Comwell holte
Comwell holte
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Naturskøn beliggenhed ud til skoven
  • Restaurant Brasseriet med åbent køkken
  • Nyt fitnesscenter og stor have
cd top arrow

Kongernes Nordsjælland

3 dages kør selv-ferie på hotel i Holte, Danmark

Forkæl jer selv med en lille miniferie, der kombinerer historisk romantik og moderne stilfuldhed: På det flotte Comwell Holte i Nordsjælland bliver I modtaget hjerteligt og kræset om fra første aften, når I skal nyde køkkenchefens specialiteter i Restaurant Brasseriet. Comwell Holte er placeret midt mellem naturperlerne Rude Skov og Vaserne, der breder sig ned mod Furesøens blå vand - en oplagt mulighed for at trave en tur og samle appetit til den gode mad, I får serveret på dette weekendophold. Samtidig ligger alle kulturperlerne og de fineste slotte strøet som perler omkring jer her i Kongernes Nordsjælland: Besøg Rungstedlund og Karen Blixen-museet (11,2 km), de imponerende barokhaver på både Frederiksborg Slot (17,4 km) og Fredensborg Slot (21 km), tag en tur til Korsbæk på Bakken (12,5 km) eller hop på toget ind til København, hvor I kan være i centrum på 20 minutter fra Holte Station (3 km).

Måske vælger I bare at blive i det nordsjællandske, slentre langs vandkanten ved Strandvejen og Vedbæk Havn med udsigt over de brusende bølger (9,3 km). Når solen glitrer over Øresund, findes der ikke mange steder, det er bedre at nyde livet og panoramaet mod svenskekysten foran jer. I traditionsrige badebyer som Hornbæk og Gilleleje længere nordpå kan I opleve den originale, gamle fiskerlejeidyl på alle tider af året - og så kan det anbefales at tage til Kronborg Slot, Hamlets grav og ikke mindste Helsingørs idylliske, gamle bycentrum, der vrimler med liv i gågaderne og shoppingmuligheder i specialbutikkerne (31 km).

Comwell Holte er også stedet for jer, der elsker en aktiv ferie. Hotellet har skræddersyet løberuter i de omkringliggende skove, og i den store have er der både mulighed for at træne og slappe af. I kan bade i Furesøen og klatre i Frederiksdal Klatrepark (6,9 km), hvor I også kan leje kanoer og kajakker til en tur på søerne og Mølleåen. Er I til golf ligger Søllerød Golfklub tæt på hotellet (5,2 km) med 18-huller og fantastiske omgivelser midt i den skønne, bakkede Søllerød Naturpark. Glæd jer til en aktiv weekend i Nordsjællands romantiske rammer.

Læs mere 
Ankomst
Comwell Holte

Faciliteter

  • Hund tilladt
  • Ladestander til elbil
  • Miljømærket hotel
  • Trådløst internet

Adresse

Kongevejen 495A
2840 Holte
Danmark

Hotelbeskrivelse

Comwell Holte ligger naturskønt i Nordsjælland ved Rude Skov og naturområdet Vaserne med kun 15 minutters kørsel til Københavns centrum. De omkringliggende grønne områder byder på flere vandre- og løbemuligheder, og i hotellets store have er der mulighed for at sole sig, træne eller spille petanque - og siden sætte sig på solterrassen eller i Pejsebaren og nyde en forfriskning.

Hotellet har 113 værelser indrettet i hovedbygning og anneks, her er døgnbemandet reception, hvor man også kan købe snacks og drikkevarer samt gratis Wi-Fi og nyt fitnesscenter. Der kan lånes diverse brætspil og havespil i receptionen, og hotellet har skræddersyet tre digitale vandre- og løberuter i den gratis app; RunGo, som de gerne anviser.

I Restaurant Brasseriet kan I følge med i kokkenes forberedelser i det store åbne køkken, hvor alt bliver tilberedt fra bunden og så vidt muligt af økologiske og lokale råvarer.

Der er gratis, udendørs parkering ved hotellet samt Clever ladestander til elbiler (mod gebyr).

Hotellet har disse miljømærker
Green Key-mærket: Hotellet lever op til en række miljøkrav omhandlende energi, vand, rengøring og bæredygtighed og bruger lokale råvarer i videst mulige omfang.
REFOOD-mærket: Hotellet gør en indsats mod madspild og for genanvendelse.
Det økologiske Spisemærke i bronze: 30-60 % af indkøbte føde- og drikkevarer er økologiske.

Bemærk
Comwell benytter sig ikke af Horestas officielle stjerneklassificering, men hotellets faciliteter og kvalitet svarer minimum til 4 stjerner.

Indkvartering

Alle værelser er 18 m2, lyst og moderne indrettet i nordisk stil med badeværelse med føntørrer, lænestol, skrivebord og stol, strygejern og -bræt, fladskærms-TV, telefon og gratis Wi-Fi.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 10.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 6.30-9.30.
Aftensmad serveres kl. 18.00-21.00.
Valget mellem middag og buffet forestås af køkkenchefen.

I weekender og på helligdage serveres morgenmaden kl. 7.00-10.00.
Den inkluderede middag serveres på opholdets første aften.
Bemærk: Restauranten er lukket på søndage – undtagen i juli måned, hvor den er åben alle dage.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr DKK 250,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Rart at vide

Vær opmærksom på at hotellet ikke er velegnet for gangbesværede og handicappede, da der er trapper til alle værelser og ingen elevator.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Tips til oplevelser i og omkring Holte

  • Comwell Holte ligger lige midt i skoven. På den ene side af Kongevejen er Rude Skov, hvor der findes et utal af gåture og mountainbike spor. På den anden side af hotellet ned mod Furesøen ligger det store, grønne område Vaserne. Det er Nordeuropas største ellesump, og her er rigtig god mulighed for at kigge på fugle fra de to fugletårne og den nybyggede gangbro langs med Furesøen: 1,9 km.
  • Holte er ikke en stor by, men i centrum finder man Holte Midtpunkt med butikker, en café og et par restauranter. Om søndagen afholdes der loppemarked på den store P-plads ved skoven kl. 8-14, og her kan man ofte gøre gode køb til næsten ingen penge: 2,6 km.
  • ”Baadfarten på de tre søer” – Lyngby Sø, Bagsværd Sø og Furesøen – blev indviet i begyndelsen af 1890’erne og har siden da sejlet fast rutefart på søerne. I kan stige på ved Vejlesø nær Holte Havn: 3,1 km.
  • I Geels Skov kan I bl.a. finde det gamle skihop; ”Holtekollen”: 3,5 km.
  • I Rude Skov kan I bestige Maglebjerg, som er Nordsjællands højeste punkt (91 m): 4,3 km.
  • Gl. Holtegaard er en kunsthal, som har til huse i Lauritz de Thurahs barokanlæg fra 1756 og som primært viser samtidskunst: 5,1 km.
  • Nærmeste golfklub er Søllerød Golfklub, der ligger midt i den skønne, bakkede Søllerød Naturpark. Udover en 18-hullers golfbane findes her klubhus med hyggelig restaurant, proshop og omklædekabiner: 5,2 km.
  • Frilandsmuseet Det gamle Danmark i Kgs. Lyngby er et levende møde med vores tipoldeforældres hverdag og et af verdens ældste og største frilandsmuseer. Her er mere end 100 bygninger fra hele Danmark genopført i et miljø af levende aktører, arbejdende værksteder, historiske haver og sød nostalgi (åbent dagligt april-oktober og i weekender nov.-dec.): 5,5 km.
  • Klatreparken i Frederiksdal byder på 4 klatrebaner med forskellige sværhedsgrader. I Frederiksdal kan I også leje kanoer og kajakker til en tur på Mølleåen m.m.: 6,9 km.
  • Det er muligt at bade i Furesøen, hvor der findes flere badebroer langs bredden og i Frederiksdal Fribad, hvor der er stor græsplæne på skråningen ned mod søen med en lille sandstrand, badebro, toiletfaciliteter, iskiosk og restaurant: 7 km.
  • Besøg også Dyrehaven, hvor skoven og markerne omkring Eremitageslottet er et yndet mål for udflugter og heste- eller spadsereture. Dyrehaven er desuden en del af ”Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland”, som i 2015 kom på UNESCOs liste over verdensarv pga. sit enestående kulturlandskab. Her er den historiske indretning nemlig bevaret, som var scene for det vældige skuespil, der udfoldede sig i fortiden, når den enevældige konge dyrkede sin foretrukne jagtform, parforcejagten: 8,5 km.
  • Hop i bølgen blå eller nyd udsigten over Øresund ved Vedbæk strand og marina. Det er et dejligt sted med en børnevenlig sandstrand med badebro, og her findes faciliteter som toiletter, restauranter og ikke mindst en iskiosk: 9,3 km.
  • Forlystelsesparken Dyrehavsbakken – eller bare Bakken - er verdens ældste af sin art. Her kan man også besøge Korsbæk, Bakkens Hvile og Cirkusrevyen (sæson marts-august) og prøve en masse karuseller og andre forlystelser: 12,5 km.
Kongernes Nordsjælland – slotte, kultur og gamle badebyer

  • Rungstedlund er forfatteren Karen Blixens fødehjem. Her boede hun hele sin barndom og ungdom, og det blev igen hendes hjem, da hun vendte tilbage til Danmarks efter 17 år i Afrika, og indtil hendes død i 1962, og det var her hun skrev sine verdenskendte fortællinger. I dag er Karen Blixen-museet et lille, intimt museum i den berømte forfatterindes hjem, hvor man kan indsnuse atmosfæren fra dengang og gå en tur i den smukke have, hvor baronessen er stedt til hvile under et af havens store træer: 11,2 km.
  • Experimentarium i Hellerup byder på sjove forsøg og spændende indblik i naturens og teknikkens verden: 15,2 km.
  • Frederiksborg Slot ligger smukt på tre små holme i Slotssøen midt i Hillerød by. Slottet fik genskabt sin unikke barokhave i 1996 og har desuden en berømt og meget seværdig portrætsamling: 17,4 km.
  • Fredensborg Slotshave ligger ned til Danmarks mest vandrige; Esrum, og her er barokhaven blevet genskabt og indviet i 2013 - et af Danmarks største historiske haveanlæg. De lange lige alléer, som udgår fra slottet i stjerneform, er et træk fra havens oprindelige franske barokstil og et dansk eksempel på den pompøse stil, som kendes fra Versailles ved Paris. På tur igennem den smukke have opleves talrige skulpturer: 21 km.
  • Louisiana – Museum of Modern Art – er Danmarks førende indenfor moderne kunst og har en smuk beliggenhed på Strandvejen med udsigt over Øresund: 22 km.
  • Helsingørs charmerende middelalderkerne med bindingsværkshuse og toppede brosten har rigtigt mange specialbutikker og et rigt handelsliv grundlagt med færgetrafikken til Helsingborg og mange shoppelystne svenskere: 28 km.
  • Marienlyst Slot i Helsingør husede det oprindelige kurhotel Marienlyst indtil 1861. I dag er her museum, og man kan besøge monumentet Hamlets Grav i haveanlægget: 30 km.
  • Kronborg Slot er på UNESCOs liste over verdensarv – et af Nordeuropas fineste renæssanceslotte og dertil udødeliggjort af Shakespeare som Hamlets slot: 31 km.
  • Esrum Kloster & Møllegård giver et levende indblik i klosterliv og middelalder i fortidens Danmark på det smukt restaurerede 850 år gamle cistercenserkloster. Her er f.eks. mange medicinske urter i klosterhaven, og der afholdes markeder og flere events året rundt som Esrum Middelalderdage, høstfestival, ølfestival og julemarked (åbent dagligt undt. mandag): 33 km.
  • Hornbæk – populær badeby, hvor gode spisesteder og specialbutikker holder åbent året rundt: 36 km.
  • Gilleleje har formået at beholde meget af det oprindelige fiskelejes charme med idylliske små stræder og stråtækte gamle huse: 41 km.
  • Roskilde Domkirke blev som nr. 2 ud af i dag syv danske steder sat på UNESCOs liste over verdensarv i 1995: 44 km.
Højdepunkter i København C. – og et par tips til dagsture

  • Tag turen til centrum af København på 20 minutter med toget fra Holte Station: 3 km.
  • Rundetårn på Købmagergade er bygget i 1635-1642. Fra toppen af tårnet kan I nyde et skønt panorama over København: 20 km.
  • Statens Museum for Kunst – SMK – huser Danmarks største samling af kunst gennem 700 år: 20 km.
  • Powershopping og cafemiljø på Strøget kan fint ende i Nyhavn, som er propfuld med restauranter, cafeer, glade mennesker – og turister:: 21 km.
  • Tivoli er indbegrebet af sommer, forlystelser og fristelser i Carstensens gamle have (åben april-september samt i ugerne omkring Halloween og julemarked): 21 km.
  • Københavns Zoo er rigtigt kommet i vælten med sit nye panda-anlæg tegnet af stjernearkitekten Bjarke Ingels og beboet af nogle kontroversielle kinesere – men er derforuden en af byens mest elskede udflugtsmål året rundt: 21 km.
  • Christianshavn – det gamle arbejderkvarter er bygget efter hollandsk forbillede med smalle broer og kanaler, og her byder også Fristaden Christiania alle velkommen, som har lyst til at opleve Pusherstreet, gadekunsten og få sig en god frokost på en af de økologiske cafeer: 21 km.
  • Stevns Klint kom i 2014 på UNESCOs liste over verdensarv foran sin storebror på Møn. Det gjorde den, fordi man her kan finde levn fra et af verdenshistoriens mest dramatiske kapitler, da en asteroide-storm for 65 mio år siden udslettede halvdelen af Jordens dyrearter – herunder dinosaurerne: 83 km.
  • Camp Adventure er egentlig en klatrepark i Gisselfeld klosters skove ved Næstved, men med indvielsen af det 45 meter høje udsigtstårn har det fået en helt ny popularitet. Den åbne keglestub-formede konstruktion er udformet, så man kan bevæge sig op ad en 600 meter lang spiralformet gangbro til udsigtsplatformen, der ligger ca. 130 m over havniveau, hvilket åbner for et panorama over det meste af Sjælland på en klar dag: 84 km.

Blogindlæg relateret til Comwell Holte

De bedste forlystelses- og dyreparker i Danmark – fra nord til syd
250528080730_presse 0005 02c05ae6 d9aa 4651 8b5a fce2e98e0e57
3 generationer i Esbjerg – en weekend vi ikke glemmer
250512090938_abb67fdc 846a 4ab5 9da3 5db89df7d17f
En Perfekt Getaway på Læsø Guesthouse
240926022114_460594539 10233091407125296 2448560761945063009 n
Mange gode vandretips!
231024013007_harzen
Kort

Radius omkring hotel:


Comwell Holte
Kongevejen 495A
2840 Holte
Danmark

E 012° 27.455'
N 55° 49.794'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Oh Happydays

Oh Happydays

Sommerferien sydpå | Miniferie i Tyskland | Weekend med forkælelse
Bestil kør selv-ferien på kvalitetshoteller i Europa med Happydays. Vi ved, at din tid er dyrebar, så vi skaber rejser med glæde og rammerne for glade dage. Fordi DIN ferie er vigtig.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 3.8 af 5  
Baseret på 6 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
3.6 af 5
Service
4.2 af 5
Værelse/lejlighed
3.1 af 5
Faciliteter
3.1 af 5
Morgenmad
4.4 af 5
Aftensmad
3.6 af 5
Beliggenhed
4.2 af 5

Comwell Holte

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 1.449,-

Weekendophold i Danmark inkl.

  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenbuffet
  • 1 x 3-retters middag/buffet inkl. kaffe på ankomstdagen
;