Den gamle graensekro
Den gamle graensekro
Den gamle graensekro
Den gamle graensekro
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Kgl. privilegeret kro fra 1600-tallet
  • Hyggelig, gammel krostue og rummelige værelser
  • Kun 3 km fra UNESCO-listede Christiansfeld
cd top arrow

Den Gamle Grænsekro

4 dages kør selv-ferie på historisk 3-stjernet kro ved Christiansfeld i Sønderjylland

Hygge og historie går hånd i hånd, når I tjekker ind til en romantisk miniferie på Den Gamle Grænsekro ved Christiansfeld. Her bor I midt i Sønderjyllands sjæl, for det var lige uden for disse vinduer, Kong Chr. X steg på sin hvide hest og red direkte ind i sønderjydernes hjerter ved Genforeningen i 1920. Atmosfæren emmer stadig af nostalgi og charme i den gamle kros stuer og værelser, der er holdt i klassisk stil, propert, pænt og prunkløst. Her er ingen vild luksus – til gengæld får I stemning for alle pengene, god dansk mad og stærke traditioner på en af de mest autentiske kroferieoplevelser i Danmark.

Grænsekroen har modtaget gæster siden begyndelsen af 1600-tallet, men det er den skelsættende begivenhed den 10. juli 1920, der for alvor sætter kroen på det nationalromantiske verdenskort i danskernes bevidsthed: Kroen var intet mindre end centrum for festlighederne, da Danmark fejrede genforeningen med Sønderjylland, og den næsten mytiske begivenhed gik over i historiebøgerne og lever stadig i bedste velgående: Lige over for Grænsekroen ligger Genforenings- og Grænsemuseet – og området her er i det hele taget en lille tidsrejse i den historie, der stadig kalder på så mange følelser her i det sønderjyske.

Grænsekroen har desuden en attraktion som nabo, der har opnået international anerkendelse: Lige nord for kroen ligger den historiske honningkageby Christiansfeld (3 km), der i juli 2015 blev kronet som en af Danmarks mest unikke seværdigheder med optagelsen på UNESCOs liste over verdensarv. Her er det stadig en hyggelig oplevelse at købe søde sager i Brødremenighedens Honningkagebageri – som folk har gjort det gennem 225 år – men også en gåtur i gaderne er interessant og giver et indblik i byens særprægede arkitektur og historie. I det hele taget er der masser af oplagte muligheder for at tage på besøg i Danmarkshistorien, når I er landet i Syd- og Sønderjylland: Måske mangler I at opleve Koldinghus Slot (13 km), Skamlingsbanken (10 km), Jellingstenene (56 km) og Ribe Domkirke (53 km) – ellers kan det varmt anbefales at nyde bystemning og shoppingmuligheder i både Haderslevs (17 km) og Aabenraas (41 km) gamle, brostensbelagte gader og maritime miljøer omkring de små havne mellem fjord og bælt.

Læs mere 
Ankomst
Den Gamle Grænsekro

Faciliteter

  • Hund tilladt
  • Ladestander til elbil
  • Trådløst internet

Adresse

Koldingvej 51
6070 Christiansfeld
Danmark

Hotelbeskrivelse

Den Gamle Grænsekro går i folkemunde under navnet Grænsekroen og er også kendt som Frederikshøj Kro. Kroen har som kgl. privilegeret gæstgiveri dannet ramme om store historiske begivenheder, royale besøg og festlige lejligheder gennem generationer. Det går en røverhistorie om, at stedets snarrådige kromand i 1864 fik indflydelse på, at kroen forblev dansk: Han skulle efter sigende have påvirket tyskerne under grænsedragningen med en omgang smiger, god mad og drikke – og på den måde lokket dem til at trække grænsen syd for kroen!

Kroen ligger i landlige omgivelser lige nord for Christiansfeld på den gamle landevej mellem Kolding og Haderslev. Strækningen blev i 2004 døbt Kongens Allé og beplantet med 271 lindetræer – et for hver kommune i Danmark – samt 14 træer omkring Kongestenen som en folkegave til kronprinsparrets bryllup.

Den Gamle Grænsekro har bar, morgenmadsrestaurant samt a la carte-restaurant, der er indrettet i den hyggelige, gamle krostue. I opholdsstuen med billard er der udgang til solterrasse, hvor der er udeservering i godt vejr, og udendørs findes der legeplads med bl.a. trampoliner. Der er desuden gratis trådløst internet (Wi-Fi) på kroen.

Der er gratis udendørs parkering samt ladestationer til elbiler (mod gebyr) ved kroen.

Indkvartering

Alle værelser er rummelige og hyggeligt indrettet med eget badeværelse, kaffe-/tefaciliteter, radio, TV og gratis trådløst internet (Wi-Fi).

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.00-10.00.
Aftensmad serveres kl. 18.00-22.00.
Eftermiddagskaffe serveres kl. 15.00-16.00.

Morgenmad serveres kl. 8.00-11.00 i weekender og på helligdage.
Der serveres eftermiddagskaffe med småkager på opholdets anden dag i krostuen.
Opholdets kromenu serveres i krostuen på en valgfri aften, som aftales med receptionen ved ankomsten.
Bemærk, at kroens restaurant kan være lukket søndage. På ophold henover en søndag vil de inkluderede serveringer derfor blive aftalt nærmere ved ankomsten.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr DKK 100,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Rart at vide

Grænsekroens restaurant kan være lukket på søndage.
OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Historiske oplevelser i grænselandet

  • Genforenings- og Grænsemuseet er et lille museum drevet af ildsjæle, som fortæller en stor historie. Her er alt om det berømte kongeridt samt udstillinger af både kanoner fra Skamlingsbanken og benproteser, der blev brugt til at smugle gods over den gamle grænse med. OBS: Kun åbent i begrænsede tidsrum ud over sommeren (se åbningstider på www.genforeningsmuseet.dk): 10 meter.
  • Der er anlagt trampesti fra Genforeningsmuseet langs et stykke af den slettede 1864-1920 grænse, som i 56 år adskilte Sønderjylland/Nordslesvig fra Danmark: 15 meter.
  • Christiansfeld blev d. 4. juli 2015 optaget på UNESCOs liste over verdensarv som et af kun syv steder i Danmark. Byen er en af Danmarks mest særprægede – og planlagte – grundlagt af Chr. VII i 1773 som koloni for en brødremenighed oprindeligt fra Tyskland. Rangen af verdensarvsby får Christiansfeld både for sin velbevarede, oprindelige arkitektur såvel som sit stadig levende bymiljø: 3 km.
  • Brødremenighedens Honningkagebageri anno 1783 på Lindegade i Christiansfeld: 3,5 km.
  • Skamlingsbanken mellem Kolding og Christiansfeld blev gjort til mindested efter krigen mod Tyskland i 1864. Stedet byder desuden på vandrestier i smuk natur: 10 km.
  • Koldinghus – Jyllands sidste kongeborg – spejler sig i slotssøen i Kolding centrum: 13 km.
  • Vingsted Historiske Værksted med jernalderlandsbyen ved Vingsted Sø i Bredsten: 40 km.
  • Ribe – Danmarks ældste by og Nordens ældste handelsby. Besøg Ribe Domkirke eller gå en tur i de idylliske gamle gader: 54 km.
  • Jellingstenene er også på UNESCOs liste over verdens kulturarv: 56 km.
  • Frøslevlejrens Museum ved Padborg – fangelejr fra 2. Verdenskrig (åbent fra februar til november): 70 km.
  • Dybbøl Mølle og Dybbøl Banke på Als har et spændende museum om slaget i 1864. Åbent fra påske til efterårsferien: 80 km.
  • Gråsten Slot og rosenhave, kongefamiliens sommerresidens. Slotshaven åben for besøgende, når familien ikke opholder sig på slottet: 68 km.
  • Sønderborg – smukt beliggende ved Als Sund. Besøg blandt andet Museum Sønderborg på Sønderborg Slot: 82 km.
Andre attraktioner i Syd- og Sønderjylland

  • Hejlsminde Strand ved Lillebælt er populær med sin badebro om sommeren ligesom lystsejlerne strømmer til den lille lystbådehavn: 11 km.
  • Geografisk Have i Kolding med blomster og planter fra hele verden samt en miniaturemodel af Kolding by som den så ud i 1800-tallet: 13 km.
  • Haderslev har både domkirken, sine smalle gamle gader, et hyggeligt miljø omkring havnen og Haderslev Dam, gode indkøbsmuligheder samt Ehlers Museet og Slesvigske Vognsamling at byde på: 17 km.
  • Trapholt Kunstmuseum med udsigt over Kolding Fjord: 18 km.
  • Bridgewalking er Danmarks nye attraktion (for alle over 140 cm) på den gamle Lillebæltsbro, indviet af Kronprinsesse Mary i maj 2015. Det er meget populært, så det anbefales at booke billetter på forhånd på www.bridgewalking.dk: 35 km.
  • Robert Jacobsens skulpturpark i Tørskind Grusgrav: 39 km.
  • Aabenraas brostensbelagte gader og den gamle havn med træskibene, der vidner om byens maritime storhedstid i 1800-tallet: 41 km.
  • GIVSKUD ZOO – oplev parkens dyr på en tur rundt i parken i egen bil eller tag en tur med Safaribussen (åbent marts-oktober – se åbningstider på www.givskudzoo.dk): 61 km.
  • LEGOLAND i Billund med miniaturemodeller af nogle af Europas største seværdigheder og masser af forlystelser for store og små (åbent marts-oktober): 65 km.
  • Aquadome i Billund – gigantisk tropisk badeland: 66 km.
  • Grænsehandel ved Kruså: 66 km.
  • Rømø er et møde med den rå Vadehavsnatur og yndigste, uspolerede ø-stemning. Oplev f.eks. Nationalmuseets Kommandørgård, der er et enestående indblik i livet og traditionerne på øen. Turen hertil går over den næsten 10 km lange Rømødæmning: 70 km.
  • Marsktårnet i Hjemsted ved Skærbæk er et 25 m højt udsigtstårn tegnet af de verdenskendte danske arkitekter Bjarke Ingels og Jakob Lange. Fra udsigtsplatformen har I en pragtfuld udsigt over marsklandet, og på en klar dag kan I se hele vejen til Esbjerg, Sild og Rømø. Ved udsigtstårnet er der endvidere reception med billetsalg, ishus, café, restaurant og minigolfbane. Marsktårnet er som udgangspunkt åbent alle dage fra 9.00 til solnedgang (åbningstiderne ændres løbende): 72 km.
  • Shoppingtur til Flensborg, der udover gågadernes mylder af specialforretninger byder på hyggelige gamle kaptajnsgårde og mikrobryggerier på havnen: 77 km.
  • H.C. Andersens Odense med eventyrdigterens fødehjem: 91 km.

Blogindlæg relateret til Den Gamle Grænsekro

De bedste forlystelses- og dyreparker i Danmark – fra nord til syd
250528080730_presse 0005 02c05ae6 d9aa 4651 8b5a fce2e98e0e57
3 generationer i Esbjerg – en weekend vi ikke glemmer
250512090938_abb67fdc 846a 4ab5 9da3 5db89df7d17f
En Perfekt Getaway på Læsø Guesthouse
240926022114_460594539 10233091407125296 2448560761945063009 n
Mange gode vandretips!
231024013007_harzen
Kort

Radius omkring hotel:


Den Gamle Grænsekro
Koldingvej 51
6070 Christiansfeld
Danmark

E 009° 28.824'
N 55° 22.811'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Feriefornøjelser ved Lillebælt

Feriefornøjelser ved Lillebælt

Midt i Danmark, tæt på det hele og perfekt til at opleve alle seværdighederne i Jylland og på Fyn.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4.1 af 5  
Baseret på 200 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.1 af 5
Service
4.2 af 5
Værelse/lejlighed
4 af 5
Faciliteter
3.9 af 5
Morgenmad
3.8 af 5
Aftensmad
4.4 af 5
Beliggenhed
4 af 5

Den Gamle Grænsekro

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 1.699,-

Kroophold i Sønderjylland inkl.

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • 1 x velkomstdrink
  • 1 x 2-retters kromenu
  • 1 x eftermiddagskaffe med hjemmebagte småkager
  • Rabat på greenfee
;