Dragsmurvej 6
8420
Knebel
Danmark
Fuglsøcentret er et feriecenter for hele familien, der er placeret i naturens smukkeste rammer midt i Nationalpark Mols Bjerge – omgivet af naturskønne arealer med udsigt over vandet ved Fuglsø Strand (1 km). Stedet byder på en række faciliteter i tilhørende sportshaller med eksempelvis badmintonbaner og diverse sportsredskaber til fri brug. På udendørs arealerne er der boldbaner, løbebaner og to store trampoliner. Fra Fuglsøcentret er der desuden direkte adgang til stisystemerne gennem nationalparken.
Indendørs i hoteldelen er alle fællesarealer hyggeligt indrettet med restaurant, cafemiljø, løbende kunstudstillinger, hyggekroge med bordtennis, brætspil og siddegrupper samt gratis internet (Wi-Fi). Fuglsøcentret har et velrenommeret køkken, som gør det til en populær base for de aktive, der ønsker en solid morgenmad at begynde dagen på – og glæder sig over at have en god smagsoplevelse i vente efter dagens oplevelser. Fra morgenmadsrestauranten er der udgang til panoramaterrasse med havudsigt.
Feriecentret tilbyder aflåst cykelrum (henstilling af cykler på eget ansvar) samt vaskeplads. I en af Fuglsøcentrets bygninger finder man desuden museet ”Memory Lane Rockmuseum”, som har åbent dagligt. Fuglsøcentret er desuden Danmarks største privatejede koncertsted! Tjek programmet ud med kendte navne, der året rundt optræder i storsalen her: https://fuglsoebillet.dk/
Der er gratis, udendørs parkering ved hotellet. Hotellet har 8 ladestandere til elbiler (mod gebyr).
Hotellet har dette miljømærke:
Green Key-mærket: Hotellet lever op til en række miljøkrav omhandlende energi, vand, rengøring og økologiske råvarer.
Alle værelser ligger i separate værelsesbygninger, der har lidt højskolepræg over sig, men alle værelser er lyse og pænt indrettede med eget badeværelse, TV og gratis Wi-Fi. Enkelte værelser kan være indrettet med to separate enkeltsenge.
Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 14.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Opholdets nytårsarrangement begynder med bobler og snacks kl. 17.45 efterfulgt af 4-retters gourmetmiddag.
Morgenbuffeten serveres nytårsmorgen kl. 8.00-11.00.
Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr 400,- pr. ophold afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.
Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.
Hotellet ligger midt i Mols Bjerge, og terrænet omkring hotellets bygninger er kuperet. Begrænset adgang for gangbesværede.
Radius omkring hotel:
Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.
Mød menneskene bag hotellet med den smukke beliggenhed og den gode mad og hør dem fortælle om deres visioner for din ferie på stedet.