Foldens hotel
Foldens hotel
Foldens hotel
Foldens hotel
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Historisk hotel fra 1899
  • Restaurant, cafe og viseværtshus
  • Bo på gågaden i Skagen centrum
cd top arrow

Skagens mest centrale hotel

4 dages kør selv-ferie på 3-stjernet centrumhotel i Skagen, Nordjylland

Foldens Hotel har været en del af Skagens historie siden 1899, og de gamle mure midt i byens bankende hjerte er fyldt med romantik og nostalgi, der rækker tilbage til dengang, Krøyer, Drachmann og Ancher spadserede rundt i gaderne. Hotellet danner i dag indgangsport til gågaden, men ved opførelsen var det placeringen tæt på Skagen Banegård, der var åbnet i 1890 og begyndte at trække strømme af turister til byen, som var hemmeligheden bag succesen. Dengang som nu valfartede godtfolk til toppen af Danmark for at fornemme stemningen og lyset, som guldaldermalerne havde formidlet til verdensberømmelse. De indlogerede sig centralt og hyggeligt på Foldens Hotel, og siden den tid har etablissementet hørt til Skagens mest elskede mødesteder – blandt andet også på grund af det populære Viseværtshuset, der er byens ældste musiksted.

Her kan I sidde på solterrassen, når solen skinner, og betragte livet på gågaden og skue mod banegården, der i sig selv er en pryd for byen med Ulrik Plesners kendte og elskede arkitektur, der byder velkommen til Skagen. Slentrer I gennem de små stræder bagom hovedgaden og ned mod Skagens Museum (350 m), kan I stadig få en fornemmelse af at være i Skagen anno 1899: De små huse omkranset af miniputhaver og hvide stakitter er ikke ændret meget siden dengang. Ved Skagens Museum kan I udnytte muligheden for at se den nye tilbygning, der satte sindene i kog heroppe, men også var en tiltrængt ny ramme om de gamle værker. Herefter kan det anbefales at slå vejen forbi havnen med de ikoniske, røde pakhuse, hvor der er liv og leben hele sommeren. Men kommer I uden for den mest travle højsæson, er der anderledes god plads og oprindelig atmosfære på jeres miniferie i Skagen.

Når I har shoppet færdig i gågaderne, været med Sandormen på Grenen og en tur ude på Skagen Sønderstrand, kan det måske også lokke med et par udflugter her i et af Danmarks smukkeste hjørner. Turen kan f.eks. foregå på cykel via den gamle Hulsigbane, der i dag snor sig som en hyggelig cykelsti langs klitter og lyng på hele Skagens Odde. Uanset vejr, vind og årstid er Skagen med sin unikke charme en af årets mest idylliske ferieoplevelser.

Læs mere 
Ankomst
Foldens Hotel

Faciliteter

  • Cykeludlejning
  • Røgfrit
  • Trådløst internet

Adresse

Sct. Laurentii Vej 41
9990 Skagen
Danmark

Hotelbeskrivelse

Foldens Hotel blev opført i 1899 af byens legendariske politimester, som med hotellet fik en ny levevej, som familien Folden videreførte i næsten 100 år.

Hotellet har restaurant, bar og bistro/cafe, og så er Foldens Hotel ramme om byens spillested; Viseværthuset, som ligger ud til gågaden, og hvor der er levende musik alle weekender i perioden april t.o.m. september foruden dagligt i sommerperioden. Hotellet tilbyder flere terrasser, hvor man kan sidde og nyde solen, samt gratis Wi-Fi og cykeludlejning. Hotellet er røgfrit.

Der er gratis, udendørs parkering i hotellets gård (begrænset antal pladser) samt ladestation til elbil (mod gebyr). Derudover mulighed for offentlig parkering (mod gebyr) ved stationen 50 meter fra hotellet.

Indkvartering

Komfortdobbeltværelserne er hotellets største og flotteste dobbeltværelser med god udsigt over byen eller gågadens liv. Alle komfortværelser ligger på hotellets 1. og 2. etage og er indrettet i klassisk stil med eget badeværelse med føntørrer, lille køleskab, siddepladser med bord samt TV og gratis Wi-Fi.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.00-11.00.
Aftensmad serveres kl. 18.00-21.00.

Tidspunktet for middagene aftales nærmere med receptionen ved ankomst.
Den inkluderede 3-retters middag serveres på opholdets sidste aften.

Kæledyr er ikke tilladt på hotellet.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Seværdigheder i Skagen centrum

  • Skagens Museum med den unikke samling af Skagensmalernes store værker blev stiftet i 1908 i spisesalen på Brøndums Hotel og opført i 1926 af Ulrik Plesner i Brøndums baghave. Brøndums spisesal med den berømte frise under loftet af Skagensmalernes portrætter af hinanden blev siden også flyttet til museet, hvor man i dag kan se den stå i sin originale form fra dengang, den var ramme om Skagensmalernes sociale samvær, diskussionsklubber og fester. I 2015 udbyggede man museet, som nu også rummer en stor kunstbutik og endnu en stor udstillingshal: 300 m.
  • Brøndums Hotel er stadig nabo til Skagens Museum og stedet, hvor man skal spise frokost med smørrebrød af musselmalet porcelæn og drikke bjesk af duggede, danske snapsglas. Det ikoniske hotel, der er Anna Anchers barndomshjem og har rummet mangt en fest for Skagensmalerne, er ganske enkelt indbegrebet af levende historie og god service, som man ikke finder mange andre steder i dag: 350 m.
  • Skagen Havn er både en travl, moderne fiskerihavn – og centrum for badegæsternes sommerrendezvous, hvor landkrabber og turister mødes for at suge stemningen til sig. Derfor er her et charmerende miks af dynamik og industri i Danmarks største fiskerihavn, hvor der dagligt landes tonsvis af fisk, og anderledes afslappet feriestemning mellem restauranterne i lystbådehavnen indrettet i de røde pakhuse, som alle kender fra Skagens postkort, opført i 1905-07 af arkitekt Thorvald Bindesbøll: 350 m.
  • Skagen har Skandinaviens første bamsemuseum, og her er kunstneren Bjørn Nørgaards Lykkebjørn frontfigur sammen flere andre kendte danskeres bamser: 400 m.
  • Besøg også Michael og Anna Anchers smukt bevarede hjem, der er indrettet i kunstnerparrets meget personlige stil, som var langt forud for deres tid. Ved siden af ligger Saxilds Gaard, hvor der i sommersæsonen er café og museumsbutik: 450 m.
  • Skagen Bryghus er etableret i 2005 og har siden vundet flere priser for sit gode øl. Der er butik og servering i den historiske bygning, som tidligere husede Skagens gamle elværk: 650 m.
  • Skagen Turistbureau ved havnen giver jer tips til udflugtsmål og arrangerer guidede ture: 800 m.
  • Skagen Sønderstrand blev udødeliggjort i 1893 med P.S. Krøyers portræt af Anna Ancher og Marie Krøyer arm i arm på maleriet ”Sommeraften på Skagen Sønderstrand”. I dag er det en børnevenlig og bilfri badestrand tæt på centrum. Det er desuden her Skt. Hans-bålet tændes hvert år, men strandstrækningen er et populært udflugtsmål på alle tider af året: 1,1 km.
Skagens Gren, Vesterby & Gammel Skagen

  • I 1627 opførte man Danmarks første vippefyr og håbede, det ville bringe antallet af skibsforlis ved Grenen ned. Det blev i 1858 afløst af datidens moderne højteknologi, men vippefyret med den åbne brændekurv står endnu: 1,2 km.
  • I den berømte digter og maler Holger Drachmanns hus, Villa Pax, kan I både se et udsnit af Drachmanns egne marinemalerier og olieværker fra f.eks. P.S. Krøyer: 1,4 km.
  • Kystmuseet i Skagen Vesterby er et kombineret frilufts- og udstillingsmuseum, som belyser den del af Skagens oprindelige historie, der handler om fiskeriet, søfarten og redningstjenesten: 1,5 km.
  • I Maskinrummet på Jollehavnen kan I opleve Danmarks største motorsamling. Museet ejer bl.a. en historisk Bedford-bus fra 1937, som man kan tage en tur med i sommersæsonen. Museet vokser med rekordfart, og i 2026 bliver det nye Maskinrummet i Skagens gamle fiskeauktionshaller indviet, beliggende bag Skagen Fiskerestaurant i de røde pakhuse i den indre havn: 1,5 km.
  • Går man tur i klitterne syd for Skagen Vesterby kan man ikke undgå at lægge mærke til Klitgaarden – også kendt som Kongevillaen – der rager op over marehalmen herude. Kongefamiliens sommerresidens gennem næsten et århundrede blev bygget af en af datidens største arkitekter, Ulrik Plesner, i 1914 til Kong Chr. X, men har siden 2000 fungeret som refugium for videnskabsfolk og kunstnere: 2,2 km.
  • Det Grå Fyr stikker op over det smukke, lyngklædte kystlandskab på vejen op mod Skagens Gren. Fyret blev indviet i 1858 og er Danmarks næsthøjeste fyr, bygget på Skagens Odde med det formål at kunne ses på farvandene Skagerrak og Kattegat. I 2017 gennemgik fyrtårnet og de tilhørende bygninger en stor renovering, og det huser i dag Center for Trækfugle samt butik og cafe – og man kan tage de 210 tunge trin hele vejen til toppen og blive belønnet med en fantastisk udsigt over Grenen fra 46 meters højde: 2,7 km.
  • På Skagen Bunkermuseum kan I gå på opdagelse i en ægte bunker fra 2. verdenskrig. I bunkeren, der under krigen fungerede som sanitetsbunker for sårede tyske soldater, er der bl.a. operationsrum, mandskabsrum og våben: 3,1 km.
  • Skagens Gren, hvor Kattegat og Skagerrak mødes, kan man næppe forlade uden at stille sig med et ben i hvert af de to have. Gå turen derud langs stranden og forbi Drachmanns grav eller kør med Sandormen fra Grenens parkeringsplads: 3,3 km.
  • Deltag i interaktive udstillinger om vind, vand, lys og sand i Skagen Odde Naturcenter, som også beskriver den nordjyske egns talrige naturfænomener. Centret er bygget af Jørn Utzon: 3,9 km.
  • På Den tilsandede Kirke fra 1300-tallet er det kun tårnet, der i dag er tilbage og titter op over sandets overflade: 4,5 km.
  • Skov- og Naturstyrelsen har anlagt en 15 km lang MTB-rute i den østlige del af plantagen ved Den Tilsandede Kirke. Ruten er markeret med røde pæle med start ved Skagens Orienteringsklub på Gl. Landevejen: 4,5 km.
  • I Gl. Skagen – eller Højen, som det også hedder – er det meget populært at samles og se den smukke solnedgang ved solnedgangskiosken, når vejret ellers tillader det: 4,5 km.
Udflugter i Nordjylland

  • Raabjerg Mile – eller slet og ret Milen, som er Danmarks største vandreklit – er med i Danmarks Naturkanon over landets smukkeste naturperler (sammen med Skagens Gren): 16 km.
  • Farm Fun i Ålbæk er 10 tønder land fyldt med familiesjov. Farmen er en skøn blanding mellem en dyrepark og en legeplads, og i godt vejr er der bl.a. mulighed for ponyridning (åbent skoleferier samt hele maj-august): 22 km.
  • Føl vingesuset fra de store kongeørne og havørne lige over jer og se falkene fremvise deres jagtteknikker i samarbejde med falkonererne til hest på Ørnereservatet mellem Tversted og Ålbæk (åbent påske-efterårsferien – se præcise tider på eagleworld.dk): 26 km.
  • Det Blå Ishus i Tversted er kendt for sine gammeldags vafler med hjemmelavet guf: 36 km.
  • Nordsøen Oceanarium i Hirtshals er Nordeuropas største akvarium. Her kan I se sælfodringer, fodre stimefisk, komme med på et gyngende skib eller få et kig ind i kæmpernes verden i Hvalforskerhytten: 48 km.
  • Strandene ved feriebyen Løkken og fiskerlejet Lønstrup har altid været Nordjydernes favoritter. Her kan man køre på stranden, bade om sommeren og få masser af frisk energi på en travetur langs Vesterhavets brusende bølger: 69 km.
  • Voergaard Slot – en af Danmarks bedst bevarede renæssancebygninger intakt med voldgrav og haveanlæg er i 2018 kåret til Danmarks smukkeste herregård: 70 km.
  • Fårup Sommerland mellem Blokhus og Saltum Strand i Vendsyssel er Skandinaviens ældste sommerland. Her er hygge under trækronerne men også tonsvis af forlystelser og adrenalinpumpende rutsjebaner, herunder Danmarks største trærutsjebane Falken (åbent maj-september): 92 km.
  • For de kunstinteresserede kan det anbefales at svinge omkring Aalborg på vej til eller fra Skagen. Kunsten – Museum of Modern Art – er Nordjyllands kunstmuseum bygget af den finske arkitekt Alvar Alto i 1972 i hvid marmor. Her er der værker fra 1900 og frem samt en skøn skulpturpark og god cafe: 107 km.

Blogindlæg relateret til Foldens Hotel

Nyt i Skagen: Glæd jer til Maskinrummet i nye, store rammer
260423023649_skaermbillede 2026 04 23 143553
De bedste forlystelses- og dyreparker i Danmark – fra nord til syd
250528080730_presse 0005 02c05ae6 d9aa 4651 8b5a fce2e98e0e57
3 generationer i Esbjerg – en weekend vi ikke glemmer
250512090938_abb67fdc 846a 4ab5 9da3 5db89df7d17f
En Perfekt Getaway på Læsø Guesthouse
240926022114_460594539 10233091407125296 2448560761945063009 n
Kort

Radius omkring hotel:


Foldens Hotel
Sct. Laurentii Vej 41
9990 Skagen
Danmark

E 010° 35.504'
N 57° 43.384'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Foldens Hotel i Skagen

Foldens Hotel i Skagen

Kig indenfor på Skagens mest centrale hotel: Legendariske Foldens Hotel fra 1899 er jeres romantiske base midt mellem banegården og gågaden og få skridt fra havnens røde pakhuse.

Uendeligt smukke Skagen

Uendeligt smukke Skagen

Få Skagens helt unikke atmosfære ind under huden i denne billedskønne film fra Danmarks top.

Farm Fun - dyrepark og legeland for alle størrelser

Farm Fun - dyrepark og legeland for alle størrelser

I Farm Fun venter dage med sjov og leg for børn og barnlige sjæle - her kan I svinge jer rundt i junglelejren, vove jer ind i den store labyrint, lave fede flips på skateboardbanen, hoppe i høladen, tage en flyvetur i svævebanen, klappe de søde dyr og meget mere.

Kongen af Ørneriget

Kongen af Ørneriget

Ørnereservatet på toppen af Danmark er et møde med historiens vingesus i bogstaveligste forstand. I denne film får I en smagsprøve på oplevelsen af at komme helt tæt på verdens største rovfugle og de lynhurtige falke - ikke mindst de nordatlantiske havørne, som er Ørnerigets helt store personligheder.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4.4 af 5  
Baseret på 122 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.6 af 5
Service
4.7 af 5
Værelse/lejlighed
3.9 af 5
Faciliteter
4 af 5
Morgenmad
4.4 af 5
Aftensmad
4.6 af 5
Beliggenhed
4.8 af 5

Foldens Hotel

Pris pr. person i komfortdobbeltværelse
Fra DKK 2.049,-

Miniferie i Nordjylland inkl.

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • 2 x 2-retters middag
  • 1 x 3-retters middag
  • Velkomstcocktail inden middagen på ankomstdagen
;