Hotel sogaarden brorup
Hotel sogaarden brorup
Hotel sogaarden brorup
Hotel sogaarden brorup
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Lukket have med sommerterrasse
  • Bowlingcenter og Compact-golf
  • Legeplads med hoppepude
cd top arrow

Weekendophold i Sydjylland

3 dages kør selv-ferie på 3-stjernet hotel i Brørup, Sydjylland

Tag på weekend med vennerne, eller saml familien til en aktiv miniferie, hvor andre klarer besværet med mad og rengøring: På Hotel Søgården har I adgang til flere aktiviteter, hvor I kan få brugt masser af krudt, inden køkkenet serverer en god middag som afslutning på dagen. Hotellet har eget bowlingcenter med 10 bowlingbaner – og en hyggelig bar at slukke tørsten i undervejs – og på Compact-golfbanen er der i sommerhalvåret udfordringer på denne særlige blanding af minigolf og putterbane i hotellets lukkede have. Måske får I alligevel også lyst til en lille udflugt – og et mere interessant område, kan I næsten ikke havne i. Hotel Søgården ligger lige nord for Kongeåen, der er indgangen til alle seværdighederne i det smukke Syd- og Sønderjylland.

Tager I vestpå, ligger Danmarks ældste by Ribe (26 km) med sin yndige, velbevarede bymidte omkring domkirken lige ud til Vadehavet, hvor der også venter imponerende naturfænomener, sort sol og enorme forskelle mellem ebbe og flod. I Esbjerg kan I stå ved foden af kæmpeskulpturen Mennesket ved havet, der spejder ud over den enorme Nordsø ved Sædding Strand lige nord for byen (47 km). Østpå venter Kolding, der er en kreativ by med et levende miljø (32 km), som byder på masser af shoppingmuligheder samt store kulturperler som kunstmuseet Trapholt og slottet Koldinghus, der er i århundreder var kongerigets centrum. I kan også oplagt besøge Danmarks dåbsattest: Jellingestenene (45 km) og blive endnu klogere på Danmarkshistorien på en tur til honningkagebyen Christiansfeld (49 km), der i 2015 kom på UNESCOs liste over verdensarv – lige nord for Christiansfeld passerer I den gamle grænseovergang, som Kong Christian X red over på sin hvide hest i 1920, da Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Eller tag en smuttur til Fyn, og prøv f.eks. bridgewalking, hvor I kommer på en storslået gåtur oven på konstruktionen af den gamle Lillebæltsbro 60 meter over vandoverfladen (51 km).

Hotel Søgårdens centrale placering midt mellem Kolding og Esbjerg giver jer hurtigt fornemmelsen af at bo lige i hjertet af Danmark med let adgang til alle de populære seværdigheder i hele Syd- og Sønderjylland samt på Fyn. Perfekte rammer til weekendopholdet eller den lille miniferie hele året, når I måtte trænge til et afbræk i hverdagen.

Læs mere 
Ankomst
Hotel Søgården Brørup

Faciliteter

  • Hund tilladt
  • Røgfrit
  • Trådløst internet

Adresse

Stadionvej 7-11
6650 Brørup
Danmark

Hotelbeskrivelse

På Hotel Søgården byder Alice og Palle velkommen til en ferieoplevelse i familiære og komfortable rammer. Hotellet ligger i landsbyen Brørup ved siden af byens lille bypark med søer og vandrestier, og hotellet har en lang række aktivitetsmuligheder og faciliteter til jeres miniferie.

Her er en børnevenlig restaurant og overdækket terrasse med udeservering, når vejret tillader det. Hotellet tilbyder desuden en hyggelig bar, bordtennis, billard, fodboldbord, legerum, gratis Wi-Fi samt lukket have med kroket, petanque, legeplads med hoppepude, gynger og svingkarrusel samt 18-hullers Compact Golf-anlæg, som er en blanding mellem minigolf og en putterbane.
Bemærk, at golfanlægget kun er åbent i sommerhalvåret – tidspunkterne er angivet i receptionen.
OBS: Det er altid en god idé at reservere plads på golfanlægget, hvis I kommer som en gruppe.

Hotellets bowlingcenter har 10 bowlingbaner (mod betaling), hvoraf 4 er udstyret med elektroniske børnebander, der kan hæves og sænkes individuelt samt 5 med børnebander, der hæves for hele banen.

Hotellet er røgfrit, og der er gratis, udendørs parkering ved hotellet.

Indkvartering

Alle værelser har to separate boksmadrasser (90 x 200 cm) og udgang til egen møbleret terrasse og er desuden indrettet med badeværelse, kaffe/te-faciliteter, lille køleskab, stol og skrivebord, TV og gratis Wi-Fi. Evt. opredning til børn sker i køjesenge eller sovesofa.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmaden serveres hverdage kl. 6.30–9.00 samt weekender og helligdage kl. 8.00-10.00.
På søndage er restauranten lukket efter morgenmaden.
Aftensmaden serveres kl. 17.30–20.00.
Valget mellem middag eller buffet forestås af køkkenchefen.
Allergener eller ønsker om særkost bedes oplyst i forbindelse med booking. Hotellet beregner en merpris herfor på kr. 150,- pr. person/dag.
Børn får kun morgenmad under opholdet. Ønskes yderligere måltider, bestilles og betales dette på hotellet.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr DKK 200,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Rart at vide

Der er mulighed for at leje babyseng mod gebyr DKK 200,- pr. ophold, som afregnes direkte med hotellet. Evt. babyseng skal reserveres ved bookingen, og babydyne og -pude medbringer man selv.

Suite med spabad
Der er mulighed for på forespørgsel at opgradere til en suite med eget spabad. Suiten skal bestilles direkte ved bookingen. Gebyr kr. 125,- pr. værelse/nat afregnes med hotellet ved ankomst.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Tag på opdagelse i Syd- og Sønderjylland

  • Enghave Naturpark har minizoo samt put & take: 5 km.
  • Forkæl den søde tand med en overflod af hjemmebag på Gram Slot, når de serverer ægte sønderjysk kaffebord – husk at bestille bord: 24 km.
  • I Kolding Storcenter, Jyllands største storcenter, findes alt under et tag med 120 forretninger og et stort biografcenter: 30 km.
  • Koldinghus – Jyllands sidste kongeborg – spejler sig i slotssøen i Kolding centrum: 32 km.
  • SlotssøBadet i Kolding – tropisk klima og 7 bassiner for hele familien samt wellness for voksne i Dronning Dorotheas Badstue: 33 km.
  • Trapholt er Danmarks eneste kunstmuseum for både billedkunst, kunsthåndværk, design og møbeldesign. Her er en fin samling af moderne billedkunst og mulighed for at besøge Arne Jacobsens unikke sommerhus i haveanlægget, som i sig selv er seværdigt. Museets specielle arkitektur bugter sig gennem skulpturparken højt over Kolding Fjord, og fra museet og caféen er der en fantastisk udsigt: 37 km.
  • Oplev Fanø – ferieøen i Vadehavet, hvor der venter masser af barsk natur og autentisk kultur mellem byerne Nordby og Sønderho, hvoraf sidstnævnte er præmieret som Danmarks smukkeste landsby. Tag færgen fra havnen i Esbjerg: 44 km.
  • Esbjerg var engang Danmarks største fiskerihavn, og det kan anbefales at se Fiskeri- og Søfartsmuseum – men ellers er byen også kendt for sin kæmpeskulptur Mennesket ved havet, der spejder ud over den enorme Nordsø: 47 km.
  • Bedste badestrand ved vestkysten er Vesterstrand nord for Esbjerg: 50 km.
  • Marsktårnet i Hjemsted ved Skærbæk er et 25 m højt udsigtstårn tegnet af de verdenskendte danske arkitekter Bjarke Ingels og Jakob Lange. Fra udsigtsplatformen har I en pragtfuld udsigt over marsklandet, og på en klar dag kan I se hele vejen til Esbjerg, Sild og Rømø. Ved udsigtstårnet er der endvidere reception med billetsalg, ishus, café, restaurant og minigolfbane. Marsktårnet er som udgangspunkt åbent alle dage fra 9.00 til solnedgang (åbningstiderne ændres løbende): 52 km.
  • Bedste badestrand ved østkysten er Hvidbjerg Strand ved Vejle Fjord: 59 km.
  • Oplev sort sol ved Vadehavet i Sønderjylland og Nordtyskland fra sidst i marts til medio april og igen fra medio september til midt i oktober. I kan f.eks. begynde turen ved Tøndermarskens Naturcenter ved Højer: 77 km.
  • Den tyske grænse ved Sæd/Süderlügum med gode muligheder for at gøre et kup eller to i grænsehandlen: 78 km.
Topattraktioner for feriefamilien

  • Ribe VikingeCenter er et historisk oplevelsescenter med autentiske rekonstruktioner af det allerældste Ripa (Ribe). Her kan I bl.a. møde sortsmeden, kongens møntslager, vølven, husfruen, trællen, krigeren, falkoneren, træsmeden, storbonden og alle gårdens dyr samt hverdagen på Markedspladsen og Ripa Havn ånno 750, hvor handelsfolkenes både ligger ved kajen. Man er velkommen til at kigge ind i vikingernes huse, Ansgar Kirke af træ samt Storgården og Ringvolden, hvor krigerne og bueskytterne holder til: 30 km.
  • Legoland i Billund er altid en oplevelse med sine miniaturemodeller af nogle af Europas største seværdigheder samt masser af forlystelser (åbent marts-oktober): 32 km.
  • Givskud Zoo med løveparken, de berømte gorillaer og en stor dinosaurerudstilling. Man kan opleve parkens dyr på en tur rundt i egen bil eller med Safaribussen (åbent april-oktober): 45 km.
  • Madsby Legepark er en oplevelse for hele familien i Fredericia. Der er gratis entré, ligesom det også er gratis at gøre brug af de fleste af de mange legemuligheder (robåde, toget og minigolf dog undtaget). Legeparken består bl.a. af legeplads, dyrepark og voliereanlæg med tropiske fugle. Hele sommeren er der forskellige former for underholdning: 50 km.
  • Bridgewalking er hurtigt blevet en af Danmarks mest populære attraktioner (for alle over 140 cm), siden den blev indviet af Kronprinsesse Mary i maj 2015. Turen går med guide og sikkerhedsliner over jerndragerne på den gamle Lillebæltsbro. Book evt. tid på forhånd på www.bridgewalking.dk – der kan være rift om billetterne!: 20 km.
  • Hvalsafari – Lillebælt har en af verdens tætteste bestande af marsvin - påstigning på Middelfart Gl. Havn: 51 km.
  • Oplevelsesparken Universe Science Park (Danfoss) er stedet, hvor videnskab og verdens andre spændende fænomener kan ses og mærkes. Oplev en gejser springe 18 meter, tag turen med VR Coaster, ind i Film Studio, op i Sky Trail, prøv angry birds 5D-simulatoren, en Segway - eller verdens første ParadropVR (åbent april-oktober): 121 km
Det historiske Sønderjylland

  • Kongeåen har haft en central rolle i Danmarkshistorien. Lige siden oldtiden har tolden ved denne naturlige grænse været en vigtig indtægtskilde i lokalområdet – og senest var Kongeåen grænsen, der skilte Danmark og Sønderjylland frem til 1920. Ved Foldingbro kan man se genforeningsstenen og nyde naturpragten i den smukke ådal: 6 km.
  • Ribe er Danmarks ældste by og Nordens ældste handelsby med et fantastisk velbevaret bymiljø omkring Ribe Domkirke. En tur op i tårnet giver desuden et flot blik ud mod Nationalpark Vadehavet: 26 km.
  • Jellingstenene, Danmarks dåbsattest rejst af Harald Blåtand i år 965, hører sammen med de to store gravhøje, hvor Gorm Den Gamle og dronning Thyra menes at være begravet, til Jelling Monumenterne, der er på UNESCO's liste over verdens kulturarv. Her finder man desuden oplevelsescenteret Kongernes Jelling, hvor man gennem unikke og moderne, digitale sanseoplevelser kan lære om Jellingestenene, vikingernes liv og Danmarks gamle konger: 45 km.
  • Haderslev har både domkirken, sine smalle gamle gader, et hyggeligt miljø omkring havnen og Haderslev Dam, gode indkøbsmuligheder samt ægte vægtere, der synger solen ned om sommeren: 48 km.
  • Christiansfeld blev d. 4. juli 2015 optaget på UNESCOs liste over verdensarv som et af kun syv steder i Danmark. Byen er en af Danmarks mest særprægede - og planlagte - grundlagt af Chr. VII i 1773, men de fleste kender byen for Brødremenighedens Honningkagebageri anno 1783: 49 km.
  • Aabenraas maritime storhedstid i 1800-tallet kan spores mange steder i de hyggelige krogede gyder og på havnen, hvor stolte træskibe ligger ankret op: 64 km.
  • Dybbøl Mølle står som selve nationalsymbolet i grænselandet. Møllen og kornmagasinet er indrettet med udstillinger over historien, og på det store, nye historiecenter Dybbøl Banke/1864 (åbent april-oktober) træder man direkte ind i de dramatiske dage under krigen i 1864. Her serveres hele historien gennem både film og levende aktører, og man kan gå tur ad det rekonstruerede stykke skanse mellem løbegrav, soldaterbarakker og Dybbøl Mølle. Nederlaget ved Dybbøl betød, at Danmark måtte afhænde dele af Sønderjylland samt Slesvig til Tyskland, og først i 1920 blev Sønderjylland atter dansk efter den folkeafstemning, som vi fejrer 100-året for i år: 101 km.

Blogindlæg relateret til Hotel Søgården Brørup

De bedste forlystelses- og dyreparker i Danmark – fra nord til syd
250528080730_presse 0005 02c05ae6 d9aa 4651 8b5a fce2e98e0e57
3 generationer i Esbjerg – en weekend vi ikke glemmer
250512090938_abb67fdc 846a 4ab5 9da3 5db89df7d17f
En Perfekt Getaway på Læsø Guesthouse
240926022114_460594539 10233091407125296 2448560761945063009 n
Mange gode vandretips!
231024013007_harzen
Kort

Radius omkring hotel:


Hotel Søgården Brørup
Stadionvej 7-11
6650 Brørup
Danmark

E 009° 1.015'
N 55° 29.299'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Feriefornøjelser ved Lillebælt

Feriefornøjelser ved Lillebælt

Midt i Danmark, tæt på det hele og perfekt til at opleve alle seværdighederne i Jylland og på Fyn.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4.3 af 5  
Baseret på 214 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.5 af 5
Service
4.4 af 5
Værelse/lejlighed
4.3 af 5
Faciliteter
4.3 af 5
Morgenmad
4 af 5
Aftensmad
4.3 af 5
Beliggenhed
4.1 af 5

Hotel Søgården Brørup

Pris pr. person i dobbeltværelse
Fra DKK 1.099,-

Weekendophold i Sydjylland inkl.

  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenbuffet
  • 2 x 2-retters middag/buffet
  • Kaffe og sødt på ankomstdagen
  • 1 x Compact-Golf pr. værelse (medio april-medio oktober)
  • Rabatvoucher til bowling (100,- i rabat pr. værelse og banetime)
  • Værelse med egen terrasse
;