Comwell roskilde
Comwell roskilde
Comwell roskilde
Comwell roskilde
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Naturskøn beliggenhed med fjordudsigt
  • Store fællesarealer og solterrasser
  • Restaurant, bar og pejsehjørne
cd top arrow

Verdensarv og vikinger i Roskilde

3 dages kør selv-ferie på hotel i Roskilde, Danmark

Verdensarv og vikinger, festivalstemning og fjordlandskab – velkommen til Roskilde! Den smukke gamle by er fyldt med oplevelser i sig selv, men også nærheden til København kun 25 minutters kørsel herfra, gør Roskilde enestående relevant for en weekend med vennerne eller den lille miniferie i Danmarks sommeridyl. På Comwell Roskilde bor I flot og med kvalitetsfaciliteter på en bakketop i udkanten af byen, kun 500 meter fra Roskilde Fjord. Herfra kan I skue ind mod Roskildes ikoniske profil, hvor de to spir på Roskilde Domkirke dominerer, og det berømte vikingeskibsmuseum inviterer indenfor i den levende historie om tusinde års sagn, kongeslægter og vikingetogter.

Roskilde er en af den slags byer, hvor fortid og nutid mødes, hvor man tripper over brostenene i centrum og finder en god cafe og lækre livstilsbutikker klemt inde mellem de århundredgamle stenmure fra kloster, domkirke og historiens vingesus. Men det er også her, I kan besøge et helt nyt museum dedikeret byens unikke status i nutiden: RAGNAROCK, Museet for pop, rock og ungdomskultur, åbnede i 2016 og er med sin guldnittede facade umiskendeligt er en del af byens moderne profil i ’Rock City’ – bydelen Musicon, der ligger ved festivalpladsen. I kommer heller ikke uden om Roskilde Domkirke – et af Danmarks mest betydningsfulde bygningsværker, optaget på UNESCOs liste over verdensarv og lige imponerende hver gang, man står i det enorme kirkerum, hvor 40 konger og dronninger ligger begravet.

Roskilde var allerede for tusinde år siden centrum for magten, og når man står i omgivelserne, hvor istidsbakkerne skråner malerisk ned mod Roskilde Fjord, forstår man, hvorfor vikingerne slog sig ned her. Prøv en tur ud til Sagnlandet Lejre (15 km), hvor Dronning Margrethe klippede snoren til den nybyggede vikingehal for et par år siden – en på alle måder STOR oplevelse komplet med inventar og udsmykninger rekonstrueret ud fra den oprindelige Kongehal udgravet i 2009. Her kommer man virkelig på udflugt i fortiden og er samtidig omgivet af noget af Danmarks mest idylliske natur. På ingen tid kan I dog være tilbage i nutiden – f.eks. på en lille storbytur ind til Københavns centrum, hvor der venter iskolde øl i Nyhavn og masser af forlystelser i Tivoli.

Læs mere 
Ankomst
Comwell Roskilde

Faciliteter

  • Cykeludlejning
  • Elevator
  • Hund tilladt
  • Ladestander til elbil
  • Miljømærket hotel
  • Røgfrit
  • Trådløst internet

Adresse

Vestre Kirkevej 12
4000 Roskilde
Danmark

Hotelbeskrivelse

Comwell Roskilde ligger nord for Roskilde i naturskønne omgivelser i forstaden Himmelev. Herfra er der en køretur på 3 km langs Roskilde Fjord ind til Vikingeskibsmuseet på havnen. Hotellet ligger hævet over omgivelserne og har derfor udsigt over fjorden, og det tager 5 minutter på gåben (500 m) at komme ned til fjordbredden.

Hotellets fællesarealer og restaurant er indrettet i nordisk look og varme farver – og her er masser af plads både ude og inde at boltre sig på til en feriefamilie eller vennerne på weekendtur sammen. De flotte lobbyarealer er indrettet med arbejdspladser (låne-pc), sofagrupper og pejsehjørne, og her er flere solterrasser og hyggelige atriumgårde, hvor man kan nyde et glas vin eller en øl – flere steder med udsigt over Roskilde Fjord.

Hotellet tilbyder restaurant og bar, 12-timers roomservice (ej søndage), elevator (ej til alle værelser), motionsrum, bordfodbold, dart, billard, airhockey og gratis Wi-Fi. I receptionen er de behjælpelige med at anvise digitale løberuter på 3, 5 eller 10 km i området via RunGo. Der findes cykeludlejning på hotellet (fra DKK 150,- pr. døgn).

Der er gratis udendørs parkering ved hotellet. Hotellet har Clever-ladestation til elbiler mod gebyr (eget abonnement og kabler).

Hotellet har disse miljømærker
Green Key-mærket: Hotellet lever op til en række miljøkrav omhandlende energi, vand, rengøring og bæredygtighed og bruger lokale råvarer i videst mulige omfang.
REFOOD-mærket: Hotellet gør en indsats mod madspild og for genanvendelse.
Det økologiske Spisemærke i bronze: 30-60 % af indkøbte føde- og drikkevarer er økologiske.

Bemærk: Comwell benytter sig ikke af Horestas officielle stjerneklassificering, men hotellets faciliteter og kvalitet svarer til 4 stjerner.

Indkvartering

Alle værelser er mindre i størrelse, men lyse og moderne indrettet med eget badeværelse, føntørrer, skrivebord med to stole, TV, telefon og gratis Wi-Fi. NB: Dobbeltseng kan ha målene 160 x 200 cm. Som en særlig service har man som gæst her på hotellet mulighed for at vælge sin egen hovedpude i hotellets udvalg af natur-, skum- og fiberpuder. Hør nærmere i receptionen.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 10.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Check- out i ferieperioder samt lørdage kl. 11.00 og søndage kl. 12.00.

Måltider

Morgenmaden serveres kl. 6.30–9.00.
I weekender og på helligdage serveres morgenmaden kl. 7.30-10.00.
Aftensmaden serveres kl. 18.00–21.00.
Den inkluderede middag serveres på opholdets første aften.
Bemærk: Restauranten er lukket på søndage – undtagen i juli måned, hvor den er åben alle dage.
Valget mellem middag og buffet forestås af køkkenchefen.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr DKK 250,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Rart at vide

Der er ikke adgang til alle værelser via elevatoren. For gangbesværerede anbefales det at give besked om evt. behov ved bookingen.
OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
På sightseeing i Roskilde og omegn

  • Vigen Strandpark er roskildengensernes foretrukne badestrand – fint sand samt badebro, bådudlejning, restaurant og familievenlige omgivelser med grønne strandenge: 1,8 km.
  • Vikingeskibsmuseet på havnen i Roskilde rummer de fem verdensberømte vikingeskibe, der blev fundet på bunden af Roskilde Fjord. De næsten 1000 år gamle skibe er udstillet i Vikingeskibshallen og står som sorte silhuetter med fjorden som levende bagtæppe. Her er desuden interaktive udstillinger med mulighed for at stige ombord i et vikingeskib i fuld størrelse komplet med mågeskrig og knirkende træværk, bølgeskvulp og himmelhvælv. Slut af med en ny nordisk, vikingeinspireret frokost på Café Knarr, der ligger med udsigt til bådværftet og de mange træskibe på havnen: 2,7 km.
  • Forfatteren og bysbarnet Lise Nørgaard er foreviget i bronze på en bænk i Algade. Man kan endda købe en byguide for en femmer på turistbureauet, der fører jer gennem Roskilde i forfatterens fodspor – en tur som nok vil kaste nyt lys over flere scener i f.eks. TV-serien Matador og andre kreationer fra fru Nørgaards hånd: 3,7 km.
  • Vidste I, at Roskilde er den by nord for Alperne, der har flest naturlige kilder? Oprindeligt var her otte navngivne, nu er der 12 tilbage, alle flot bevaret og med hver sin interessante historie. Begynd f.eks. ved Klosterkilden, der ligger tæt ved muren på Roskilde Kloster. Den bærer stadig tydelige præg af fortidens brug som drikkevandsfontæne og vaskested: 3,8 km.
  • Roskilde Domkirke kom som nr. 2 ud af i dag 10 danske seværdigheder på UNESCOs liste over verdensarv i 1995 – og her ligger Danmarkshistorien begravet. Den oprindelige kirke blev opført i træ i 1080 af Harald Blåtand, kongeslægtens stamfar, og den gotiske teglstenskirke blev opført i 1200-årene og betragtes som et af verdens mest imponerende bygningsværker. Her kan I besøge 40 konger og dronninger, der er begravet i smukt udførte gravkapeller og krypter fra middelalderen og helt frem til i dag – herunder Margrethe I's sarkofag og Margrethe II's fremtidige gravmæle, som er under opførelse: 4 km.
  • Kæmpekrukkerne på Hestetorvet blev opstillet i forbindelse med Roskildes 1000-årsjubilæum. De 5 meter høje krukker er udført af Peter Brandes og skænket af den lokale leverpostejdronning, Elsebeth Stryhn, og som en anerkendelse af sine medarbejdere fik hun alle deres navne skrevet ind i glasuren på krukkerne – indvendigt: 4,3 km.
  • RAGNAROCK - Museet for pop, rock og ungdomskultur – åbnede i 2016 med fokus på den enorme indflydelse den rytmiske musik og ungdomsgenerationen fra 1950'erne frem til i dag har haft på samfundsudviklingen. Museets guldnittede facade er en del af Roskildes 'Rock City' – bydelen Musicon, der ligger et stenkast fra Roskilde Festivals faste plads: 6,4 km.
  • Nærmeste golfbane er Roskilde Golfklub: 7,5 km.
  • Sagnlandet Lejre ligger midt i istidsbakkerne, hvor det siges, at Danmarks første konger, Skjoldungerne, regerede og drog ud på togt i verden fra Roskilde Fjord. Her kan I bl.a. opleve Danmarks største vikingehal, Kongehallen, et enormt bygningsværk indviet i 2020, der står som et omvendt vikingeskib i landskabet – en imponerende arkitektonisk bedrift både dengang og nu: 15 km.
Højdepunkter i København Centrum

  • Lad bilen stå og tag toget til København på 25 minutter (til Hovedbanegården) fra Roskilde Station: 4,6 km.
  • Københavns Zoo er rigtigt kommet i vælten med sit nye panda-anlæg tegnet af stjernearkitekten Bjarke Ingels og beboet af nogle kontroversielle kinesere – men er derforuden en af byens mest elskede udflugtsmål året rundt: 33 km.
  • Tivoli er indbegrebet af sommer, forlystelser og fristelser i Carstensens gamle have (åben april-september samt i ugerne omkring Halloween og julemarked): 36 km.
  • Tycho Brahes Planetarium ved Søerne: 37 km.
  • Rundetårn på Købmagergade er bygget i 1635-1642. Fra toppen af tårnet kan I nyde et skønt panorama over København: 38 km.
  • Nyhavn er propfuld med restauranter, cafeer, glade mennesker – og turister: 38 km.
  • Statens Museum for Kunst – SMK – rummer Danmarks største samling af kunst gennem 700 år: 39 km.
  • Fristaden Christiania byder alle velkommen, der har lyst til at opleve Pusherstreet, gadekunsten og få sig en god frokost på en af de økologiske cafeer: 39 km.
  • Den Blå Planet – Danmarks Akvarium på Amager og Nordeuropas største akvarium med blandt andet kæmperokker og hammerhajer (åbent hele året): 73 km.
Topattraktioner på Sjælland

  • Willumsens Museum i Frederikssund – J.F. Willumsen var en af pionererne bag Det Moderne Gennembrud og hans hovedværker er samlet her, hvor han også ligger begravet: 25 km.
  • Frederiksborg Slot i Hillerød fik genskabt sin unikke barokhave i 1996 og har desuden en berømt portrætsamling: 35 km.
  • Fredensborg Slot ligger ned til Danmarks mest vandrige sø; Esrum, og her er barokhaven blevet genskabt og indviet i 2013: 47 km.
  • Rungstedlund – Karen Blixen-museet – er et lille, intimt museum i den berømte forfatterindes hjem: 49 km.
  • Birkegårdens Haver er både en enestående sanseoplevelse for haveentusiaster og familiepark med klappedyr, legepladser og gokart-bane. Gå på opdagelse i en af de mange oaser i de otte temahaver, der blomstrer fra april til september: 55 km.
  • Esrum Kloster & Møllegård giver et levende indblik i klosterliv og middelalder i fortidens Danmark på det smukt restaurerede 850 år gamle cistercenserkloster. Her er f.eks. mange medicinske urter i klosterhaven, og der afholdes markeder og flere events året rundt som Esrum Middelalderdage, høstfestival, ølfestival og julemarked (åbent dagligt undt. mandag): 56 km.
  • Louisiana – Museum of Modern Art – er Danmarks førende indenfor moderne kunst og har en smuk beliggenhed på Strandvejen med udsigt over Øresund: 59 km.
  • Camp Adventure er egentlig en klatrepark i Gisselfeld klosters skove ved Næstved, men med indvielsen af det 45 meter høje udsigtstårn har det fået en helt ny popularitet. Den åbne keglestub-formede konstruktion er udformet, så man kan bevæge sig op ad en 600 meter lang spiralformet gangbro til udsigtsplatformen, der ligger ca. 130 m over havniveau, hvilket åbner for et panorama over det meste af Sjælland på en klar dag: 59 km.
  • Gilleleje har formået at beholde meget af det oprindelige fiskerlejes charme med idylliske små stræder og stråtækte gamle huse: 61 km.
  • Panzermuseum East syd for Slagelse – sjovt og anderledes museum fra dengang mor var dreng og havde hippiehår. Her finder I Skandinaviens største samling af køretøjer, uniformer, effekter m.m. fra den østlige side af jerntæppet under den kolde krig (åbent april-september): 62 km.
  • Stevns Klint kom i 2014 på UNESCOs liste over verdensarv foran sin storebror på Møn. Det gjorde den, fordi man her kan finde levn fra et af verdenshistoriens mest dramatiske kapitler, da en asteroide-storm for 65 mio år siden udslettede halvdelen af Jordens dyrearter – herunder dinosaurerne: 62 km.
  • BonBon-Land i Holme Olstrup – forlystelsespark med masser af sjov for hele familien (åben maj-oktober): 65 km.
  • Cirkusland Arena ved Årslev er sprængfyldt med oplevelser for cirkusinteresserede børn og voksne: 67 km.
  • Vikingeborgen Trelleborg, som Harald Blåtand plantede på Vestsjælland for mere end tusinde år siden: 71 km.
  • Kronborg Slot er på UNESCOs liste over verdensarv – et af Nordeuropas fineste renæssanceslotte og dertil udødeliggjort af Shakespeare som Hamlets slot: 74 km.
  • Vest- og Sydsjælland er overstrøet med slotte og herregårde, og flere af dem har haft Danmarks eventyrdigter H.C. Andersen boende i flere perioder. Følg i hans fodspor på f.eks. Gisselfeldt kloster (55 km), et af Danmarks største godser med en park i engelsk stil – Gavnø Slot (68 km) ved Næstved, der har en helt enestående blomsterpark – samt Holsteinborg Gods, som H.C. Andersen besøgte i alt 35 gange: 77 km.

Blogindlæg relateret til Comwell Roskilde

De bedste forlystelses- og dyreparker i Danmark – fra nord til syd
250528080730_presse 0005 02c05ae6 d9aa 4651 8b5a fce2e98e0e57
3 generationer i Esbjerg – en weekend vi ikke glemmer
250512090938_abb67fdc 846a 4ab5 9da3 5db89df7d17f
De 10 største attraktioner uden for Københavns midtby
250428112353_blaa planet 103 h adam mork
En Perfekt Getaway på Læsø Guesthouse
240926022114_460594539 10233091407125296 2448560761945063009 n
Kort

Radius omkring hotel:


Comwell Roskilde
Vestre Kirkevej 12
4000 Roskilde
Danmark

E 012° 5.681'
N 55° 39.925'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Oh Happydays

Oh Happydays

Sommerferien sydpå | Miniferie i Tyskland | Weekend med forkælelse
Bestil kør selv-ferien på kvalitetshoteller i Europa med Happydays. Vi ved, at din tid er dyrebar, så vi skaber rejser med glæde og rammerne for glade dage. Fordi DIN ferie er vigtig.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 3.9 af 5  
Baseret på 19 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4 af 5
Service
3.8 af 5
Værelse/lejlighed
3.3 af 5
Faciliteter
3.9 af 5
Morgenmad
4.5 af 5
Aftensmad
3.8 af 5
Beliggenhed
3.9 af 5

Comwell Roskilde

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 1.499,-

Weekendophold i Danmark inkl.

  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenbuffet
  • 1 x 3-retters middag/buffet inkl. kaffe på ankomstdagen
  • Sen check out søndag kl. 12
;