Vini Gamba – rundvisning, vinsmagning og rabat på vinOpholdet inkluderer en rundvisning samt en vinsmagning af fire vine hos vinproducenten Vini Gamba, samt 5 % rabat på køb af vin i butikken (i perioderne 1.4.-1.11.2026 og 1.4.-1.11.2027). Vini Gamba ligger i Marano di Valpolicella (afstand fra hotellet 35 km). Husk at medbringe voucheren, som kan downloades efter rejsebestillingen.
Agricola Casetto – vinsmagning og rabat på gårdens produkter
Opholdet inkluderer en vinsmagning af fire forskellige vine samt 10 % rabat på alle køb i butikken hos Agricola Casetto – en autentisk og familieejet vingård beliggende i Cisano di Bardolino ved Gardasøens østlige bred (afstand fra hotellet 13 km). Gården drives med passion og respekt for vintraditioner, og her venter en hyggelig og smagfuld oplevelse i ægte italiensk stil. Husk at medbringe voucheren (kuponen er gyldig t.o.m. 1. november 2027 og kan udskrives efter bookingen).
Rabat på sightseeing oplevelser i italienske kulturbyer
Opholdet inkluderer en rabatkode, som giver 20 % rabat på online-bookinger hos Sightseeing Experiences ”The selection of our best Tours”, der tilbyder sightseeing med ”hop on hop off”-busser i storbyer som Verona, Firenze, Rom, Milano, Padova og Livorno m.fl., samt guidede byvandringer og vinsmagninger. I modtager rabatkuponen med online-rabatkode efter booking, og koden er gyldig t.o.m. d. 31. december 2026.
Rabat på udflugter og aktiviteter i Emilia-Romagna
Opholdet inkluderer en rabatkode, som giver 15 % rabat på online-bookinger hos FOOD VALLEY Travel & Leisure, der byder på et stort udvalg af udflugter i regionen Emilia-Romagna, som grænser op til Toscana og Veneto, og aktiviteter med temaer som kunst og kultur, gastronomi og biler. I modtager rabatkuponen med online rabatkode efter booking, og koden er gyldig t.o.m. december 2027.
via Bella Italia 2
I-37019
Peschiera del Garda
Italien
Bella Italia er Gardasøens største campingresort, hvor I får adgang til en lang række 5-stjernede faciliteter, masser af sport og underholdning, aftenshows, vandplask, legepladser og udflugtsmuligheder på jeres ferie. Beliggenheden er direkte ned til søbredden med egen strand og badebro, hvor der kan lejes solsenge og parasoller, og fra campingpladsen går der sti langs søen ind til Peschiera del Gardas hyggelige centrum (2 km). I kan også hoppe på resortets lille, hyggelige minitog, som tøffer ind til centrum (mod gebyr).
Når I ankommer fra hovedvejen ligger indgangen til campingpladsen efter første afkørsel i rundkørslen på Via Bell’Italia, og I finder receptionsbygningen umiddelbart inden for indgangen. Receptionen er åben kl. 10-20, og her tjekker I ind, får anvist bolig og parkering og kan f.eks. leje badehåndklæder og få hjælp til billetbestilling til områdets forlystelsesparker m.m.
I den anden ende af campingpladsen nede ved søens bred ligger torvet med butikscenter m.m., og det er også her resortets lille minitog har sin endestation. I kan benytte jer af spillehal, pengeautomat, frisør og lægetjeneste, og supermarkedet er åbent alle ugens dage med salg af bl.a. kolonialvarer, frisk frugt og grønt samt lokale produkter og friskbagt brød.
Campingresortet har 5 barer, snackbarer og iskiosker samt 4 restauranter: Le Terrazze med udsigt over Gardasøen, Pizzeria Corte Riga indrettet i rustik, landlig atmosfære, Trattoria Bella Italia, der blandt andet byder på kødspecialiteter samt Locanda Bella Italia på Hotel Bella Italia.
I kan frit deltage i diverse aftenshows, kabareter og underholdning for store og små, som løber af stablen hver aften i løbet af sommeren, og om dagen er her ofte basar med torvesalg. Campingpladsen arrangerer desuden masser af sports- og underholdningsaktiviteter for store og små. Her er 3 temalegepladser, fodbold-, tennis-, basketball- og beachvolleybane samt mulighed for at deltage i f.eks. vandgymnastik, aerobic, bueskydning, dansekurser, surfing og kanosejlads. I campingpladsens vandsportscenter kan I mod betaling prøve kræfter med parasailing, paraglidning og bananbåd, og der tilbydes lektioner for både begyndere og øvede med professionelle instruktører. Resortet tilbyder desuden cykeludlejning.
Vandland
Camping Bella Italias vandland består af 5 swimmingpools med vandrutsjebaner, vandkanoner, vandlegetøj m.m., herunder særligt børneområde og en semi-olympisk pool. I poolområdet er der også indrettet en sandstrand, Bel Beach, hvor man kan leje solstole og parasoller (mod gebyr) og nyde en rolig stund med en drink og tæerne i sand. Campingpladsens livreddere holder opsyn med poolområdet hele dagen.
Børneklub
Det er gratis at deltage i campingpladsens Mini Club (4-11 år) og Junior Club (12-16 år). Her vil underholdningspersonalet arrangere sjove og underholdende aktiviteter for børnene som madlavningskurser, kreative workshops, mini-talentshow, saltdej, kunst og håndværk og det populære ”baby dance” mini-disko. Tilmelding foregår i receptionen, hvor I også kan få ugens program.
Der er gratis udendørs parkering på specifikke p-pladser omkring campingpladsen, hvor I også finder ladestander til el-biler. Selve campingområdet er bilfrit område.
Mobilehome af typen Girasole Suite er 30 m² og har 3 soverum med i alt 6 opredninger. Mobilehomet har badeværelse med bruser, fuldt udstyret køkken/alrum med køleskab/fryser, komfur med 4 gasblus, mikroovn, brødrister, el-kedel og kaffemaskine samt spisebord, sofa, TV og overdækket træterrasse med bord, 6 stole og grill.
Bemærk, at der ikke er Wi-Fi i mobilehomes.
Sengene er redt op med hovedpuder, tæpper eller dyner, og håndklæder er inkluderet.
Der bliver skiftet sengelinned og håndklæder én gang i løbet af opholdet.
Babyseng kan lånes gratis i receptionen.
Der betales depositum ved ankomsten (EUR 100,-), som returneres ved afrejse.
Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 10.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Det er muligt at benytte campingpladsens faciliteter inden check-in, hvis I ankommer tidligere - forhør jer blot i receptionen.
Der er ikke Wi-Fi i campingpladsens mobilehomes og feriehuse. Campingpladsen har flere hotspots med Wi-Fi forskellige steder - forhør jer i receptionen.
Radius omkring hotel:
Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.
Slip ungerne løs på Gardasøens største campingplads! Her er det trygt at holde ferie og fuld af sjov med kæmpe vandland og et væld af aktiviteter til sommerens bedste ferie.
Se filmen før ferien og glæd jer endnu mere til stemningen, maden, menneskene og mulighederne ved et af de skønneste steder på Europas landkort; Gardasøen.
Få et godt udvalg af rejsetips ved det populære, italenske ferieområde fra en familie på tur ved Gardasøen.
Se filmen først – så kan I nemlig godt begynde at glæde jer til sommeren ved Gardasøen. På Donna Silvia Wellness Hotel er den fyldt med velvære og italiensk stemning ved poolkanten – og med kun 300 meter til badestranden ved Gardasøens bred.