Gentofte hotel
Gentofte hotel
Gentofte hotel
Gentofte hotel
Gentofte hotel
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Blot 800 meter fra S-toget
  • Cykeludlejning og gratis p-plads
  • 3-stjernet Michelinrestaurant på hotellet
cd top arrow

Miniferie i Nordsjælland

4 dages kør-selv-ferie på 3-stjernet hotel i Gentofte, Danmark

I 1600-tallet var kroen i Gentofte blandt kongefamiliens foretrukne, når de holdt frokosthvil i den lille landsby på den lange hestevognstur mellem slottene i København og Fredensborg. I dag er Gentofte praktisk taget vokset sammen med Storkøbenhavn – og Gentofte Hotel trækker stadig på sine 350 års erfaring for god beværtning, men er siden blevet moderniseret grundigt indvendigt. Her bor I på hovedgaden i den prominente forstadsby med fordele som gratis parkering, S-tog, spisesteder og specialbutikker lige om hjørnet, og så har I kun 10 km ind til Københavns absolutte centrum, hvor I kan tage udgangspunkt i storbyoplevelserne fra både Nyhavn og Tivoli.

Dagen begynder med en god morgenbuffet, og skulle I få lyst til at bestille bord på en 3-stjernet Michelinrestaurant, har den velrenommerede Restaurant Jordnær til huse i samme bygning som Gentofte Hotel. Mindre kan også gøre det, og I finder spisesteder for enhver smag og pengepung både i Gentofte, langs Strandvejen og inde i København. I kan også falde over det helt rigtige sted, når I er på tur i alle attraktionerne i Kongernes Nordsjælland, lige fra de hyggelige små fiskerlejer på Øresundskysten til højkulturen på Louisiana (30 km) og blandt Nordsjællands mange historiske slotte. Er I til rødternede duge og iskolde fadøl, kan I også gå ombord i mulighederne på Dyrehavsbakken, for den berømte, gamle forlystelsespark ligger blot 5 km fra jeres hotel, så I nærmest kan gå hjem efter en aften under bøgetræerne på Bakken.

I København er det bare med at gå ombord i hovedstadens enorme udbud af seværdigheder: Tivoli, Rundetårn, Planetariet – og belønne jer selv med en stor is ved Storkespringvandet, en kold øl i Nyhavn eller afslappende sightseeing på en kanalrundfart forbi Den lille Havfrue. Måske skal I ind og se pandaerne i Zoo – og ellers vrimler også nærområdet omkring Gentofte med kulturoplevelser fra Frilandsmuseet (7 km) til Karen Blixen Museet. Oplev også, hvorfor det hedder Kongernes Nordsjælland ved at besøge Kronborg Slot i Helsingør (38 km), der er på UNESCOs liste over verdensarv eller de genskabte barokhaver ved slottene i Frederiksborg (33 km) og Fredensborg (29 km): Trænger I siden til lidt mindre formater, kan I slå vejen forbi gamle fiskelejer som Gilleleje (51 km) og Hornbæk (43 km), der er stemningsfulde på alle tider af året.

Læs mere 
Ankomst
Gentofte Hotel

Faciliteter

  • Cykeludlejning
  • Elevator
  • Hund tilladt
  • Ladestander til elbil
  • Miljømærket hotel
  • Røgfrit
  • Trådløst internet

Adresse

Gentoftegade 29
2820 Gentofte
Danmark

Hotelbeskrivelse

Gentofte Hotel har en historie, som strækker sig tilbage til 1667, men bag den smukke, gamle facade venter i dag en moderne og lys indretning – hotellet fik et stort løft ved den seneste totalrenovering i 2008. Hotellet ligger i Gentofte, der er en af Københavns mere eksklusive forstæder, og der er blot 800 meter til banegården, hvor I kan tage S-toget ind til Københavns centrum (9,5 km) eller til andre attraktioner i Nordsjælland.

På hotellet er der morgenmadssal, reception, elevator, gratis Wi-Fi og cykeludlejning. Hotellets hyggelige lounge på 1. sal er perfekt, hvis I vil læse en bog, låne et brætspil eller slappe af med en kop kaffe eller anden drikkevare. I kan også frit benytte hotellets fitnessrum.

Hotellet huser også en af Københavns toprestauranter, nemlig gourmetrestauranten Jordnær, som i 2024 modtog sin tredje Michelinstjerne! OBS: Vær ude i god tid, hvis I vil booke bord (åben tirsdag-fredag, første lørdag i måneden holder man desuden åbent til frokost).

Der er afgiftsfri parkering i gården (begrænset antal pladser) samt afgiftsfri offentlig parkering i nærheden af hotellet. Hotellet har desuden to ladestandere til elbiler (mod gebyr).

Hotellets miljømærke
Green Key-mærket: Hotellet lever op til en række miljøkrav omhandlende energi, vand, rengøring og bæredygtighed og bruger lokale råvarer i videst mulige omfang.

Indkvartering

Alle værelser er moderne og af høj standard med nyt badeværelse (inkl. badeværelsesartikler), føntørrer, skrivebord, gratis Wi-Fi, telefon og fladskærms-TV.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 12.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 6.30-10.30.

Kaffe og te kan hentes gratis fra automat ved siden af morgenmadsrestauranten.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr DKK 100,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Tips til oplevelser i og omkring Gentofte

  • Gentofte Sø byder på 2,5 km stisystem til trave- og løbeture: 300 m.
  • Tag S-toget til Københavns centrum fra Gentofte Station: 600 m.
  • Gentoftes lokale slot, Bernstorff Slot, er en dejlig oase, der har en smuk slotspark og rosengård: 1,1 km.
  • Charlottenlund Strandpark og Charlottenlund Fort er oplagt til såvel en badedag som en lang gåtur langs Øresund med udsigt til Sveriges kystlinje: 3 km.
  • Experimentarium i Hellerup byder på sjove forsøg og spændende indblik i naturens og teknikkens verden: 4,6 km.
  • Forlystelsesparken Dyrehavsbakken – eller bare Bakken. Her kan man også besøge Korsbæk, Bakkens Hvile og Cirkusrevyen (sæson marts-august): 5 km.
  • Besøg også naturområdet Dyrehaven, hvor skoven og markerne omkring Eremitageslottet er et yndet mål for udflugter og heste- eller spadsereture. Dyrehaven er desuden en del af ”Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland”, som i 2015 kom på UNESCOs liste over verdensarv pga. sit enestående kulturlandskab. Her er den historiske indretning som scene for det vældige skuespil, der udfoldede sig i fortiden, når den enevældige konge dyrkede sin foretrukne jagtform, parforcejagten, nemlig bevaret: 5,3 km.
  • Frilandsmuseet Det gamle Danmark i Kgs. Lyngby er et levende møde med vores tipoldeforældres hverdag og et af verdens ældste og største frilandsmuseer. Her er mere end 100 bygninger fra hele Danmark genopført i et miljø af levende aktører, arbejdende værksteder, historiske haver og sød nostalgi (åbent dagligt april-oktober og i weekender nov.-dec.): 7 km.
Kongernes Nordsjælland – slotte, kultur og gamle badebyer

  • Rungstedlund – Karen Blixen-museet – er et lille, intimt museum i den berømte forfatterindes hjem: 20 km.
  • Louisiana – Museum of Modern Art – er Danmarks førende indenfor moderne kunst og har en smuk beliggenhed på Strandvejen med udsigt over Øresund: 30 km.
  • Fredensborg Slot ligger ned til Danmarks mest vandrige sø; Esrum, og her er barokhaven blevet genskabt og indviet i 2013: 29 km.
  • Frederiksborg Slot i Hillerød fik genskabt sin unikke barokhave i 1996 og har desuden en berømt portrætsamling: 33 km.
  • Helsingørs charmerende middelalderkerne med bindingsværkshuse og toppede brosten har rigtigt mange specialbutikker og et rigt handelsliv grundlagt med færgetrafikken til Helsingborg og mange shoppinglystne svenskere: 36 km.
  • Marienlyst Slot i Helsingør husede det oprindelige kurhotel Marienlyst indtil 1861. I dag er her museum, og man kan besøge monumentet Hamlets Grav i haveanlægget: 37 km.
  • Kronborg Slot er på UNESCOs liste over verdensarv – et af Nordeuropas fineste renæssanceslotte og dertil udødeliggjort af Shakespeare som Hamlets slot: 38 km.
  • Esrum Kloster & Møllegård giver et levende indblik i klosterliv og middelalder i fortidens Danmark på det smukt restaurerede 850 år gamle cistercenserkloster. Her er f.eks. mange medicinske urter i klosterhaven, og der afholdes markeder og flere events året rundt som Esrum Middelalderdage, høstfestival, ølfestival og julemarked (åbent dagligt undt. mandag): 39 km.
  • Roskilde Domkirke blev som nr. 2 ud af i dag syv danske steder sat på UNESCOs liste over verdensarv i 1995: 40 km.
  • Hornbæk – populær badeby, hvor gode spisesteder og specialbutikker holder åbent året rundt: 43 km.
  • Gilleleje har formået at beholde meget af det oprindelige fiskerlejes charme med idylliske små stræder og stråtækte gamle huse: 51 km.
Højdepunkter i København C. – og tre tips til dagsture

  • Rundetårn på Købmagergade er bygget i 1635-1642. Fra toppen af tårnet kan I nyde et skønt panorama over København: 8,7 km.
  • Powershopping og cafemiljø på Strøget: 8,8 km.
  • Statens Museum for Kunst – SMK – Danmarks største samling af kunst gennem 700 år: 9 km.
  • Tycho Brahes Planetarium ved Søerne: 9,1 km.
  • Tivoli er indbegrebet af sommer, forlystelser og fristelser i Carstensens gamle have (åben april-september samt i ugerne omkring Halloween og julemarked): 9,5 km.
  • Dronningens Amalienborg. Den kongelige livgarde gennemfører vagtskifte på slotspladsen hver dag kl. 12.00: 9,8 km.
  • Københavns Zoo er rigtigt kommet i vælten med sit nye panda-anlæg tegnet af stjernearkitekten Bjarke Ingels og beboet af nogle kontroversielle kinesere – men er derforuden en af byens mest elskede udflugtsmål året rundt: 10 km.
  • Nyhavn er propfuld med restauranter, cafeer, glade mennesker – og turister: 10,4 km.
  • Christianshavn – det gamle arbejderkvarter er bygget efter hollandsk forbillede med smalle broer og kanaler: 11 km.
  • Fristaden Christiania byder alle velkommen, der har lyst til at opleve Pusherstreet, gadekunsten og få sig en god frokost på en af de økologiske cafeer: 12 km.
  • Den Blå Planet – Danmarks Akvarium på Amager og Nordeuropas største akvarium med blandt andet kæmperokker og hammerhajer (åbent hele året): 18 km.
  • Stevns Klint kom i 2014 på UNESCOs liste over verdensarv foran sin storebror på Møn. Det gjorde den, fordi man her kan finde levn fra et af verdenshistoriens mest dramatiske kapitler, da en asteroide-storm for 65 mio år siden udslettede halvdelen af Jordens dyrearter – herunder dinosaurerne: 76 km.
  • Camp Adventure er egentlig en klatrepark i Gisselfeld klosters skove ved Næstved, men med indvielsen af det 45 meter høje udsigtstårn har det fået en helt ny popularitet. Den åbne keglestub-formede konstruktion er udformet, så man kan bevæge sig op ad en 600 meter lang spiralformet gangbro til udsigtsplatformen, der ligger ca. 130 m over havniveau, hvilket åbner for et panorama over det meste af Sjælland på en klar dag: 77 km.

Blogindlæg relateret til Gentofte Hotel

De bedste forlystelses- og dyreparker i Danmark – fra nord til syd
250528080730_presse 0005 02c05ae6 d9aa 4651 8b5a fce2e98e0e57
3 generationer i Esbjerg – en weekend vi ikke glemmer
250512090938_abb67fdc 846a 4ab5 9da3 5db89df7d17f
En Perfekt Getaway på Læsø Guesthouse
240926022114_460594539 10233091407125296 2448560761945063009 n
Mange gode vandretips!
231024013007_harzen
Kort

Radius omkring hotel:


Gentofte Hotel
Gentoftegade 29
2820 Gentofte
Danmark

E 012° 32.472'
N 55° 44.898'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Oh Happydays

Oh Happydays

Sommerferien sydpå | Miniferie i Tyskland | Weekend med forkælelse
Bestil kør selv-ferien på kvalitetshoteller i Europa med Happydays. Vi ved, at din tid er dyrebar, så vi skaber rejser med glæde og rammerne for glade dage. Fordi DIN ferie er vigtig.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4.2 af 5  
Baseret på 178 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.5 af 5
Service
4.3 af 5
Værelse/lejlighed
4 af 5
Faciliteter
4 af 5
Morgenmad
3.8 af 5
Aftensmad
4.7 af 5
Beliggenhed
4.3 af 5

Gentofte Hotel

Pris pr. person i dobbeltværelse
Fra DKK 1.549,-

Miniferie i Gentofte inkl.

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • Fri kaffe og te fra automat
  • 1 flaske mousserende vin ved ankomst
  • Sen check-out kl. 12
;