hoteller til sommerferien med happydays
cd top arrow
    Rejsespecialister fra Happydays
    Blogg skapad: 12-04-2012 Blogginlägg totalt: 45 Antal kommentarer: 0 Antal följare: 16 Följ denna blogg 
Villa Vecchia – lige uden for Rom
17-01-2014

Ønsker du en landlig oplevelse i sammenhæng med dit besøg i Rom? Så book et ophold på Hotel Villa Vecchia i vindistriktet Castelli Romani.

Få kilometer uden for Rom finder du Castelli Romani, som er et meget naturskønt område af historisk karakter. Her finder du en række middelalderbyer, blandt andet byen Frascati, hvor jeg har fundet dette skønne overnatningssted – ca. 25 km fra Roms centrum.

Frascatis historie går tilbage til før romernes tid, men byen fik først sin betydelige vækst, da Tusculum (i dag antikke ruiner fra Etruskernes tid) blev ødelagt i 1191, og de store adelsfamilier fra Rom i 1500-tallet valgte at bygge deres pompøse villaer i området. Området – og særligt Frascati – bærer derfor stadig præg af imponerende bygninger fra den tid.

Frascati huskes også for at være den første by i den Pavelige stat, da byen blev forbundet med jernbane til Rom.

I Frascati kan du blandt andet besøge Villa Aldobrandini – også kaldet Villa Belvedere (indgang fra Frascatis hovedtorv).

I dag er byens helt store indtægtskilde vinproduktion med sin typiske hvide vin ”Frascati DOC”, og kommer du i september, kan du ramle ind i en fest for vinhøsten. Hotellet har en aftale med fire lokale vindistributører i Frascati by, som tilbyder smagning af de lokale druer. Spørg på hotellet, og de booker for dig.

Hotel Villa Vecchia er et ganske unikt overnatningssted i form af en historisk villa, der først er taget i brug som hotel i år 2000 efter tidligere at have fungeret som nonnekloster. Fra hotellet er der en helt fantastisk udsigt over Frascati-området og helt til Rom. Hotellet ligger ca. 1,5 km (gåafstand) fra byen Frascati med ca. 20.000 indbyggere.

I hotellets umiddelbare baghave højt hævet over Frascati, finder du Pavens tidligere sommerresidens; Villa Mondragone. Se mere på www.museumgrandtour.com. NB! Pavens nuværende sommerresidens, Castel Gandolfo, ligger ca. 22 km fra Frascati.

Rom og omegn er for såvel det voksne publikum som børnefamilierne. Som voksen er det jo ikke svært at imponeres over den fantastiske historie som Lazio-regionen byder på, men mon ikke selv mindre børn vil blive imponeret over eksempelvis Colosseum, når blot vi fortæller dem lidt af historien. For børnefamilien er det samtidig oplagt at supplere det historiske med de mere moderne og aktuelle forlystelser som for eksempel:

Museo Explora (www.mdbr.it)
Rainbow Magicland (www.magicland.it)
og Time Elevator (www.time-elevator.it)

Har du været i Rom tidligere og gerne vil opleve, hvad området ellers har at byde på, er en anbefalelsesværdig udflugt en tur til Tivoli (ca. 35 km), som til trods for navnet er en by, og ikke en forlystelsespark. Her findes to fantastiske parkanlæg, som begge står på UNESCOs verdensarvsliste. Den ene er den antikke kejser Hadrians konstruktion Villa Adriana, og den anden er den storslåede Villa d'Este fra 1500-tallet.

Ankommer du til en af Roms lufthavne og ikke har egen bil til rådighed, anbefaler jeg, at du tager en taxi til hotellet. Fra Ciampino-lufthavnen koster det i skrivende stund henholdsvis €40,00 (plads til 4 personer) og €50,00 (plads til 8 parsoner) one-way. Uanset hvilken romantisk forestilling vi måtte have om Italien og italienerne, så anbefaler jeg, at du får hotellet til at bestille taxien for dig, og dermed undgår at ryge i en ”turistfælde”.

Ønsker du fra hotellet at besøge Rom, anbefales det at tage toget fra Frascati og retur.

Men alt i alt; hele området består som det meste af Italien af middelalderlige byer – så tag bilen og besøg spændende byer og steder, som måske ikke er helt oplagte turistmål, og lær de lokale at kende i deres helt egne omgivelser.

Taggar på inlägget

#Italien
#Lazio
#Hotel Villa Vecchia
#Afslapning & antistress
#Kulturperler
#Vinens verden
Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays förbehåller sig rätten att ta bort kommentarer som anses vara stötande.

Senaste kommentar

Helle Severini
Min bedste vinoplevelse er klart min første vinsmagninging, hvor vi fik at vide, at det slet ikke er så svært med vine! Der er nemlig kun to slags - dem, man kan lide, og dem, man ikke kan lide :-) ...
Tom Sørensen
Vi havde en dejlig tur til Stralsund Hotel Baltick ...
Grethe Jensen
På en biltur til Alsace forrige sommer overnattede vi i en hyggelig lille by, hvor den lokale vinbonde om aftenen stillede an til vinsmagning i hotellets vognport. Der var ikke stor søgning, så da min mand og jeg gik hen for at kigge, blev vi budt på nogle ret store prøver af hans 6 vine. Vi levnede ikke, og blev nok en smule omtågede, men også lidt bløde om hjertet, for hvor synd, at han intet fik solgt. Vi overkom sprogvanskelighederne ved at række to fingre i vejret og pege på 3 fla...

Populära tags

cookie icon Vi använder cookies
Happydays sparar information via cookies enligt gällande lagstiftning. Informationen lagras anonymt och används för att komma ihåg dina inställningar samt för att förbättra hemsidan och således ge dig bättre service. Läs mer