Hoteller til ferien med happydays_se
Ett ögonblick - vi letar hotell till dig!
cd top arrow

Aktuelt - små historier fra Happydays

Aktuelt - små historier fra Happydays
Blogg skapad: 29-03-2017 Blogginlägg totalt: 233 Antal kommentarer: 2377 Antal följare: 29 Följ denna blogg

Opdag Bremen & Bremerhaven

Senast uppdaterat: 07-08-2023
Detta inlägg är läst 2217 gånger
Skapat: 22-10-2018

I mine ture rundt hos vore skønne naboer mod syd er jeg mere og mere draget mod Tysklands mindste delstat Bremen, som ligger ”klemt” inde i Niedersachsen og byder gæster velkomne til en maritim og gemütlig oplevelse.

Jeg oplevede Bremen og Bremerhaven første gang for små 5 år siden gennem et arrangement med Tysklands turistbureau og det var kærlighed ved første blik, nu år senere lever forelskelsen i bedste velgående stadig. Jeg har haft mine børn med flere gange og landskabet, havnene, kulturen og ikke mindst museerne gør at vi ofte kommer tilbage.

Bremerhaven

Mellem 1832 og 1974 forlod over 7 millioner mennesker deres hjemegn via Bremerhaven. Dette gør byen til Europas største udvandrer havn i perioden. Europas største oplevelsesmuseum om migration ”Deutsches Auswanderhaus” fortæller levende om migranternes skæbner og søgen efter lykken på den anden side af Atlanten.

Museet ligger placeret i Bremerhaven Havenwelt, hvor I også finder Zoo, utallige restauranter, museumsskibe og meget mere. Vores familiefavorit her er ”Klimahaus Bremerhaven 8 Øst” – et eminent museum/oplevelseshus, der fortæller historien om Axel Werners jordomrejse på længdegrad 8 øst. En rejse der blandt andet bragte ham til Schweiz, Sardinien, Nigeria, Cameroun, Antarktis, Samoa og Alaska. Her kan I få sved på panden og kolde fødder og tilbringe mange timer med udforskning og oplevelser.

Havnen er byens kerne, men selve centrum byder også på en lille gågade, handelsgade, indkøbscenter og restauranter + cafeer.

Bremen

I Bremen er vi mere draget af storby følelsen med et skønt centrum fyldt med pladser, shopping, cafeér og selvfølgelig rådhuset med Roland statuen og den historiske markedsplads.

Der var engang en mand, som havde et æsel. Det havde i mange år båret sække til møllen, men nu begyndte dets kræfter at tage af, så det blev mere og mere udueligt til sit arbejde.” – sådan starter Brødrene Grimms fortælling om Bremer Stadsmusikanterne og æslet, hunden, katten og hanen sætter den dag i sit præg på byens centrum med statuer over alt i byen – og om søndagene fra maj til oktober fortæller de eventyret live og i farver på Domshof.

Som i mange andre byer i Tyskland finder I i Bremen mange bindingsværkshuse og Schnoorviertel med huse små og smalle fra det 15. og 16. århundrede er noget af det mest hyggelige man kan forestille sig.

Hvis I på nogen måde er ligeså begejstrede for Tyskland som undertegnede kan jeg på det varmeste anbefale Bremen & Bremerhaven til ny-opdagelse.

Rejselystne hilsener, 

//HC, indkøber

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays förbehåller sig rätten att ta bort kommentarer som anses vara stötande.

Taggar på inlägget

#Bremen #Bremerhaven
;