Hotel internazionale
Hotel internazionale
Hotel internazionale
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Solterrasse med udendørs swimmingpool
  • Restaurant og bar
  • Værelser med balkon
cd top arrow

Idyllisk ved Gardasøen

6 dages kør selv-ferie på hotel i Torri del Benaco, Italien

I Torri del Benaco ved Gardasøens østlige bred er den stemningsfulde strandpromenade et af dagens højdepunkter, når solnedgangen maler byens borg og bjergene i varme, røde farver, lysene tændes som perler på en snor langs kysten overfor, og feriegæster såvel som lokale slår sig ned på restauranter og cafeer for at nyde den søde italienske sommernat.

I kan spadsere hjem til hotellet langs kystlinjen, og her bor I lige ned til søbredden nord for den gamle bys centrum og har blandt andet et 180 graders panorama over søen fra hotellets poolområde. Torri del Benaco vidner om Gardasøens oprindelige navn Benacus og er en af de helt gamle byer i området – selvom byen også de sidste år har fået en charmerende opfriskning.

Ugens mandagsmarked fylder hele byen med handlende og boder med solmodne italienske råvarer og specialiteter, og fra havnen sejler Gardasøens eneste bilfærge på sin tur til vestsiden. På en udflugt er der helt oplagte seværdigheder i nærområdet som Garda bys mere hektiske ferieliv (9 km) og den store forlystelsespark Gardaland (25 km) med masser af attraktioner for alle aldersklasser. Glem heller ikke at tage en køretur gennem det kendte vinområde Valpolicella i baglandet, der for eksempel har fostret de klassiske Amaronevine. I opholdet indgår en rundvisning og vinsmagning hos vingården Vini Gamba (36 km), så det er bare at tage af sted på en opdagelsesrejse ud i vinlandet og besøge de autentiske vingårde.

Læs mere 
Vigtige informationer
Vigtigt om Det lille ekstra: Disse vouchers tilbydes af Happydays - hotellet har intet ansvar for eller info om aktiviteten!

Vini Gamba – rundvisning, vinsmagning og rabat på vin
Opholdet inkluderer en rundvisning samt en vinsmagning af fire vine hos vinproducenten Vini Gamba, samt 5 % rabat på køb af vin i butikken (t.o.m. 1.11.2025, samt i perioderne 1.4.-1.11.2026 og 1.4.-1.11.2027). Vini Gamba ligger i Marano di Valpolicella (afstand fra hotellet 36 km). Husk at medbringe voucheren, som kan downloades efter rejsebestillingen.

Agricola Casetto – vinsmagning og rabat på gårdens produkter
Opholdet inkluderer en vinsmagning af fire forskellige vine samt 10 % rabat på alle køb i butikken hos Agricola Casetto – en autentisk og familieejet vingård beliggende i Cisano di Bardolino ved Gardasøens østlige bred (afstand fra hotellet 17 km). Gården drives med passion og respekt for vintraditioner, og her venter en hyggelig og smagfuld oplevelse i ægte italiensk stil. Husk at medbringe voucheren (kuponen er gyldig t.o.m. 1. november 2027 og kan udskrives efter bookingen).

Rabat på sightseeing oplevelser i italienske kulturbyer
Opholdet inkluderer en rabatkode, som giver 20 % rabat på online-bookinger hos Sightseeing Experiences ”The selection of our best Tours”, der tilbyder sightseeing med ”hop on hop off”-busser i storbyer som Verona, Firenze, Rom, Milano, Padova og Livorno m.fl., samt guidede byvandringer og vinsmagninger. I modtager rabatkuponen med online-rabatkode efter booking, og koden er gyldig t.o.m. d. 31. december 2026.

Rabat på udflugter og aktiviteter i Emilia-Romagna
Opholdet inkluderer en rabatkode, som giver 15 % rabat på online-bookinger hos FOOD VALLEY Travel & Leisure, der byder på et stort udvalg af udflugter i regionen Emilia-Romagna, som grænser op til Toscana og Veneto, og aktiviteter med temaer som kunst og kultur, gastronomi og biler. I modtager rabatkuponen med online rabatkode efter booking, og koden er gyldig t.o.m. december 2025.

Ankomst
Hotel Internazionale

Faciliteter

  • Aircondition
  • Balkon/terrasse
  • Elevator
  • Swimmingpool udendørs

Adresse

Località Fornare 43
I-37010 Torri del Benaco
Italien

Hotelbeskrivelse

Hotellet er et ældre turistklassehotel beliggende ved en af de populære og smukke ruter om Gardasøen lige ved søens bred og 1,5 km fra byens centrum. Her er restaurant, bar, bordtennis, elevator, opholdsstue, kaminstue og TV-stue. I stuerne er der adgang til gratis Wi-Fi. Udendørs er der solterrasse med swimmingpool og gratis parkeringspladser. Fra hotellet er der en imponerende udsigt over Gardasøens smukke Saló-bugt. Der går stier herfra til flere smukke udsigtspunkter i klipperne over hotellet.

Indkvartering

Gæster indkvarteres i hotellets hovedbygning eller anneksbygning efter hotellets anvisning. Alle værelser har badeværelse, telefon, TV, aircondition fra 15.6.-15.9. og balkon eller terrasse. Hotellet har både værelser med udsigt mod søen og mod bagsiden, og man indkvarteres efter hotellets fordeling ved ankomst (det er ikke muligt at bestille værelse med udsigt over søen på forhånd).

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 10.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.30-9.30.

Middag serveres enten kl. 18.30 eller kl. 20.00.
Ved middagene er det muligt at vælge mellem tre menuer samt serveringstidspunkter. Skema udleveres på hotellet.
Drikkevarer skal betales kontant i restauranten i forbindelse med hvert måltid.

Kæledyr er ikke tilladt på hotellet.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.

Rart at vide

Vejen mellem hotellet og søen er meget befærdet om sommeren.

Find vej
Hotellet ligger ca. 1 km nord for byen Torri Del Benaco med tilkørsel direkte fra kystvejen Via Gardesana. Hotellet findes lettest ved at bruge koordinaterne N 45° 37.446', E 010° 41.891'.
OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Omkring Gardasøen

  • En tur omkring Gardasøen er ca. 150 km lang.
  • Bardolino med søpromenader og flere smukke kirker: 12 km.
  • Lazise - middelalderby med originale byporte: 18 km.
  • I Malcesine kan man tage svævebanen op på bjerget Monte Baldo og nyde den fantastiske udsigt over søen: 19 km.
  • CanevaWorld & Moviepark - stor temapark ved Gardasøen (åbent april-oktober): 21 km.
  • Besøg Gardaland – en af Europas største forlystelsesparker med masser af sjove forlystelser, temaområder og shows for familien. Her er underholdning for store og små med alt fra Gurli Gris Land til vilde forlystelser, der giver sus i maven. I parken er der også et temabaseret akvarium, Gardaland SEA LIFE Aquarium, med 40 akvarier, hvor du kan komme tæt på dyrelivet under vand. I Gardaland finder du desuden LEGOLAND®Water Park: en helt ny temavandpark til børnefamilier med interaktive vandlege og farverige vandforlystelser– alt sammen i LEGO tema. Vær opmærksom på, at der er entré til vandparken, som enten købes i kombination med Gardalandbilletten eller som opgradering heraf. Se åbningstiderne for alle parkerne her: 25 km.
  • Parco Natura Viva med safaripark og zoo: 26 km.
  • Peschiera del Garda - hyggelig by ved Gardasøens sydlige ende med torvemarked hver mandag: 27 km.
  • Riva del Garda, byen hvor de to bjerge Mount Rochetta og Monte Baldo mødes. Her har museet Museo Civico til huse i middelalderborgen Rocca: 37 km.
  • Vandfaldet Cascata del Varona: 39 km.
  • Sirmione med bl.a. Catullus-grotten: 45 km.
  • Søerne Lago di Tenno og Lago di Ledro med museum: 48 km.
Andre udflugter

  • Verona - Romeo og Julies hjemby med bl.a. operaarenaen. Herfra kan man desuden tage toget til Venedig, der er bilfri: 47 km.
  • Søerne Lago di Tenno og Lago di Ledro med museum: 48 km.
  • Pragtbyen Mantova med hertugpaladset: 75 km.
  • Trento med f.eks. Neptunfontænen ved Duomoen og katedralen Saint Vigilius: 87 km.
  • Vicenza - verdenskendt for sin renæssancearkitektur af arkitekten Andrea Palladio: 95 km.

Blogindlæg relateret til Hotel Internazionale

Sommerferie i Norditalien - Med Grotter, Golf og Gondolture!
230719030816_bb7
Vandtempler og verdensarv i Toscana
220425013816_1
Vild med italiensk vin
220331081953_01
Skøn sommerferie i Sydtyrol!
220217113232_273790307 472783764347176 8428308691226032916 n
Kort

Radius omkring hotel:


Hotel Internazionale
Località Fornare 43
I-37010 Torri del Benaco
Italien

E 010° 41.891'
N 45° 37.446'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Glæder ved Gardasøen året rundt

Glæder ved Gardasøen året rundt

Se filmen før ferien og glæd jer endnu mere til stemningen, maden, menneskene og mulighederne ved et af de skønneste steder på Europas landkort; Gardasøen.

Mærk stemningen ved Gardasøen

Mærk stemningen ved Gardasøen

Få et godt udvalg af rejsetips ved det populære, italenske ferieområde fra en familie på tur ved Gardasøen.

Benvenuti a Donna Silvia!

Benvenuti a Donna Silvia!

Se filmen først – så kan I nemlig godt begynde at glæde jer til sommeren ved Gardasøen. På Donna Silvia Wellness Hotel er den fyldt med velvære og italiensk stemning ved poolkanten – og med kun 300 meter til badestranden ved Gardasøens bred.

Besøg Antico Pastificio Morelli 1860 i Toscana

Besøg Antico Pastificio Morelli 1860 i Toscana

Oplev en af Toscanas autentiske pastaproducenter, Antico Pastificio Morelli 1860, som i dag drives af den femte generation i Morelli-familien. Deres pasta siges at have en unik og lækker smag og er fri for både konserveringsmidler og farvestoffer. På et besøg kan du opleve, hvordan pastaen fremstilles ud fra flere håndværksmæssige procedurer.

Antico Pastificio Morelli 1860 er en del af Happydays’ Det lille ekstra. Du får rabat på køb i butik og restaurant samt gratis museumsbesøg på seværdigheden – rabatkupon udstedes efter booking.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 3.4 af 5  
Baseret på 250 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
3.6 af 5
Service
3.7 af 5
Værelse/lejlighed
3.2 af 5
Faciliteter
3.2 af 5
Morgenmad
3.3 af 5
Aftensmad
3.4 af 5
Beliggenhed
3.7 af 5

Hotel Internazionale

Pris pr. person i dobbeltværelse
Fra DKK 3.849,-

Ferie ved Gardasøen inkl.

  • 6 overnatninger
  • 6 x morgenbuffet
  • 6 x 3-retters middag inkl. salatbuffet
  • Værelse med balkon/terrasse og aircondition
Det lille ekstra fra Happydays
  • 1 x rundvisning og vinsmagning hos Vini Gamba samt 5 % rabat på køb af vin
  • 1 x vinsmagning hos Agricola Casetto samt 10 % rabat i butik
  • 20 % rabat hos Sightseeing Experience i Italien
  • 15 % rabat hos FOOD VALLEY Travel & Leisure
;