domaine de villeray
domaine de villeray
domaine de villeray
  • Familiedrevet slotshotel
  • Velanset gourmetrestaurant
  • Swimmingpool og wellness
cd top arrow

Slots- og gourmetferie i Normandiet

4 dages kør selv-ferie på slotshotel i Villeray, Frankrig

Det romantiske slot Chateau de Villeray fra det 17. århundrede står som taget ud af et fransk landskabsmaleri. Slottet har sin egen hyggelige vandmølle og er omgivet af et stort parkanlæg, der ligger idyllisk ved den lille flod L'Huisne i Normandiets grønne naturpragt. I dag er slottet blevet renoveret fra yderst til inderst med forkærlighed for stedets pragt og historie - og her har Madame og Monsieur Eelsen gjort det til deres livsværk at byde velkommen til en stemningsfuld ferie, der kombinerer et fransk slotseventyr med det ypperste indenfor smagsoplevelser og ikke mindst moderne bekvemmeligheder som f.eks. swimmingpool og wellnesscenter. Slottets restaurant er indrettet i det gamle møllehus, hvor der er en hyggelig gårdhave ned til flodbredden, og her under parasollernes skygge serveres alle opholdets måltider, så snart vejret tillader det. Værten, Monsieur Eelsen, står selv for at håndplukke råvarerne på de lokale markeder og sammensætte menuen hver uge, så her kan I roligt glæde jer til at stifte bekendtskab med det ypperste af det franske cuisine. Men allerede fra morgenstunden bliver I forkælet: Her skal man ikke stå i kø ved buffeten - her kan I læne jer tilbage og nyde, at morgenmaden bliver serveret for jer med alt fra friske æg og frugt til hjemmelavet baguette og cafe creme. Efterfølgende kan I slentre rundt i den lille landsby omkring slottet eller tage på en lille tur i lokalområdet, der hedder Perche. Her findes der et utal af charmerende landsbyer og lokale ciderier, der brygger specialiteter af den normanniske signaturfrugt; æblet. Det kan varmt anbefales at bede om en smagsprøve på f.eks. den berømte æblebrændevin Calvados! Det kan være svært at vriste sig fri af slotshotellets fredelige idyl, for her bor man langt fra alfarvej og turistinfernoer. Men har man mod på et par dagsudflugter i løbet af ugen, ligger nogle af Normandiets største oplevelser inden for rækkevidde: De store invasionsstrande og Monets have. Kæmpekatedralen i Rouen, den mondæne badeby Deauville og det magiske kloster i havet; Mont Saint-Michel. Beliggenheden mellem racerløbsbyen Le Mans (80 km), hvor Dannebrog efterhånden er et kendt flag, og ikke mindst byernes by Paris (140 km) frister med ture til store, verdenskendte seværdigheder - de fleste kan nås inden for 2-3 timers kørsel. Og undervejs gennem Normandiets yndige landskaber med det særlige lys behøver man ikke være kunsthistoriker for at opdage, hvorfor netop Normandiet blev impressionisternes vugge i det 19. århundrede. Normandiet har i det hele taget altid været populær, først indtaget af romerne og siden af vikingerne - Les Normands, "mændene fra nord" - der gav navn til landsdelen. Vores nordiske historie er en betydelig del af Normandiets, og her finder I spor fra vikingetiden i både historie, sprog og kultur: En rejse gennem Normandiet er et møde med et helt andet Frankrig end det, man ofte forbinder med det typisk franske.
Velkommen til en oase af uspoleret ro i det historiske miljø på Domaine de Villeray
Domaine de Villerays hovedbygning er et chateau fra 1600-tallet
Slotshotellets restaurant samt udendørs swimmingpool er placeret ved den hyggelige, gamle vandmølle
Lad gourmetoplevelserne begynde!
Det er her i møllerestauranten ved flodbredden, I får serveret skøn fransk gastronomi
Den lille landsbyidyl Villeray omkring slotskomplekset er typisk normannisk med sine stenhuse og skifertage
Det lille fiskerleje Étretat med en af Normandiets mest ikoniske kystlinjer
La Perrière er en af områdets landsbyer, der har atmosfære og gode frokostrestauranter
Gode, lokale oste serverres ofte og med stolthed i Normandiet
Besøg på et lokalt æblecideri byder som regel på smagsprøver på både cider og calvados
Monets berømte have i Giverny er et møde med kunstnerkoloniernes Normandiet
Normandiets hovedstad Rouen blev indtaget af danske vikinger i år 851
Rouen er en smuk, historisk by med et livligt gadeliv og masser af shoppingmuligheder
Klokkehuset Gros Horloge med sit gyldne ur fra 1300-tallet tiltrækker mange turister i Rouen
Kyststrækningen ved Normandiets invasionsstrande rummer en grum historie - her Omaha Beach
Den amerikanske kirkegård ved Omaha Beach
Den gotiske domkirke i Bayeux
Glæd jer til at opleve Normandiets postkortidyl på nærmeste hold
På en dagsudflugt kan I opleve kloster-øen Mont Saint-Michel - en af Frankrigs mest besøgte seværdigheder
Paris ligger blot halvanden times kørsel ad gode veje fra Domaine de Villeray
Madame og Monsieur Eelsen byder inden for på Domaine de Villeray
Det gamle chateau ligger højt hævet, og I kan nyde udsigten over landskabet fra bl.a. terrassen
Detalje på hovedbygningen på Domaine de Villeray
Floden l'Huisne løber forbi slottet og vandmøllen på Domaine de Villeray
Når vejret tillader det, serveres alle måltider i møllerestaurantens hyggelige gårdhave
Glæd jer til at nyde godt af den franske køkkenkunst på Domaine de Villeray
Fransk cuisine og lokal kolorit går hånd i hånd på en slots- og gourmetferie i Normandiet
Domaine de Villeray - fransk slotsferie, når det er mest stemningsfuldt

Ankomst

Domaine de Villeray

Domaine de Villeray
Domaine de Villeray
Domaine de Villeray
Domaine de Villeray
Domaine de Villeray
Domaine de Villeray
Domaine de Villeray
Domaine de Villeray
Domaine de Villeray
Domaine de Villeray
Domaine de Villeray
Domaine de Villeray
Domaine de Villeray
Domaine de Villeray
Domaine de Villeray
Domaine de Villeray
Domaine de Villeray
Domaine de Villeray
Domaine de Villeray
Domaine de Villeray
Domaine de Villeray
Domaine de Villeray
Domaine de Villeray
Domaine de Villeray
Domaine de Villeray
Domaine de Villeray
Domaine de Villeray
Domaine de Villeray

Adresse

Villeray
F-61110 SABLONS SUR HUISNE
Frankrig

Hotelfaciliteter

De nordiske aner fornægter sig ikke på Domaine de Villeray, som bliver drevet af værtsparret Madame et Monsieur Eelsen - en fransk remisens af efternavnet Nielsen. De tager imod jer i receptionen, som er placeret i møllehuset, der ligger på højre hånd, lige når man ankommer til landsbyen via den lille bro over floden L'Huisne. Man kan ikke undgå at bemærke møllebygningen, hvor vandet stadig bruser fra det gamle vandhjul.

Hotellet blev oprindeligt indrettet i den gamle vandmølle, hvor restauranten også findes. I dag er der både indrettet værelser her og i de tilstødende bygninger samt på selve slottet, der ligger længere oppe ad vejen omgivet af en stor park. Der er både morgenmadsrestaurant på slottet og i møllehuset, hvor man spiser i den bygning, man er indkvarteret. På varme sommerdage serveres både morgenmad og middage i møllehusets hyggelige gårdhave og på slottets terrasse i slotshaven. For gæster, der er indkvarteret på slottet, tager det 5-10 minutter at gå ned til møllehuset. Vejen er forholdsvis stejl, og man kan også køre derned i bil (afstand 300 meter).

Det store, flotte chateau er bygget i 1600-tallet, og i slottets stueetage findes bibliotek, pejsestue og en række andre saloner. I de gamle hestestalde ved slottet finder man Spa Pom, der er hotellets flotte og luksuriøse wellnessafdeling med indendørs swimmingpool, lounge, sauna og tyrkisk bad. Der opkræves gebyr for adgang til Spa Pom, og Happydays-gæster kan købe 3 dages entre til en specialpris på EUR 25,- pr. person, ligesom der kan tilkøbes diverse wellness-, massage- og skønhedsbehandlinger. Der er fri adgang til slottets udendørs swimmingpool, som ligger i haven ved møllehuset. Ved henvendelse i receptionen kan der arrangeres udlån af kano til en sejltur på floden.

Der er gratis trådløst internet (Wi-Fi) på hele hotellet. Dog bør man være opmærksom på, at de gamle bygningers tykke vægge kan påvirke, at det trådløse netværk ikke er stabilt. Parkering ved slottet og vandmøllen er gratis.


Værelserne uddeles efter tilgængelighed på enten slottet, i møllehuset eller et af de små hyggelige annekser, der ligger lige omkring det gamle møllehus. Alle værelser har eget badeværelse, minibar og TV og er forskelligt indrettede med stilfuldt møblement og respekt for de historiske rammer.

Rart at vide

Mange GPS-systemer vil anbefale vejen via Paris. Hvis I kommer nordfra - og ikke har planer om at skulle ind og opleve Paris på vejen - anbefaler vi, at I af praktiske årsager kører via Amiens og Rouen i stedet for.

Bestil altid wellnessbehandlinger i god tid

Hotellet kan ikke garantere, at der ledige tider til diverse wellnessbehandlinger med kort varsel. Kontakt derfor hotellet direkte og i god tid inden ankomst, hvis du vil være sikker på at få den ønskede behandling og tid.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) er vejledende. Priserne er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. prisændringer.

Ankomst

Check-in fra kl. 14.30.
Check-out senest kl. 12.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 8.00-11.00.
Middag serveres kl. 19.30-21.00.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund. Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Rejsetips

Mad og gastronomi

  • Normandiet er kendt for sine oste og sine specialiteter brygget på æbler. Tag en tur gennem de mange æbleplantager forbi lokale ciderier (mosterier) og smag på varerne. Det er umuligt ikke at fylde bilens bagagerum bagefter - f.eks. på det familieejede Cidrerie Traditionnelle du Perche ved Tronas. Her har Nathalie og Dominique Plessis et moderne mosteri, hvor de byder på de bedste traditioner og masser af smagsprøver på cider og calvados: 28 km.
  • Osteruten gennem Camembert (91 km) og Livarot (99 km) til Pont l'Eveque (126 km) kan begynde ved camembertmuseet i Vimoutiers: 90 km.
På opdagelse i lokalområdet

  • Nogent-le-Rotrou er den nærmeste lille handelsby med torv, butikker og cafeer: 10 km.
  • Køreturen til den enorme slotsruin ved La Ferté-Vidame er en tur gennem den dramatiske, franske adelshistorie. Man ankommer gennem slottets store skov og bliver mødt af den gamle stenmur, der fortsætter kilometer efter kilometer og giver et praj om, at noget stort er forude. Slottet blev plyndret og efterladt efter den franske revolution, og det er stadig en storslået og sælson oplevelse at gå på opdagelse omkring de ødelagte kæmpemure: 27 km.
  • La Perrière - pittoresk, normannisk landsbyidyl med gode restauranter og cafeer: 37 km.
  • Cathédrale Notre-Dame i byen Chartres er på UNESCOs liste over verdensarv og går for at være noget af det ypperste indenfor fransk-gotisk arkitektur: 54 km.
  • Er man på udkig efter franske antikviteter eller ægte franske kniplinger, er Alencon et godt sted at starte: Byen er grundlagt for næsten 2000 år siden, berømt for sine kniplinger og har mange genbrugsbutikker: 68 km.
  • Motorsportsbyen Le Mans er meget mere end biler. Her mødes fortid og nutid omkring den gotiske katedral, en ualmindeligt velbevaret romersk bymur og den gamle bydels maleriske små gyder: 80 km.
  • Évreux har en ældgammel historie, der tæller invasioner af både romere og vikinger - og centrum brændte i en uge efter de allieredes bombardementer i juni 1940. Den historiske domkirke Notre-Dame, opført i årene 1100-1600, er siden restaureret og værd af besøge pga. de berømte glasmalerier: 82 km.
Dagsudflugter

  • Kunstnerparadiset Giverny med Claude Monets hus og have, hvor han bl.a. malede 250 malerier af sine åkander: 120 km.
  • Solkongens slot i Versailles vest for Paris er en opvisning i gylden dekadence og renæssancearkitektur: 122 km.
  • Den mondæne badeby Deauville betragtes som en af bedste badebyer i hele Frankrig og har i mange år været et fashionabelt feriested, som tiltrækker mange fra den internationale overklasse: 136 km.
  • Paris centrum med nogle af verdens største kunstskatte på Louvre samt gadelivet omkring Champs-Élysées, Place de la Concorde, Triumfbuen og Eiffeltårnet: 140 km.
  • Rouen er Normandiets hovedstad, og i den gotiske domkirke Cathédrale Notre-Dame findes både Richard Løvehjertes hjerte i krypten samt vikingehøvdingen Rollos grav. Det var på Rouens torv, at Jeanne d'Arc blev brændt i 1431, og det gamle klokkehus Gros Horloge med sit gyldne ur fra 1300-tallet tiltrækker mange turister: 150 km.
  • Memorial de Caen - det enorme mindemuseum for D-dagen ligger i udkanten af byen: 151 km.
  • Vilhelm Erobrerens borgruiner og grav i Abbaye aux Hommes: 152 km.
  • Bayeux er kendt for sin imposante katedral og ikke mindst Musée de la Tapisserie de Bayeux, hvor man kan se det legendariske og originale Bayeux-tæppe, der er mindst 500 år gammelt. En 70 meter lang "tegneserie"-fortælling" om Slaget ved Hastings i år 1066, som er forbavsende interessant at studere, mens man får historien levende fortalt i sin høresnegl undervejs: 175 km.
  • Den imponerende klint ved det lille fiskerleje Étretat på Normandiets kystlinje: 192 km.
  • Ude ved kysten og den navnkundige Omaha Beach er den amerikanske kirkegård for ofrene under landgangen d. 6. juni 1944 anlagt på den 30 meter høje klint Pointe du Hoc. Trods de mange besøgende er her en egen fred og eftertænksom stemning i parken med de 9000 hvide kors: 193 km.
  • Ved yderkanten af Normandiet på grænsen til Bretagne ligger det magiske Mont Saint-Michel - klosterøen, der siden vikingetiden har levet med flod og ebbe som eneste faste landforbindelse. Her er ikke mindre end 61 historiske monumenter og kun 50 faste indbyggere - og horder af turister: 202 km.

Kort

Radius omkring hotel:


Domaine de Villeray
Villeray
F-61110 SABLONS SUR HUISNE
Frankrig


E 000° 50.071'
N 48° 23.677'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar

Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter. Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu.

Film

Slotsidyllen Domaine de Villeray
Se rejsevideoen fra Normandiet i Nordfrankrig
Se videoen om Normandiet – hjemsted for impressionismen
Baseret på 105 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.4 af 5
Service
4.3 af 5
Værelse/lejlighed
4 af 5
Faciliteter
3.9 af 5
Morgenmad
4.2 af 5
Aftensmad
4.4 af 5
Beliggenhed
4 af 5

Domaine de Villeray

Ring for at høre om dine booking-muligheder

Slotsferie i Normandiet inkl.

  • 3 overnatninger
  • 3 x fransk morgenkomplet serveret ved bordet
  • 3 x 4-retters gourmetmenu med valgfrihed fra det daglige menukort i slottets hyggelige møllehusrestaurant
  • Check-out kl. 12
Det lille ekstra fra Happydays
  • 1 x prøvesmagning hos destilleriet Calvados Boulard
cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere