Comwell bygholm parkhotel_01
Comwell bygholm parkhotel_02
Comwell bygholm parkhotel_03
Comwell bygholm parkhotel_04
Comwell bygholm parkhotel_05
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Herregård fra 1775 omgivet af park og søer
  • Restaurant med solterrasse
  • Moderne værelser i nordisk stil
cd top arrow

Herregårdsferie i Jylland

3 dages kør selv-ferie på 4-stjernet herregårdshotel i Horsens, Midtjylland

Bygholm Herregård byder velkommen med sin imposante, hvidkalkede hovedbygning, der som en dronning ligger mageligt med sin store engelske landskabspark i ryggen og de gamle avlsbygninger som en vifte af tjenere omkring sig. Her skal I tilbringe et par dage i magelig luksus med historiens vingeslag som baggrundstæppe og en god middagsoplevelser som velkomst. Det 4-stjernede Comwell Bygholm Park har denne stemningsfulde ramme om sine hotelfaciliteter, der er blevet gennemrenoveret og ført up to date - en base lidt ud over det sædvanlige for jeres lille get away i Jylland.

Uanset, om I er på weekendophold eller bare trænger til en den lille ekstra miniferie tæt på, er I her omgivet af muligheder for at gå op opdagelse i Danmarkshistorien - den gamle såvel som den nye. Herregården ligger udkanten af den gamle købstad Horsens (2 km) med massevis af butikker, caféer og unikke seværdigheder, hvor I kan få et kig ind i anderledes verdener: FÆNGSLET (2 km) er blevet en kulturinstitution, hvor I både kan komme bag tremmer for en stund eller til koncert med skiftende bands, og på Danmarks Industrimuseum (2,5 km) kan I gå langs tidslinjen fra de gamle arbejderlejligheder, forbi de imponerende dampmaskiner og til nutidens velfærdsboble.

Er I på årets sommerferie i Danmark, finder I næppe noget mere idyllisk end landskabet her mellem Horsens Fjord og Vejle Fjord, hvor de blide, bløde strande kranses af den grønne bøgeskov - og hvor Aqua Forum Horsens (3 km) er klar med sine vejsikre spabade og lune bassiner i tilfælde af en regnvejsdag. Og så er Comwell Bygholm Park bare placeret midt i hjertet af Jylland med et væld af topattraktioner strøet som perler i landskabet: I har f.eks. GIVSKUD ZOO (39 km) og LEGOLAND (54 km) inden for 40 minutters kørsel. Kør også turen til den stemningsfulde havneby Snaptun (18 km), hvor I kan stævne ud på en færgetur til hyggelige øsamfund som Hjarnø og Endelave. Eller sæt kursen mod nord, hvor Aarhus venter med Den Gamle By, ARoS og Moesgaard Museums nye udstillinger (49 km). Herregården ligger nemlig helt perfekt for udflugterne i Jylland tæt på motorvej E45 (3,5 km), men tilbagetrukket i udkanten af byen og hyllet i sine grønne arealer med gangstier, søer og Bygholm Å rislende i baghaven. En udsigt, som I også kan nyde fra den historiske restaurant og solterrassen ud mod parken, når I får serveret jeres middag, der på aftenen for jeres ankomst kreeres specielt til jer fra et veloplagt køkkenteam.

Læs mere 
Ankomst
Comwell Bygholm Park

Faciliteter

  • Hund tilladt
  • Ladestander til elbil
  • Miljømærket hotel
  • Trådløst internet

Adresse

Schuttesvej 6
8700 Horsens
Danmark

Hotelbeskrivelse

Den gamle herregård fra 1775 er placeret midt i Bygholm Park, som er Horsens grønne oase i udkanten af byens centrum, og fra hotellet er der kun 1,5 km til Horsens Station.

Bygholms historie kan spores tilbage til 1313, og stedet tilhørte frem til 1661 den danske Krone. Den nuværende barokslot er opført i 1775, og Bygholms Park blev anlagt i 1812 i engelsk stil. Parken er i dag offentlig og et fredet naturområde med et rigt fugleliv omkring søerne og Bygholm Å, som løber igennem parken. Her er desuden legeplads og stisystemer, og i det nordøstlige hjørne kan man bestige Bygholm Voldsted, også kaldet Slangebjerget, som er en otte meter høj jordbanke, hvor det første Bygholm var opført.

Herregårdshotellet er i 2022 og 2023 blevet gennemgribende renoveret, og i den gamle hovedbygning findes restauranten i historiske omgivelser, hvor velbevarede originale detaljer giver stedet sin helt egen storslåede atmosfære. Restauranten har en stor solterrasse ud mod den smukke park og sø, hvor der også er servering, når vejret tillader det.

De øvrige hotelfaciliteter er indrettet i moderne og stilsikkert skandinavisk design, og her er reception, bar, fitnessrum, gratis udlån af cykler (forbehold for ledighed) og gratis Wi-Fi. Hele hotellet er røgfrit.

Der er gratis udendørs parkering ved herregårdshotellet. Hotellet tilbyder 6 Clever ladestandere til elbiler (mod gebyr).

Bemærk
Hotellet er pt. under renovering, og der kan forekomme byggestøj og byggerod på gangarealer og i fællesrum.

Hotellet har disse miljømærker
Green Key-mærket: Hotellet lever op til en række miljøkrav omhandlende energi, vand, rengøring og bæredygtighed og bruger lokale råvarer i videst mulige omfang.
REFOOD-mærket: Hotellet gør en indsats mod madspild og for genanvendelse.
Det økologiske Spisemærke i bronze: 30-60 % af indkøbte føde- og drikkevarer er økologiske.

Indkvartering

Alle værelser er nyrenoverede i lys og nordisk stil med eget badeværelse, føntørrer, bord og stol, TV, telefon og gratis Wi-Fi.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 10.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

I weekender og på helligdage er der check-out kl. 11.00.

Måltider

Morgenmaden serveres mandag-fredag kl. 6.30-9.00 og i weekender og på helligdage kl. 7.00-10.30.
Aftensmaden serveres kl. 17.30–21.00, og det nøjagtige tidspunkt for opholdets middage aftales med receptionen ved ankomsten til hotellet.
Den inkluderede middag serveres på opholdets første aften.
Bemærk: Restauranten er lukket på søndage – undtagen i juli måned, hvor den er åben alle dage.
Valget mellem middag og buffet forestås af køkkenchefen.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr DKK 250,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.


Bemærk: Hvis man medbringer hund på Comwell Bygholm Park, bliver man indkvarteret i small-dobbeltværelser, som er mindre end standard-dobbeltværelser.

Rart at vide

Hotellet har ingen elevator, og der er niveauforskelle og trapper flere steder på herregården - herunder til morgenmads- og a la carte-restauranten.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Hyggeudflugter i Horsens og omegn

  • Horsens Kunstmuseum har værker af bl.a. Michael Kvium: 2 km.
  • Aqua Forum Horsens – vejrsikre fornøjelser i stort indendørs badeland og friluftsbad med alt fra udspringsbassin til babypool. Åbent dagligt undtagen fredag: 3 km.
  • FÆNGSLET i Horsens er et anderledes museum, hvor I får indblik i livet inden for murene. Den sidste indsatte blev løsladt i 2006, og i dag kan man besøge cellerne, se hvor filmen «Hvidsstengruppen» blev optaget eller besøge Cafe Lorentzen, der er opkaldt efter stedets kendte udbryderkonge: 2 km.
  • Danmarks Industrimuseum giver et overraskende indblik i, hvordan industrialiseringen ændrede Danmark voldsomt for mere end 100 år siden. Museet fylder 20.000 m2, er indrettet i byens gamle gasværk og fortæller historien gennem bl.a. sanseoplevelser for pilfingre, prustende dampmaskiner og arbejderlejligheder, som de så ud dengang. Åbent dagligt året rundt: 2,5 km.
  • Nørrestrand er et smukt vildt- og naturreservat, som indbyder til skønne gåture i de grønne omgivelser. Nørrestrand er også navnet på en 3 km lang ferskvandssø midt i området – en forgrening af Horsens Fjord. Nyd den liflige søbrise på en opkvikkende udflugt: 5,5 km.
  • Husodde Strand er en god badestrand ved Horsens Fjord: 7 km.
  • Tag en spadseretur hen over Gudenåen langs Den Genfundne Bro, der lå gemt inde i en dæmning i 85 år, før den i 2014 blev gravet fri og restaureret: 17 km.
  • På halvøen mellem Horsens og Vejle fjorde har egnens mange kunsthåndværkere arbejdende værksteder. På en lille udflugt kan det desuden anbefales at besøge små originale ø-samfund som Hjarnø og Endelave med færgen fra Snaptun: 18 km.
  • Juelsminde ved Kattegats blå bølger har sit hyggelige havnemiljø og lystbådehavnen, der er med til at give byen sin særlige charme: 25 km.
Flere kunst- og kulturseværdigheder i det jyske

  • På under 20 min. kan I via motorvejen være på Danmarks højeste punkt. Fra genforeningstårnet på Ejer Bavnehøj ved Skanderborg er der en formidabel udsigt – også mod de to nærtliggende toppe, der gør Ejer Bavnehøj (170,35 m.o.h.) rangen stridig ved at være hhv. 31 og 51 cm højere; Yding Skovhøj og Møllehøj: 17 km.
  • Økolariet i Vejle er et stort oplevelsescenter, hvor I kan gå på opdagelse med alle sanser, eksperimentere og lære om, hvordan I kan være med til at passe bedst muligt på vores jordklode: 26 km.
  • Jellingstenene er på UNESCO’s liste over verdenskulturarv: 34 km.
  • I Aarhus kan I også opleve det populære regnbuepanorama og meget mere på ARoS Kunstmuseum: 45 km.
  • Robert Jacobsens skulpturpark i Tørskind Grusgrav: 48 km.
  • Se Grauballemanden, og få utallige andre, historiske og kulturelle aha-oplevelser på det flotte Moesgaard Museum i Højbjerg uden for Aarhus: 49 km.
  • Tilbring et par timer i kunstfærdige rammer på Trapholt Kunstmuseum med udsigt over Kolding Fjord: 53 km.
  • Koldinghus – Jyllands sidste kongeborg fra 1268 – spejler sig i slotssøen i Kolding centrum. Inden for slottets mure kan I gå en tur på det interessante museum og nyde de tematiserede udstillinger såvel som de pompøse stuer og saloner: 54 km.
  • Skamlingsbanken mellem Kolding og Christiansfeld blev gjort til mindested efter krigen mod Tyskland i 1864. Det naturskønne område er med sine 113 m.o.h. Sønderjyllands højeste: 64 km.
De jyske mega-attraktioner

  • Tag en tur i GIVSKUD ZOO, og oplev en safari i egen bil, eller tag en tur med Safaribussen. I kan naturligvis også bevæge jer rundt i parken til fods. Åbent fra medio april til ultimo oktober 2019: 39 km.
  • Den Gamle By er et levende billede på et Danmark af i går og landets eneste trestjernede museum uden for hovedstaden. Her er endeløs nostalgi for de voksne, og i sommerhalvåret er her legeområde med masser af retro-sjov for børnene. Fra påske til december kan I desuden møde byens beboere, der går og passer deres huse, laver håndarbejde eller står i køkkenet: 46 km.
  • Bridgewalking er en af Danmarks nyeste attraktioner (for alle over 140 cm) på den gamle Lillebæltsbro. Book evt. billet på forhånd på www.bridgewalking.dk: 53 km.
  • Oplev det verdensberømte LEGOLAND i Billund med miniaturemodeller af nogle af Europas største seværdigheder og masser af forlystelser for store og små. Åben ultimo marts til primo november 2019: 54 km.
  • Djurs Sommerland er Nordens største sommerland med mere end 60 forlystelser for hele familien. Åben medio maj til medio oktober: 91 km.
  • Ree Park Safari er en enestående chance for at komme helt tæt på savannens dyr – hele 80 arter kan I opleve i den store park med masser af plads i dyrenes indhegninger, som efterligner deres naturlige habitat bedst muligt: 98 km.

Blogindlæg relateret til Comwell Bygholm Park

De bedste forlystelses- og dyreparker i Danmark – fra nord til syd
250528080730_presse 0005 02c05ae6 d9aa 4651 8b5a fce2e98e0e57
3 generationer i Esbjerg – en weekend vi ikke glemmer
250512090938_abb67fdc 846a 4ab5 9da3 5db89df7d17f
En Perfekt Getaway på Læsø Guesthouse
240926022114_460594539 10233091407125296 2448560761945063009 n
Mange gode vandretips!
231024013007_harzen
Kort

Radius omkring hotel:


Comwell Bygholm Park
Schuttesvej 6
8700 Horsens
Danmark

E 009° 49.578'
N 55° 51.892'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Oh Happydays

Oh Happydays

Sommerferien sydpå | Miniferie i Tyskland | Weekend med forkælelse
Bestil kør selv-ferien på kvalitetshoteller i Europa med Happydays. Vi ved, at din tid er dyrebar, så vi skaber rejser med glæde og rammerne for glade dage. Fordi DIN ferie er vigtig.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4.3 af 5  
Baseret på 9 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
3.7 af 5
Service
4.4 af 5
Værelse/lejlighed
3.5 af 5
Faciliteter
4.3 af 5
Morgenmad
4.6 af 5
Aftensmad
4.8 af 5
Beliggenhed
4.6 af 5

Comwell Bygholm Park

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 1.649,-

Weekendophold i Danmark inkl.

  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenbuffet
  • 1 x 3-retters middag/buffet inkl. kaffe på ankomstdagen
;