Brændevinsmuseet Musée des Eaux de Vie i Alsace
Opholdet inkluderer et besøg på brændevinsmuseet Musée des Eaux de Vie (i perioderne t.o.m. 22.12.2026 og 1.1.2027-22.12.2028), som drives af familieforetagendet René de Miscault (grundlagt i 1859). Ved besøget indgår der en gratis prøvesmagning af to spiritussorter i museumsbutikken (fra 18 år) samt 10 % rabat på køb af spiritus og 5 % rabat på øl. Brændevinsmuseet ligger i Lapoutroie (9 km vest for Kaysersberg) på Alsaces vinrute (afstand fra hotellet ca. 24 km). Husk at medbringe voucheren, som downloades efter rejsebestillingen.
Ølbryggeriet Brasserie du Pays i Alsace
Opholdet inkluderer et besøg på mikrobryggeriet Brasserie du Pays Welche (i perioderne t.o.m. 22.12.2026 og 1.1.2027-22.12.2028), som drives af familieforetagendet René de Miscault (grundlagt 1859). Ved besøget indgår en kort rundvisning på fransk (nogle gange på engelsk), gratis prøvesmagning af to slags øl (fra 18 år) og 5 % rabat ved køb af øl. Mikrobryggeriet ligger i Lapoutroie (9 km vest for Kaysersberg) på Alsaces vinvej (afstand fra hotellet ca. 24 km). Husk at tage voucheren med – du kan downloade den efter rejsebestillingen.
Vinmuseet Musée des Vins d’Alsace i Colmar
I opholdet indgår der 20 % rabat på entréen til vinmuseet Musée des Vins d’Alsace i Colmar (15.7.2025–31.12.2027), som formidler Alsaces rige vintraditioner gennem interaktive udstillinger. I besøget indgår en audioguide (tilgængelig på syv sprog) samt smagsprøver på tre forskellige vine eller druesaft (3 x 3 cl). Museet giver indblik i områdets druesorter, dyrkningsteknikker og vinproduktionens historie. Som gæster hos Happydays får I 20 % rabat på entrébilletten. Billetter skal købes fysisk ved indgangen, og rabatten gælder ikke onlinekøb. Musée des Vins d’Alsace ligger centralt i Colmar (7 km) og deler adresse med chokolademuseet Choco Story. Husk at medbringe voucheren, som downloades efter rejsebestillingen.
Chokolademuseet Choco Story Colmar i Alsace
I opholdet indgår der 20 % rabat på entréen til chokolademuseet Choco Story Colmar i Colmar (15.7.2025–31.12.2027), som formidler chokoladens historie gennem moderne og sanselige udstillinger. I besøget indgår en audioguide (tilgængelig på syv sprog) samt smagsprøver på lækker chokolade. Museet giver indblik i chokoladens rejse – fra kakaobønnens oprindelse til den færdige søde fristelse. Som gæster hos Happydays får I 20 % rabat på entrébilletten. Billetter skal købes fysisk ved indgangen, og rabatten gælder ikke onlinekøb. Choco Story Colmar ligger centralt i Colmar (7 km) og deler adresse med vinmuseet Musée des Vins d’Alsace. Husk at medbringe voucheren, som downloades efter rejsebestillingen.
10 Grand rue
F-68420
Eguisheim
Frankrig
Engang var The Originals Boutique Hotel La Ferme du Pape en travl vingård, hvor den flittige produktion af de gyldne dråber summede i alle bygningerne. I dag er det et atmosfærefyldt og yndigt gæstgiveri med en forkærlighed for det traditionelle alsaciske køkken og den helt rigtige, varme stemning.
Morgenmad og middage serveres på hotellets restaurant, hvor rustikke stenvægge og hyggelige bjælkelofter sætter de romantiske rammer for jeres ophold. Her er ingen egentlig bar, men frygt ikke – i Alsace ville det være blasfemi at lade sine gæster tørste, og barsalget er blot henlagt til receptionen.
På dage, hvor vejret tillader det, kan I nyde udendørs servering i den idylliske gårdhave, og om sommeren kan I læne jer tilbage i havemøblerne på den lille terrasse. Hotellet har elevator (i hovedbygningen) og gratis Wi-Fi. Skulle I få lyst til at begive jer ud i den alsaciske naturpragt på to hjul, så står hotellet klar til at formidle udlejningen gennem den lokale cykeludlejningsbiks.
Der er gratis parkering ved hotellet. I modtager vejhenvisning ved ankomst til hotellet.
I indkvarteres i værelser fordelt ud på de forskellige bygninger, som tidligere husede den omhyggelige vinproduktion. Nogle af værelserne har derfor indgang direkte fra den lille gårdhave eller fra svalegang, mens andre værelser er indrettet i de bygninger, der oprindeligt var vingårdens lager. Alle værelser har eget badeværelse, føntørrer, én stor seng (grand lit, 160 cm. bred) eller alm. dobbeltseng, skrivebord med stol, TV, gratis Wi-Fi og aircondition.
Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Morgenmad serveres kl. 7.00-10.00.
Aftensmad serveres kl. 19.00-21.00.
Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 10,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.
Radius omkring hotel:
Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.
Frankrig er lig med ferie for livsnydere. Ikke mindst her i Alsace; det berømmede vinland, hvor der er højt til himlen og masser af oplevelsesmuligheder året rundt.
Se videoen fra Alsace og bliv inspireret til din næste kør-selv-ferie i Frankrig.
Alsace er fyldt med oplevelsesmuligheder. Hold en aktiv ferie på golfbanen, hesteryg, cykel eller i båd på en af Alsaces floder. For de mere eventyrlystne byder Alsace også på river rafting, og har du lyst til at se det hele lidt fra oven, kan en tur i svævefly eller faldskærm måske friste.
Se de mange muligheder i ferieregionen Alsace her.
Frankrig er et stolt madland. Traditionen for den finere madlavning har i århundreder spredt sig ud over de franske grænser - men kun et sted er den franske madlavning beriget med den kærlighed og stolthed, som mange af de sirlige retter behøver.
Se filmen om det alsaciske køkken og lad mundvandet løbe.