den gamle graensekro
den gamle graensekro
den gamle graensekro
  • Kgl. Privilegeret kro
  • Hyggelig, gammel krostue
  • Rummelige værelser
cd top arrow

Den Gamle Grænsekro

3 dages kør selv-ferie på historisk 3-stjernet kro ved Christiansfeld i Sønderjylland, Danmark

Hygge og historie går hånd i hånd, når I tjekker ind til en romantisk miniferie på Den Gamle Grænsekro ved Christiansfeld. Her bor I midt i Sønderjyllands sjæl - det var lige uden for disse vinduer, Kong Chr. X steg på sin hvide hest og red lige ind i sønderjydernes hjerter ved Genforeningen i 1920 - og atmosfæren emmer stadig af nostalgi og charme i den gamle kros stuer og værelser, der er holdt i klassisk stil, probert, pænt og prunkløst. Her er ingen vild luksus - til gengæld får I stemning for alle pengene, god dansk mad og stærke traditioner på en af de mest autentiske kroferieoplevelser i Danmark. Grænsekroen har modtaget gæster siden begyndelsen af 1600-tallet, men det er den skelsættende begivenhed d. 10. juli 1920, der for alvor sætter kroen på det nationalromantiske verdenskort i danskernes bevidsthed: Kroen var intet mindre end centrum for festlighederne, da Danmark fejrede genforeningen med Sønderjylland, og den næsten mytiske begivenhed gik over i historiebøgerne og lever stadig i bedste velgående - lige over for Grænsekroen ligger Genforenings- og Grænsemuseet - og området her er i det hele taget en lille tidsrejse i den historie, der stadig kalder på så mange følelser her i det sønderjyske. Grænsekroen ligger lige nord for den historiske honningkageby Christiansfeld (3 km), der i juli 2015 blev kronet som en af Danmarks mest unikke seværdigheder med optagelsen på UNESCOs liste over verdensarv. Her er det stadig en hyggelig oplevelse at købe søde sager i Brødremenighedens Honningkagebageri - som folk har gjort det gennem 225 år - men også en gåtur i gaderne er interessant og giver et indblik i byens særprægede arkitektur og historie. I det hele taget er der masser af oplagte muligheder for at tage på besøg i Danmarkshistorien, når I er landet i Syd- og Sønderjylland: Måske mangler I at opleve Koldinghus Slot (13 km), Skamlingsbanken (10 km), Jellingestenene (56 km) og Ribe Domkirke (53 km) - ellers kan det varmt anbefales at nyde bystemning og shoppingmuligheder i f.eks. Haderslevs (17 km) og Aabenraas (41 km) gamle, brostensbelagte gader og gamle, maritime miljøer omkring de små havne mellem fjord og bælt.
Træd ind i historien på Den Gamle Grænsekro i Sønderjylland
Glæd jer til en helt autentisk krooplevelse på jeres næste miniferie
Her kommer I på kroferie med hygge og historie i Danmarks hjerte
Christiansfeld kom på UNESCOs liste over verdensarv i 2015
Den gamle brønd bag søsterhuset i Christiansfeld
Christiansfelds berømte honningkagebageri på Lindegade
Tradition i Christiansfeld: Unge par forloves ved at bryde et honninghjerte
Christiansfeld er også berømt for sine kakkelovne fra egen fabrik
Turister på besøg i den unikke verdensarvsby Christiansfeld
Brødrehuset i Christiansfeld i Sønderjylland
Søsterhuset i Christiansfeld i Sønderjylland
Kirken - eller Salen - i Christiansfeld har et af Danmarks største kirkerum
Selv brødremenighedens begravelser på Gudsageren i Christiansfeld foregik med stram planlægning - kvinder og mænd hver for sig
Skamlingsbanken er med sine 113 m det højeste punkt i det historiske Sønderjylland
Den gamle kongeborg Koldinghus er grundlagt i 1200-tallet
I dag er Koldinghus også et meget seværdigt museum
Trapholt i Kolding med moderne kunst og smuk udsigt over fjorden
Trapholt i Kolding med moderne kunst og smuk udsigt over fjorden
Strandene ved Lillebælt er idylliske og badevenlige
Sommeridyl ved Hejlsminde Strand i Sønderjylland
Sommeridyl ved Hejlsminde Strand i Sønderjylland
Danmarks nationalsymbol: Dybbøl Mølle i Sønderjylland
Runestenene, kirken og de to kæmpegravhøje ved Jelling udgør Jellingmonumenterne på UNESCOs liste over verdensarv
Bindingsværk og bymiljø i domkirkebyen Haderslev
Brødremenighedens begravelsesplads i Christiansfeld
Tilbage på grænsekroen efter dagens udflugter i Sønderjylland

Ankomst

Den Gamle Grænsekro

Den Gamle Grænsekro
Den Gamle Grænsekro
Den Gamle Grænsekro
Den Gamle Grænsekro
Den Gamle Grænsekro
Den Gamle Grænsekro
Den Gamle Grænsekro
Den Gamle Grænsekro
Den Gamle Grænsekro
Den Gamle Grænsekro
Den Gamle Grænsekro
Den Gamle Grænsekro
Den Gamle Grænsekro
Den Gamle Grænsekro
Den Gamle Grænsekro
Den Gamle Grænsekro
Den Gamle Grænsekro
Den Gamle Grænsekro
Den Gamle Grænsekro
Den Gamle Grænsekro
Den Gamle Grænsekro
Den Gamle Grænsekro
Den Gamle Grænsekro
Den Gamle Grænsekro

Adresse

Koldingvej 51
6070 Christiansfeld
Danmark

Hotelfaciliteter

Den Gamle Grænsekro går i folkemunde under navnet Grænsekroen og er også kendt som Frederikshøj Kro. Kroen har som kgl. privilegeret gæstgiveri dannet ramme om store historiske begivenheder, royale besøg og festlige lejligheder gennem generationer. Det går en røverhistorie om, at stedets snarrådige kromand i 1864 fik indflydelse på, at kroen forblev dansk: Han skulle efter sigende have påvirket tyskerne under grænsedragningen med en omgang smiger, god mad og drikke - og på den måde lokket dem til at trække grænsen syd for kroen!

Kroen ligger i landlige omgivelser lige nord for Christiansfeld på den gamle landevej mellem Kolding og Haderslev. Strækningen blev i 2004 døbt Kongens Allé og beplantet med 271 lindetræer - et for hver kommune i Danmark - samt 14 træer omkring Kongestenen som en folkegave til kronprinsparrets bryllup.

Den Gamle Grænsekro har bar, morgenmadsrestaurant samt a la carte-restaurant, der er indrettet i den hyggelige, gamle krostue. I opholdsstuen med billard er der udgang til solterrasse, hvor der er udeservering i godt vejr, og udendørs findes der legeplads med bl.a. trampoliner. Der er gratis, trådløst internet på kroen samt gratis, udendørs parkering.


Alle værelser er rummelige og hyggeligt indrettet med eget badeværelse, kaffe/the-faciliteter, radio, TV og gratis trådløst internet.

Rart at vide

Grænsekroens restaurant kan være lukket på søndage.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) er vejledende. Priserne er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. prisændringer.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 12.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.00-10.00.
Eftermiddagskaffe serveres kl. 15.00-16.00.
Middag serveres kl. 18.00-22.00.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund. Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes hund, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.

Rejsetips

0-50 km

  • Genforenings- og Grænsemuseet er et lille museum drevet af ildsjæle, som fortæller en stor historie. Her er alt om det berømte kongeridt samt udstillinger af både kanoner fra Skamlingsbanken og benproteser, der blev brugt til at smugle gods over den gamle grænse med. OBS: Kun åbent i begrænsede tidsrum ud over sommeren (se åbningstider på www.genforeningsmuseet.dk): 10 m.
  • Der er anlagt trampesti fra Genforeningsmuseet langs et stykke af den slettede 1864-1920 grænse, som i 56 år adskilte Sønderjylland/Nordslesvig fra Danmark: 15 m.
  • Christiansfeld blev d. 4. juli 2015 optaget på UNESCOs liste over verdensarv som et af kun syv steder i Danmark. Byen er en af Danmarks mest særprægede - og planlagte - grundlagt af Chr. VII i 1773 som koloni for en brødremenighed oprindeligt fra Tyskland. Rangen af verdensarvsby får Christiansfeld både for sin velbevarede, oprindelige arkitektur såvel som sit stadig levende bymiljø: 3 km.
  • Brødremenighedens Honningkagebageri anno 1783 på Lindegade i Christiansfeld: 3,5 km.
  • Skamlingsbanken mellem Kolding og Christiansfeld blev gjort til mindested efter krigen mod Tyskland i 1864. Stedet byder desuden på vandrestier i smuk natur: 10 km.
  • Hejlsminde Strand ved Lillebælt er populær med sin badebro om sommeren ligesom lystsejlerne strømmer til den lille lystbådehavn: 11 km.
  • Koldinghus - Jyllands sidste kongeborg - spejler sig i slotssøen i Kolding centrum: 13 km.
  • Geografisk Have i Kolding med blomster og planter fra hele verden samt en miniaturemodel af Kolding by som den så ud i 1800-tallet: 13 km.
  • Haderslev har både domkirken, sine smalle gamle gader, et hyggeligt miljø omkring havnen og Haderslev Dam, gode indkøbsmuligheder samt Ehlers Museet og Slesvigske Vognsamling at byde på: 17 km.
  • Trapholt Kunstmuseum med udsigt over Kolding Fjord: 18 km.
  • Bridgewalking er Danmarks nye attraktion (for alle over 140 cm) på den gamle Lillebæltsbro, indviet af Kronprinsesse Mary i maj 2015. Book evt. billet på forhånd på www.bridgewalking.dk: 35 km.
  • Robert Jacobsens skulpturpark i Tørskind Grusgrav: 39 km.
  • Vingsted Historiske Værksted med jernalderlandsbyen ved Vingsted Sø i Bredsten: 40 km.
  • Aabenraas brostensbelagte gader og den gamle havn med træskibene, der vidner om byens maritime storhedstid i 1800-tallet: 41 km.
51-100 km

  • Ribe - Danmarks ældste by og Nordens ældste handelsby. Besøg Ribe Domkirke eller gå en tur i de idylliske gamle gader: 54 km.
  • Jellingstenene er også på UNESCO's liste over verdens kulturarv: 56 km.
  • Givskud Zoo - oplev parkens dyr på en tur rundt i parken i egen bil eller tag en tur med Safaribussen (åbent marts-oktober - se åbningstider på www.givskudzoo.dk): 61 km.
  • Legoland i Billund med miniaturemodeller af nogle af Europas største seværdigheder og masser af forlystelser for store og små (åbent marts-oktober): 65 km.
  • Aquadome i Billund - gigantisk tropisk badeland: 66 km.
  • Grænsehandel ved Kruså: 66 km.
  • Gråsten Slot og rosenhave, kongefamiliens sommerresidens. Slotshaven åben for besøgende, når familien ikke opholder sig på slottet: 68 km.
  • Frøslevlejrens Museum ved Padborg - fangelejr fra 2. Verdenskrig (åbent fra februar til november): 70 km.
  • Sønderborg - smukt beliggende ved Als Sund. Besøg blandt andet Museum Sønderborg på Sønderborg Slot: 82 km.
  • Rømø er et møde med den rå Vadehavsnatur og yndigste, uspolerede ø-stemning. Oplev f.eks. Nationalmuseets Kommandørgård, der er et enestående indblik i livet og traditionerne på øen. Turen hertil går over den næsten 10 km lange Rømødæmning : 70 km.
  • Shoppingtur til Flensborg, der udover gågadernes mylder af specialforretninger byder på hyggelige gamle kaptajnsgårde og mikrobryggerier på havnen: 77 km.
  • Dybbøl Mølle og Dybbøl Banke på Als har et spændende museum om slaget i 1864. Åbent fra påske til efterårsferien: 80 km.
  • H.C. Andersens Odense med eventyrdigterens fødehjem: 91 km.

Rejseblogs

Kort

Radius omkring hotel:


Den Gamle Grænsekro
Koldingvej 51
6070 Christiansfeld
Danmark


E 009° 28.824'
N 55° 22.811'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar

Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter. Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu.

Film

Vi er Happydays - filmen om din feriefabrik
Baseret på 23 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.4 af 5
Service
4.4 af 5
Værelse/lejlighed
4.1 af 5
Faciliteter
3.8 af 5
Morgenmad
3.8 af 5
Aftensmad
4.4 af 5
Beliggenhed
3.7 af 5

Den Gamle Grænsekro

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 1.249,-

Kroferie i Sønderjylland inkl.

  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenbuffet
  • 1 x 2-retters kromenu
  • 1 x eftermiddagskaffe med småkager
  • Fri Wi-Fi
  • Check out kl. 12
cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere