Hotel l alexain spa wellness
Hotel l alexain spa wellness
Hotel l alexain spa wellness
Hotel l alexain spa wellness
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Restaurant og solterrasse
  • Spa med indendørs pool, dampbad, saltgrotte m.m.
  • Tæt på vinrutens hovedstad, Colmar (12 km)
cd top arrow

Ferie i Frankrigs have, Alsace

6 dages kør selv-ferie på 3-stjernet hotel i Trois-Epis, Alsace, Frankrig

Tjek ind i rolige omgivelser i landsbyen Trois-Epis på det hyggelige Hotel L'Alexain Spa & Wellness. Jeres feriebase ligger blot 12 km vest for vinrutens hovedstad, Colmar – et oplagt udgangspunkt for ferieeventyr i Alsace. Se frem til de inkluderede middage på hotellet med alsaciske specialiteter i restauranten, der naturligvis har en række gode, lokale vine på kortet. Al stress og jag forsvinder som dug for solen, når I nyder panoramaudsigten over Vogeserne, og i wellnessafdelingen falder skuldrene helt på plads, så snart I træder ned i swimmingpoolen eller slapper af i Himalaya-saltgrotten og det persiske hammambad.

Lad jeres ferie udfolde sig i en helstøbt fransk idyl med blomstrende pelargonier mod gamle bindingsværksfacader, malerisk kuperede naturscenarier og en kultur, der tager afsæt i livsglæden og vinproduktionen her midt i blomsterregionen, også kaldet ”Frankrigs have”. I Colmar kan I gå på opdagelse i det smukke, gamle kvarter Petite Venise og besøge det typisk franske udendørsmarked hver torsdag. Men de største oplevelser ligger uden for bygrænsen. Her kan I besøge en af de utallige vinbyer som for eksempel Kaysersberg (12 km) med flere arkitektoniske tidsepoker, som gør det til en særlig oplevelse at slentre igennem de smalle gader i den gamle middelalderby – eller Eguisheim (15 km) med den gotiske kirke, Eglise Saints-Pierre-et-Paul, som sætter sit højtidelige præg på bybilledet mellem perlende springvand og hyggelige butikker med alt fra kunst og keramik til smykker til slik.

I naturparken Parc Naturel Régional des Ballons des Vosges (19 km) venter et 3.000 km² stort beskyttet område med oplagte muligheder for vandring og MTB blandt smuk natur- og kulturarv. Flere naturoplevelser venter i bjergene ved Le Grand Ballon (56 km), som er det højeste punkt i Vogeserne (1.425 m.o.h.), hvor man kan se helt til Alperne og Mont Blanc. Gå heller ikke glip af en udflugt fuld af middelaldereventyr til den restaurerede borg Haut-Koenigsbourg (38 km) – Alsaces største slot, og et af Frankrigs mest besøgte, med fantastisk og forhenværende praktisk udsigt over Alsace-dalen. Hav en god tur til Alsace!

Læs mere 
Vigtige informationer
Vigtigt om Det lille ekstra: Disse vouchers tilbydes af Happydays - hotellet har intet ansvar for eller info om aktiviteten!

Brændevinsmuseet Musée des Eaux de Vie i Alsace
Opholdet inkluderer et besøg på brændevinsmuseet Musée des Eaux de Vie (i perioderne t.o.m. 22.12.2026 og 1.1.2027-22.12.2028), som drives af familieforetagendet René de Miscault (grundlagt i 1859). Ved besøget indgår der en gratis prøvesmagning af to spiritussorter i museumsbutikken (fra 18 år) samt 10 % rabat på køb af spiritus og 5 % rabat på øl. Brændevinsmuseet ligger i Lapoutroie (9 km vest for Kaysersberg) på Alsaces vinrute (afstand fra hotellet ca. 17 km). Husk at medbringe voucheren, som downloades efter rejsebestillingen.

Ølbryggeriet Brasserie du Pays i Alsace
Opholdet inkluderer et besøg på mikrobryggeriet Brasserie du Pays Welche (i perioderne t.o.m. 22.12.2026 og 1.1.2027-22.12.2028), som drives af familieforetagendet René de Miscault (grundlagt 1859). Ved besøget indgår en kort rundvisning på fransk (nogle gange på engelsk), gratis prøvesmagning af to slags øl (fra 18 år) og 5 % rabat ved køb af øl. Mikrobryggeriet ligger i Lapoutroie (9 km vest for Kaysersberg) på Alsaces vinvej (afstand fra hotellet ca. 17 km). Husk at tage voucheren med – du kan downloade den efter rejsebestillingen.

VinmuseetMusée des Vins d’Alsace i Colmar
I opholdet indgår der 20 % rabat på entréen til vinmuseet Musée des Vins d’Alsace i Colmar (15.7.2025–31.12.2027), som formidler Alsaces rige vintraditioner gennem interaktive udstillinger. I besøget indgår en audioguide (tilgængelig på syv sprog) samt smagsprøver på tre forskellige vine eller druesaft (3 x 3 cl). Museet giver indblik i områdets druesorter, dyrkningsteknikker og vinproduktionens historie. Som gæster hos Happydays får I 20 % rabat på entrébilletten. Billetter skal købes fysisk ved indgangen, og rabatten gælder ikke onlinekøb. Musée des Vins d’Alsace ligger centralt i Colmar (13 km) og deler adresse med chokolademuseet Choco Story. Husk at medbringe voucheren, som downloades efter rejsebestillingen.

Chokolademuseet Choco Story Colmar i Alsace
I opholdet indgår der 20 % rabat på entréen til chokolademuseet Choco Story Colmar i Colmar (15.7.2025–31.12.2027), som formidler chokoladens historie gennem moderne og sanselige udstillinger. I besøget indgår en audioguide (tilgængelig på syv sprog) samt smagsprøver på lækker chokolade. Museet giver indblik i chokoladens rejse – fra kakaobønnens oprindelse til den færdige søde fristelse. Som gæster hos Happydays får I 20 % rabat på entrébilletten. Billetter skal købes fysisk ved indgangen, og rabatten gælder ikke onlinekøb. Choco Story Colmar ligger centralt i Colmar (13 km) og deler adresse med vinmuseet Musée des Vins d’Alsace. Husk at medbringe voucheren, som downloades efter rejsebestillingen.

Ankomst
Hotel L'Alexain Spa & Wellness

Faciliteter

  • Balkon/terrasse
  • Elevator
  • Hund tilladt
  • Swimmingpool indendørs
  • Trådløst internet
  • Wellness

Adresse

10 Rue Thierry Schoeré
F-68410 Trois Epis (Niedersmorschwihr)
Frankrig

Hotelbeskrivelse

Hôtel L'Alexain Spa & Wellness, der er opført i 1960, er et typisk Alsace-hotel med en rolig beliggenhed i landsbyen Trois-Epis og med flot udsigt mod øst. Hotellet har 45 værelser, reception (åben kl. 07.00-21.30), restaurant, bar, elevator, fællesstue, terrasse og gratis internet (Wi-Fi).

Som hotelgæster har I fri adgang til wellnessafdelingen (åben kl. 14.30-19.30) med persisk hammam, sauna, dampbad, Himalaya-saltgrotte og vandsenge. Hotellet har desuden en indendørs swimmingpool (åben kl. 10.00-19.30).
Bemærk venligst, at børn ikke er tilladt i saunaen og kun har adgang til swimmingpoolen i tidsrummet kl. 10.00-14.00, hvor de skal være ledsaget af en voksen.
Saunaområdet er tekstilfrit, hvilket vil sige, at det kræves, at man benytter saunafaciliteterne uden tøj/badetøj af hygiejnehensyn - rent håndklæde og badekåbe er dog tilladt.
Hotellet tilbyder udlejning af badekåbe og badehåndklæde mod et gebyr på EUR 10,- pr. person.

Der er mulighed for gratis parkering ved hotellet.

Indkvartering

Alle værelser er forskelligt indrettet og har eget badeværelse med føntørrer, skrivebord med stol, TV, telefon og gratis Wi-Fi. De fleste værelser har balkon, men vær opmærksom på, at hvis der bookes værelse med 3 senge, er der ingen balkon.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.00-9.30.
Aftensmad serveres kl. 19.00-21.00.

De inkluderede middage serveres fra dag to (ingen middag på ankomstdagen).

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 10,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Bestil altid wellnessbehandlinger i god tid

Hotellet kan ikke garantere, at der er ledige tider til diverse wellnessbehandlinger med kort varsel. Kontakt derfor hotellet direkte og i god tid inden ankomst, hvis du vil være sikker på at få den ønskede behandling og tid.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.

Rart at vide

Ved indgangen til receptionen er der trapper, men hvis man er gangbesværet, er det også muligt at benytte en indgang på bagsiden af hotellet. Parkering skal dog ske på pladsen foran hotellet.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Vinruten – La Route des Vins d’Alsace

  • Naturen har begunstiget Alsace med et frodigt landskab, som også kaldes Frankrigs have pga. de mange blomster, der smykker både haver og huse. Men særligt vinene har sikret Alsace sin position i verdensmarkedet, og de fleste vinbønder har deres stokke stående i området, hvor bjergkæden Vogeserne langsomt rejser sig over den flade Rhinslette. Det er i dette bakkede område, romerne indførte vindyrkningen for 2000 år siden, og her produceres årligt omkring 160 millioner flasker vin, hvoraf 90 % er hvide. En opdagelsesrejse langs Alsaces vinrute er et must på disse kanter, og den 170 km lange bilrute, der begynder i Marlenheim i nord (81 km) og slutter i Thann i syd (53 km), er tydeligt skiltet. Regionen har ca. 6.000 vinbønder, og på vejen langs vinruten er der rig mulighed for at stoppe op hos en af dem, smage på de lokale druer og eventuelt købe lidt med hjem til vinreolen. Af højdepunkter på turen kan nævnes: Den mest uspolerede vinby, Hunawihr (19 km), den bilfri perle Riquewihr (17 km), idylliske Molsheim (69 km) og Obernai (59 km).
Alsace – meget mere end vin

  • Oplev monumentet Le Monument du Galz i Trois-Epis, som ligger på en bakketop med formidabel udsigt over Schwarzwald-regionen og Alperne i klart vejr. I kan kun komme hertil ved at vandre op i højden fra hotellet: 2 km.
  • Tag en runde golf på UGolf d'Ammerschwihrs 18-hulsbane i Trois-Epis, som ligger smukt omgivet af vinmarker og skovområder: 8 km.
  • D. 20. juli 1915 begyndte slaget ved Linge i Alsace, hvor tusindvis af franske og tyske soldater stødte sammen i blodige kampe under Første Verdenskrig. Musée Mémorial du Linge, den bevarede slagmark med bl.a. skyttegravene samt den franske og tyske krigskirkegård, afspejler det tre måneder lange slag, hvor næsten 20.000 franske og tyske soldater blev dræbt i aktion. På museet kan I se en samling af genstande fra slagmarken og en 20-minutters video, der viser jer den historiske kontekst. En stærk, historisk krigsscene velegnet til et øjebliks stille fordybelse: 11 km.
  • Kaysersberg er et af stoppene på ruten og har speciale i Tokayvine. Her er flere arkitektoniske tidsepoker repræsenteret, og det er en oplevelse at slentre igennem de smalle gader i den gamle middelalderby. Her er hver uge et farvestrålende marked på Place Gouraud med masser af friske råvarer fra lokale gartnere, slagtere og andre boder med alt fra krydderier og ost til vintage-tøj: 12 km.
  • Colmar er Alsaces hovedstad og en af regionens helt store turistmagneter. Særligt de yndige kvarterer omkring det gamle centrum fyldt med blomstersmykkede bindingsværkshuse idyllisk placeret omkring kanalerne - Petite Venise (Lille Venedig) - trækker turister til, men byen er også kendt som billedhuggeren Bartholdis fødeby. Der er rejst en kopi af hans mest berømte værk, Frihedsgudinden, i Colmar, dog i halv størrelse ift. den, som står i New Yorks havn: 13 km.
  • Beliggende i et kloster fra 1232 finder I Unterlinden Museum, som rummer Colmars samling af skulpturer og malerier fra slutningen af middelalderen og renæssancen: 13 km.
  • På Colmars naturhistoriske og etnografiske museum kan I få et indblik i det regionale dyreliv. Se "den egyptiske hal" og meget mere: 14 km.
  • Tag til Eguisheim, som har historie så langt tilbage som til 1300-tallet, og som gennem årene blandt andet har opfostret en pave, Pape St. Leo IX. I bymidten troner Eguisheim Slot, som er pave St. Leo IX’s fødested, og hvor I i dag kan besøge et særligt kapel med relikvier fra den afdøde pave. Langs de krogede gader putter blomstersmykkede bindingsværkshuse sig side om side, mens den gotiske kirke, St. Peter and Saint Paul-kirken, sætter sit højtidelige præg på bybilledet mellem perlende springvand og hyggelige butikker med alt fra kunst og keramik til smykker til slik. Besøg også Eguisheims tre slotte, malerisk beliggende på skråningen af Schlossberg: Weckmund og Wahlenbourg fra 1000-tallet og Dagsbourg fra 1100-tallet. Afstand til Eguisheims centrum: 15 km.
  • Fra Eguisheim snor vejen sig op ad bjerget til Husseren-les-Chateaux, der er den højest beliggende by på vinruten. Byen har, som navnet antyder, egne slotsruiner og er udgangspunkt for en 20 km rundtur "La Route des Chateaux du Haut-Eguisheim", der fører rundt til de tre slotte: 17 km.
  • Munster er kendt for sine stærke oste, men er desuden blevet stedet, man valfarter til, hvis man vil se storken. Byen huser 15-20 storkepar, og man kan sidde i ro og mag på byens cafeer og betragte deres imponerende vingefang, mens de travlt passer reder og yngel på tagene over den gamle by: 18 km.
  • Besøg den beskyttede naturpark Parc Naturel Régional des Ballons des Vosges, der med sine 3.000 km² er en af Frankrigs største naturparker med gode muligheder for vandring og MTB – omgivet af smuk natur- og kulturarv med skovklædte skråninger, højtliggende græsgange, søer og moser. Her finder I desuden en rig flora og fauna med bl.a. losser, hjorte, grå ulve og vandrefalke samt tranebær og bjergstedmoderblomster: 19 km.
  • Oplev også den hyggelige vinby Turckheim med masser af autentisk arkitektur og flotte blomsterbede: 20 km.
  • Romantiske Ribeauvillé er en af de ældste landsbyer i Alsace – en rigtig lille tidslomme med bugnende blomsterkasser, plaskende fontæner på hvert lille torv, originalt bindingsværk og gamle byporte: 21 km.
  • Rouffach er et af stoppene på Alsaces berømte vinrute, men samtidig seværdig med sin imponerende middelalderkirke Notre Dame fra 1100-tallet samt slottet Château d'Isenberg: 26 km.
  • Neuf-Brisach ved Rhinen er en helt særegen fæstningsby, opført i 1699 for Solkongen Ludvig XIV – en konge, der i øvrigt elskede Alsace og kaldte det for "sin lille have". Byen er på UNESCOs liste over verdensarv og viser tydeligt det anspændte forhold, Frankrig havde for 300 år siden til naboen på den anden side af Rhinen: 30 km.
  • Guebwiller er en gammel, fransk by, som foruden sin position som stop på vinruten har både slottet, museer, kloster og kirker samt en del smukke husfacader at gå på opdagelse i. Begynd f.eks. ved den store katolske kirke, Eglise Notre Dame, som ligger over for Neunburg-slottet: 36 km.
  • Mærk vingesuset fra hundredvis af sommerfugle, og beundr de sjældne planter i Hunawihrs sommerfuglehave (åben april-september). Slå jer også ned i de smukke omgivelser, og hold en picnic: 19 km.
  • Se også de imponerende rovfugles opvisning af jagtteknikker på Kintzheims slot: 36 km.
  • På Monkey Mountain i Kintzheim lever mere end 200 berberaber i den 20 hektar store skov. På en vandretur gennem abernes hjem får I et ekstraordinært kig ind i deres liv: 38 km.
  • Kom inden for murene på Alsaces største slot, Haut-Koenigsbourg, opført af en schweizisk adelsfamilie i det 12. århundrede: 38 km.
Dagsudflugter i Alsace, Tyskland og Schweiz

  • Det storslåede bilmuseum Cité de l'Automobile ved Mulhouse – kaldes også bilernes Louvre. Det er verdens største veteranbilmuseum, hvor man kan falde i svime over pragteksemplarerne fra bilens fødsel til nu, herunder historiens mest prestigefyldte og klassiske samling af Bugatti'er samt gamle racerbiler og nye formel 1-modeller: 52 km.
  • Tag en spadseretur i den hyggelige middelalderby Mulhouse, hvor tavernerne skyder op overalt: 54 km.
  • Kryds grænsen til Tyskland, og besøg landets største forlystelsespark, Europa Park i Rust: 55 km.
  • Fugle, reptiler, pattedyr: oplev mere end 190 arter og 1200 dyr i Mulhouses zoologiske og botaniske have: 57 km.
  • Grand Ballon er det højeste punkt i bjergkæden Vogeserne (1.424 m.o.h.). Højdepunktet ved vartegnet giver jer 360 graders panorama over Frankrig, Tyskland og de schweiziske alper: 58 km.
  • Den officielle kålrute; La Route de la Choucroute fører gennem flere af Alsaces byer fra Obernai over Entzheim til Strasbourg. Choucroute, eller sauerkraut/surkål, betragtes i Alsace som en særlig regionsdelikatesse, og I skal holde øje med det særlige symbol på facaden af gårdbutikker og restauranter, for her venter en herlig kåloplevelse på den gastronomiske kålrute! Besøg f.eks. Blaesheim på ruten, der er et imtimt og typisk fransk landsbymiljø med gode restauranter og hyggelige knejper: 69 km.
  • Som kontrast til den alsaciske sødme og idyl står den historiske KZ-lejr i Struthof – Frankrigs eneste – der i dag er indrettet med mindeplads og museum: 72 km.
  • I den charmerende fæstningsby Belfort kan I blandt andet se monumentet Lion de Belfort af Bartholdi: 80 km.
  • Tag forbi Basel i Schweiz med alle teatrene og museerne. Besøg f.eks. Kunstmuseum Basel, som gemmer på verdens ældste kunstsamling tilgængelig for almenheden: 80 km.
  • Kontrasternes by Strasbourg med det topmoderne Europakvarter og det romantiske område ”Petite France”, hvor den blomstrede bindingsværksidyl er intakt. Besøg også Palais Rohan med tre af de vigtigste museer i området: Musée Archéologique, Musée des Arts Décoratifs og Musée des Beaux-Arts: 84 km.

Blogindlæg relateret til Hotel L'Alexain Spa & Wellness

Allez, Allez l’Alsace!
251002023110_ribeauville
Fra Hirtshals til Alsace
241122012113_241122091053 sekt til morgenmad med udsigt
La Route du Cidre - den franske ciderrute
220829010339_1
Praktiske råd lige nu - og god tur til Frankrig
210622030542_marked revel14
Kort

Radius omkring hotel:


Hotel L'Alexain Spa & Wellness
10 Rue Thierry Schoeré
F-68410 Trois Epis (Niedersmorschwihr)
Frankrig

E 007° 14.080'
N 48° 5.966'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Alsace - et skattekammer af gode oplevelser

Alsace - et skattekammer af gode oplevelser

Frankrig er lig med ferie for livsnydere. Ikke mindst her i Alsace; det berømmede vinland, hvor der er højt til himlen og masser af oplevelsesmuligheder året rundt.

Se videoen fra Alsace og bliv inspireret til din næste kør-selv-ferie i Frankrig.

Se de mange oplevelsesmuligheder i Alsace

Se de mange oplevelsesmuligheder i Alsace

Alsace er fyldt med oplevelsesmuligheder. Hold en aktiv ferie på golfbanen, hesteryg, cykel eller i båd på en af Alsaces floder. For de mere eventyrlystne byder Alsace også på river rafting, og har du lyst til at se det hele lidt fra oven, kan en tur i svævefly eller faldskærm måske friste.

Se de mange muligheder i ferieregionen Alsace her.

Smag på Alsace

Smag på Alsace

Frankrig er et stolt madland. Traditionen for den finere madlavning har i århundreder spredt sig ud over de franske grænser - men kun et sted er den franske madlavning beriget med den kærlighed og stolthed, som mange af de sirlige retter behøver.

Se filmen om det alsaciske køkken og lad mundvandet løbe.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4 af 5  
Baseret på 118 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.4 af 5
Service
4.2 af 5
Værelse/lejlighed
3.6 af 5
Faciliteter
3.5 af 5
Morgenmad
4 af 5
Aftensmad
4.3 af 5
Beliggenhed
4.2 af 5

Hotel L'Alexain Spa & Wellness

Pris pr. person i dobbeltværelse
Fra DKK 3.549,-

Vinferie i Alsace inkl.

  • 5 overnatninger
  • 5 x morgenbuffet
  • 4 x 4-retters middag
  • 1 glas Crémant d'Alsace i baren ved ankomst
  • En vinsmagning (voucher udleveres af hotellet)
Det lille ekstra fra Happydays
  • 1 x besøg hos brændevinsmuseet Musée des Eaux de Vie inkl. prøvesmagning og rabat på køb af spiritus og øl
  • 1 x entre til mikrobryggeriet Brasserie du Pays Welche inkl. guidet rundvisning samt prøvesmagning og rabat ved køb af øl
  • 20 % rabat på entré til vinmuseet Musée des Vins d’Alsace i Colmar inkl. smagsprøve på vin
  • 20 % rabat på entré til chokolademuseet Choco Story Colmar inkl. smagsprøve på chokolade
;