Villaggio borgo verde
Villaggio borgo verde
Villaggio borgo verde
Villaggio borgo verde
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Swimmingpool og børnepool (15.6.-15.9.)
  • Solterrasse med solstole og bar
  • Kun 1,3 km fra strandpromenaden
cd top arrow

Ferielejlighed på den italienske middelhavskyst

8 dages kør selv-ferie på ferieresort i Imperia, Ligurien, Norditalien

I går en malerisk ferie i møde på den italienske Riviera, der med sit væld af farverige pelargonier, orkidéer og tulipaner også går under navnet Blomsterkysten. Foruden den berømte blomsterrigdom er strækningen kendt for sit milde, lune klima, sine smukke strande og de forrevne klippevægge langs det azurblå Middelhav – og ikke mindst sin umiskendeligt italienske livsstil. I er landet i regionen Ligurien, hvis kyst strækker sig fra den franske grænse (56 km) til naboregionen Toscana (240 km) – og det siges, at dette er den eneste italienske kyststrækning, der kan måle sig med Amalfikysten, når det gælder sanselig skønhed. I skal bo i ferielejligheder på Villaggio Borgo Verde, der ligger i bakkerne overhovedbyen Imperia, og herfra kan I spadsere til byens strandpromenade (1,3 km) og hyggelige havneområde. Glæd jer til en ferie, hvor I kan nyde tilbagelænede stunder under oliventræerne og en svalende dukkert i swimmingpoolen, mens I planlægger dagens udflugter langs Middelhavet.

På en spadseretur gennem jeres ferieby kan I f.eks. starte med at udforske de snævre gader i byens gamle centrum (950 m) og siden følge den lange strandpromenade, hvor palmerne kaster bløde skygger over fortovscafeerne, liggestolene står skulder ved skulder i det bløde sand, og der er et leben af lokale markeder, vandsport og turistliv. Tag også turen langs kysten til landsbyen Cervo (13 km), der anses for at være en af Liguriens allersmukkeste. Selvom det er en havneby, kommer folk ikke hertil for at besøge stranden, men for at slentre en tur i byen, der har bevaret sit originale udseende siden middelalderen. Eller besøg bjergbyen Perinaldo (46 km), der er malerisk beliggende 572 meter over havets overflade med en enestående panoramaudsigt over både Middelhavet og de liguriske bjerge. Begge byer repræsenterer noget af det mest autentiske Italien – slå jer ned på en af restauranterne i de gamle bydele, og nyd udsigten over den levende fortidskulisse mod det blå hav.

Jeres middelhavsferie giver jer også mulighed for at opleve den franske Riviera, f.eks. på en tur til turistdarlingen Nice (88 km), der på én og samme tid er en storcharmerende middelhavsby med uovertruffen feriefeeling og moderne storby. Spis en is på den ikoniske strandpromenade, Promenade des Anglais, og tag turen op til udsigtspunktet La Château – eller køb jer fattige i franske specialiteter i de små gader med et væld af listige butikker. I kan også køre turen langs kysten i den modsatte retning og opleve Europas største havn i det kulturelle overflødighedshorn, som Ligurien-hovedstaden Genova (142 km) er. Har I mod på en dagsudflugt, kan det også anbefales at tage turen til ikoniske klippekyst, Cinque Terre (207 km), på grænsen til Toscana: En helt igennem pittoresk oplevelse med sine kulørte stenhuse, der klamrer sig til de rå klipper over Middelhavet.

Læs mere 
Ankomst
Villaggio Borgo Verde

Faciliteter

  • Aircondition
  • Hund tilladt
  • P-garage
  • Røgfrit
  • Swimmingpool udendørs
  • Trådløst internet

Adresse

Via Pacialla 21
I-18100 Imperia (IM)
Italien

Hotelbeskrivelse

Villaggio Borgo Verde ligger placeret i bakkerne over Imperia og byder på en fredelig oase omgivet af olivenlunde med udsigt over Middelhavet.

Ferieresortet er opført i klassisk ligurisk stil og består af 32 lejligheder, alle i stueplan, og her er et hyggeligt, udendørs poolområde med swimmingpool og børnepool og solterrasse med liggestole samt reception (åben kl. 9.00-19.00), bar og gratis Wi-Fi.
Bemærk: Poolområdet er åbent i perioden 15.6.-15.9.

Der er gratis udendørs parkering ved hotellet og mulighed for at benytte p-garage (mod gebyr EUR 15,- pr. dag).

Indkvartering

Alle ferielejligheder til maks. 2 personer har badeværelse, føntørrer, TV, gratis Wi-Fi og aircondition samt fuldt udstyret tekøkken med kogeplader, køleskab, kaffemaskine, elektrisk ovn og nødvendigt køkkenudstyr. Lejligheden består af ét opholdsrum, som er indrettet med spiseplads og siddepladser samt dobbeltseng. Det er muligt at tage 1 barn 0-2 gratis med i forældres seng – HUSK dog at registrere dette ved booking.

Ankomst
Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Receptionen er åben for check-in til kl. 19.00. Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 25,- pr. ophold afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.

Rart at vide

Ferielejlighederne ligger i et kuperet område, hvor der er trapper mellem de forskellige niveauer.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Perlerne langs Den italienske Riviera

  • Imperia er hovedbyen i provinsen af samme navn – og den er faktisk en sammensmeltning af de to gamle, historiske byer Oneglia (3,5 km) og Porto Maurizio (950 m), der har rødder i antikken. Så her kan I glæde jer til at opleve de gamle bydeles smalle gyder, der klatrer op fra kysten ind mod baglandet, de lokale madmarkeder, der blandt andet faldbyder områdets gode olivenolie, og ikke mindst det populære havnemiljø, hvor de hvide sejl ligger side om side, mens I har byens smukke profil bag jer med et rigt udvalg af spisesteder og butikker i de krogede gader. Også byens bløde sandstrand med azurblåt badevand og frit kig til uendelige horisonter nyder stor popularitet hos de lokale strandløver og -løvinder såvel som de badeglade turister. Afstand fra lejlighedshotellet til strandpromenaden i Porto Maurizio: 1,3 km.
  • San Bartolomeo gemmer på smuk og seværdig arkitektur fra den fjerne fortid. I når f.eks. let kirken Santuario Nostra Signora della Rovere til fods, hvis I følger den lille kirkevej mellem byens huse til den fredelige oase på toppen af byen. I San Bartolomero finder I desuden den lange strandpromenade Bassamarea, der er populær for sit fine sand, sit summende sommerliv, sine fristende boder og ikke mindst den indbydende kulisse med solstole og parasoller til leje, høje palmetræer med brede skygger og de mange muligheder for alt fra beachvolley til en tur i speedbåd: 12 km.
  • Den lille landsby Cervo hører efter sigende til blandt Liguriens smukkeste byer med sin velbevarede middelalderstil, barokkirken Giovanni Battista og de drømmeagtige udsiger til Middelhavets blå horisonter: 13 km.
  • I San Remo er det en idyllisk oplevelse at besøge den historiske bykerne, La Pigna, hvor de små torvepladser lokker med duftende caféer, og de stejle gader er flankeret af romantiske stenhuse. I den nyere bydel går handelen lystigt i de mange butikker, og langs strandpromenaden er der rig mulighed for at prøve forskellige vandsportsgrene eller bare slentre en tur i den milde middelhavsbrise: 25 km.
  • Perinaldo er en historisk bjergby malerisk beliggende ca. 572 meter over havets overflade med en enestående panoramaudsigt over både Middelhavet, de liguriske bjerge og på klare dage helt til den franske riviera. Byen emmer af autentisk italiensk landsbyliv med hyggelige caféer, restauranter og små butikker, hvor der serveres liguriske specialiteter og lokale vine – særligt livlig i sommermånederne med markeder, musikarrangementer og traditionelle festivaler, men byen bevarer året rundt sin rolige og autentiske atmosfære i de smalle brostensbelagte gader med små pladser og farverige huse, der vidner om Perinaldos lange historie, som går tilbage til romertiden: 46 km.
  • Seborga – den sagnomspundne landsby med sit eget, selvudråbte kongedømme – er en anden malerisk bjergby med sin helt unikke charme. Her kan I gå tur i smalle brostensbelagte gader med stenhuse omgivet af vinmarker og olivenlunde, og på klare dage kan man se både den italienske og den franske riviera samt Alpernes konturer i horisonten. Seborga har rødder i middelalderen og var i århundreder under benediktinermunkenes herredømme. I dag lever byens særstatus videre gennem lokale traditioner, symboler og begivenheder, herunder sin egen “fyrste”, flag og mønt, luigino, som mest har symbolsk betydning: 47 km.
  • Badebyen Varezze er kendt og elsket for sine lange strande og sin seværdige kombination af arkitektur fra den tidlige middelalder, f.eks. den utroligt smukke kirke Parrocchia di S. Ambrogio, og moderne ferieliv med alle de butikker, restauranter og vandsportsmuligheder, man kan ønske sig af en ferie ved vandet: 85 km.
Monaco og Den franske Riviera

  • Det selvstændige fyrstedømme Monaco er verdens næstmindste land og kendt for sit solrige middelhavsklima med varme, tørre somre – men også for sit smukke og meget kuperede landskab og ikke mindst for sine rige og berømte indbyggere. Gå f.eks. en tur langs byens lystbådehavn, og drøm dig væk i utrolige lystyachter og imponerende krydstogtskibe: 67 km.
  • Tag også en tur til Den Franske Riviera, og besøg Frankrigs femtestørste by, den bedårende Nice. Byens højdepunkter er Promenade des Anglais, hvor turister og indbyggere nyder den summende stemning og udsigten over det blå Middelhav, højen La Château med udsigt over byen (tag elevatoren fra Promenade des Anglais), Chagall-museet og Matisse-museet: 88 km.
Dagsudflugter til Genova og Cinque Terre

  • Genova er hovedstad i regionen Ligurien og går under det flatterende navn la superba – den prægtige. Den maleriske havneby byder nemlig på et helt hav af smukke paladser, kirker og stræder – foruden Italiens største havn med pizzeriaer, caféer og ikke mindst kranen Bigo, der hejser jer op i 60 meters højde og giver jer frit udsyn over det postkortlignende scenarie fra den roterende elevator. På havnen finder I desuden Europas største akvarium, Acquario di Genova, med delfiner, pingviner og mere end 600 fiskearter: 142 km.UNESCO-listede Cinque Terre på grænsen til Toscana er et berømt udflugtsmål langs den del af rivieraen, der går under navnet Riviera di Levante – ”Solopgangens Kyst”. Strækningen er kendt og elsket for sin storslåede skønhed og meget varierede by- og naturkulisser, hvor farverige landsbyer med pastelfarvede stenhuse i alle nuancer klamrer sig til de stejle klipper på kyststrækningen. Navnet Cinque Terre kommer af de fem små byer, der er klemt ind mellem de forrevne klippevægge – Monterosso, Manarola, Corniglia, Vernazza og Riomaggiore. Der er vandreruter mellem byerne, der byder på spektakulære panoramaer over Middelhavet: 207 km.

Blogindlæg relateret til Villaggio Borgo Verde

Sommerferie i Norditalien - Med Grotter, Golf og Gondolture!
230719030816_bb7
Vandtempler og verdensarv i Toscana
220425013816_1
Skøn sommerferie i Sydtyrol!
220217113232_273790307 472783764347176 8428308691226032916 n
Praktiske råd lige nu - og god tur til Italien
210601045218_italien
Kort

Radius omkring hotel:


Villaggio Borgo Verde
Via Pacialla 21
I-18100 Imperia (IM)
Italien

E 008° 0.980'
N 43° 53.076'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Benvenuti a Donna Silvia!

Benvenuti a Donna Silvia!

Se filmen først – så kan I nemlig godt begynde at glæde jer til sommeren ved Gardasøen. På Donna Silvia Wellness Hotel er den fyldt med velvære og italiensk stemning ved poolkanten – og med kun 300 meter til badestranden ved Gardasøens bred.

Besøg Antico Pastificio Morelli 1860 i Toscana

Besøg Antico Pastificio Morelli 1860 i Toscana

Oplev en af Toscanas autentiske pastaproducenter, Antico Pastificio Morelli 1860, som i dag drives af den femte generation i Morelli-familien. Deres pasta siges at have en unik og lækker smag og er fri for både konserveringsmidler og farvestoffer. På et besøg kan du opleve, hvordan pastaen fremstilles ud fra flere håndværksmæssige procedurer.

Antico Pastificio Morelli 1860 er en del af Happydays’ Det lille ekstra. Du får rabat på køb i butik og restaurant samt gratis museumsbesøg på seværdigheden – rabatkupon udstedes efter booking.

Fattoria degli Usignoli i Toscana

Fattoria degli Usignoli i Toscana

Fattoria degli Usignoli i Toscana

Favorite Not favorite

Afventer gæstebedømmelse    

Vi har endnu ingen spørgeskemaer modtaget på dette hotel.

Villaggio Borgo Verde

Pris pr. ferielejlighed (maks. 2 pers.)
Fra DKK 2.449,-

Sommerferie i Norditalien inkl.

  • 7 overnatninger
  • Sengelinned og håndklæder
  • Forbrug (el, gas, vand og varme)
  • Slutrengøring
  • Ferielejlighed med aircondition
;