvslistet og en kulturel højborg i den italiensktalende del af Schweiz. Byen er som en rejse tilbage til den schweiziske middelalder med sin velbevarede ringmur og tre imponerende slotte, Castelgrande, Motebello og Sasso Corbaro: 70 km.
  • Italiens store komiker Dario Fo tilbragte sin barndom på den "fattige" østside af Maggioresøen på landet i Luino, som på trods af, at den ikke er så glamourøs, er en meget charmerende og autentisk havneby: 76 km.
  • Den populære schweiziske turistby Lugano byder på smuk udsigt over Luganosøen, floder og bjerge fra toppen af ​​Monte Bre og San Salvatore. Tag med på en sejltur og se byen fra vandsiden, eller tag på sightseeing mellem alle byens katedraler og oplev den farverige plads: 89 km.
  • For at komme til den populære turistby Zermatt i Schweiz, skal I tage landevejen til Täsch og derfra fortsætte med tog, da Zermatt er bilfri. Zermatt ligger ved foden af ​​de højeste bjerge i hele alpekæden. Her kan I f.eks. tage på en guidet byvandring (ca. 1,5 time) og besøge Zermatlantis, Matterhorn Museum, som viser Zermatts udvikling fra en landsby med bjergbønder til et verdensberømt alpint resort. I kan også prøve at vandre langs "De Fem Søer"-stien, som er 10 km lang og tager omkring 2,5 time at gå. Langs stien spejler Matterhorn sig betagende smukt i tre af søerne. I kan også sejle op ad bakke med svævebanen til Rothorn, en af ​​de majestætiske tinder i de Penninske Alper (Valais Alperne): 120 km.
  • Bare køreturen til St. Moritz i Schweiz er en oplevelse i sig selv, og St. Moritz er den alpine vintersports vugge og synonym med Alpernes "Winter Wonderland". Selv om sommeren får I et flot indblik i den elegante stil i den berømte alpeby med eksklusive hoteller, kasinoer, paladser og spaanlæg. St. Moritz ligger i en højde af 1.856 m.o.h. med en smuk udsigt over den azurblå St. Moritzersee: 227 km.
På vejen hertil eller hjem: Comosøen, Gardasøen og Mantovas verdensarv

  • Oplev Comosøens unikke verden med berømtheder, krystalklart gletsjervand og spektakulært smukke middelalderbyer. Besøg f.eks. byen Como, hvor det kan anbefales at se alle de smukke kirker, det historiske rådhus, Camerlata-torvet, Voltas-fontænen og Villa Olmo fra 1797, hvor Napoleon Bonaparte boede. Kør også på den historiske tandhjulsjernbane fra 1894 op til toppen af ​​Brunatebjerget, der troner over byen Como (720 m.o.h.): 93 km.
  • Milano har noget så usædvanligt for Italien som et yderst velfungerende transportsystem. Parkér bilen uden for byen, og tag metroen til Stazione Centrale, som er knudepunktet for det meste af byens trafik. Herfra kan I gå rundt til de fleste af Milanos seværdigheder – og husk at afslutte turen med at smage en lokal aperitif fra Camparifabrikken lige nord for byen, mens skumringen falder på over byens solvarme marmorsten: 93 km.
  • I Monzakatedralen kan I se Jernkronen, den lombardiske kongekrone og et af de ældste relikvier i Europa. Dele af kronen siges at stamme fra de søm, der blev brugt ved Jesu korsfæstelse: 103 km.
  • George Clooney fan? Man kan uden at forstyrre nogen se en af ​​skuespillerens villaer – Villa Oleandra – i byen Laglio: 104 km.
  • Lecco, som forbinder Lago di Garlate med Lago di Como, har rødder i romertiden og har været centrum for den gamle silkehandel. I dag har den status som en alpeby med en kulisse af smukke, snedækkede bjerge og er kendt for alle aktivitetsmuligheder og ruter for vandrere og mountainbikere. Tag svævebanen fra Lecco til toppen af ​​Piani d'Erna (1.375 m.o.h.). Her er der fantastiske vandremuligheder og et par restauranter samt en storslået udsigt over Lecco og Comosøen. Parkér bilen ved Funivia Piani d'Erna-svævebanen ved Malnago: 116 km.
  • Se også Villa del Balbianello nær byen Lenno, hvor nogle scener fra James Bond-filmen Casino Royale blev optaget: 118 km.
  • Maleriske Bellagio med sine stejle, smalle gader: Besøg f.eks. Villa Melzi d'Eril og paladsets utroligt smukke haver. Promenaden i Bellagio er et perfekt udgangspunkt for romantiske sejlture på Comosøen, f.eks. til byen Como, en sejltur, der siges at være en af ​​de mest yndige sejlture i hele verden: 123 km.
  • Udforsk den charmerende middelalderby Bergamo, der siges at være en af ​​Norditaliens smukkeste byer: 135 km.
  • Den maleriske fiskerby Varenna klatrer op ad bjergvæggen og siges at være en af ​​Comosøens mest idylliske. Den har mange pastelfarvede facader, se f.eks. slottet Castello di Vezio fra 1100-tallet. Her er også nogle af Comosøens bedste badesteder: 137 km.
  • Torino er hovedstaden i ferieregionen Piemonte – og byen er også Italiens oprindelige hovedstad. En gåtur gennem byen byder på en stor historisk oplevelse med start ved byens smukke plads, Piazza San Carlo, som er omgivet af storslåede bygninger og arkader med romantiske udsmykninger: 146 km.
  • Gardasøen (Lago di Garda) er Italiens største sø – et meget kendt feriemål blandt os skandinaver og altid et besøg værd. Forlystelsesparken Gardaland og LEGOLAND Waterpark ligger i den sydlige ende af Gardasøen: 223 km.
  • Mantova, syd for Gardasøen, er Lombardiets hovedstad – og byen kom i 2008 på UNESCOs verdensarvsliste som et storslået eksempel på, hvordan en middelalderby blev forvandlet efter renæssancens idealer. Mantova er også fødestedet for digteren Vergilius (70 f.Kr.): 245 km.

Blogindlæg relateret til Hotel Rosa

Sommerferie i Norditalien - Med Grotter, Golf og Gondolture!
230719030816_bb7
Vandtempler og verdensarv i Toscana
220425013816_1
Skøn sommerferie i Sydtyrol!
220217113232_273790307 472783764347176 8428308691226032916 n
Praktiske råd lige nu - og god tur til Italien
210601045218_italien
Kort

Radius omkring hotel:


Hotel Rosa
Via Montegrappa 29
I-28831 Baveno
Italien

E 008° 30.180'
N 45° 54.492'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Velkommen til Hotel Rosa ved Lago Maggiore

Velkommen til Hotel Rosa ved Lago Maggiore

Tag kaffekoppen med ud på hotellets solbeskinnede terrasse, og sid i den lune brise med den skønneste udsigt over søens glitrende vand: En ferie ved Lago Maggiore, den næststørste sø i Italien, byder på et herligt mix af afslapning, naturskønne udsigter over øer, dramatiske bjerge og bakker, billedskønne byer og aktiviteter for alle.

Benvenuti a Donna Silvia!

Benvenuti a Donna Silvia!

Se filmen først – så kan I nemlig godt begynde at glæde jer til sommeren ved Gardasøen. På Donna Silvia Wellness Hotel er den fyldt med velvære og italiensk stemning ved poolkanten – og med kun 300 meter til badestranden ved Gardasøens bred.

Besøg Antico Pastificio Morelli 1860 i Toscana

Besøg Antico Pastificio Morelli 1860 i Toscana

Oplev en af Toscanas autentiske pastaproducenter, Antico Pastificio Morelli 1860, som i dag drives af den femte generation i Morelli-familien. Deres pasta siges at have en unik og lækker smag og er fri for både konserveringsmidler og farvestoffer. På et besøg kan du opleve, hvordan pastaen fremstilles ud fra flere håndværksmæssige procedurer.

Antico Pastificio Morelli 1860 er en del af Happydays’ Det lille ekstra. Du får rabat på køb i butik og restaurant samt gratis museumsbesøg på seværdigheden – rabatkupon udstedes efter booking.

Fattoria degli Usignoli i Toscana

Fattoria degli Usignoli i Toscana

Fattoria degli Usignoli i Toscana

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4.2 af 5  
Baseret på 12 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.3 af 5
Service
3.9 af 5
Værelse/lejlighed
4.4 af 5
Faciliteter
3.3 af 5
Morgenmad
4 af 5
Aftensmad
4.7 af 5
Beliggenhed
4.7 af 5

Hotel Rosa

Pris pr. person i dobbeltværelse
Fra DKK 3.699,-

Sommerferie i Italien inkl.

  • 7 overnatninger
  • 7 x morgenbuffet
  • 1 x bådtur på Maggiore-søen med øhop
  • 10 % rabat på à la carte-menuen i hotellets restaurant Le Isole
Det lille ekstra fra Happydays
  • 20 % rabat hos Sightseeing Experience i Italien
;