leibers galerie hotel
leibers galerie hotel
leibers galerie hotel
  • Central beliggenhed
  • Cykeludlejning
  • Fri parkering
cd top arrow

Julemarkeder i Tyskland

5 dages kør selv-ferie på 3-stjernet centrumhotel i Güstrow, Nordtyskland

Det elegante Ringhotel Altstadt ligger i hjertet af kulturperlen Güstrow, der hører til en af Mecklenburg-Vorpommerns mest besøgte attraktioner. Normalt er byens renæssanceslot (800 m) og domkirken (300 m) med kunstneren Ernst Barlachs "Svævende Engel" hovedseværdighederne. Men når julen nærmer sig, er det i lige så høj grad beliggenheden i forhold til nogle af Nordtysklands mest berømte julemarkeder, der trækker. Når kulturbyer som Schwerin, Wismar og Rostock slår portene op til årets julemarkeder, kan man opleve et stykke levende kulturhistorie på nærmeste hold inden for mindre end en times kørsel, og atmosfæren blandt boder og kunsthåndværkere i de historiske, gamle bykerner kan få selv den mest hærdede højtidshader i julestemning. I Rostock bryster de sig af at have Nordtysklands største julemarked, som begynder med, at julemanden ankommer med båd. I Schwerin er der både julemarked og mulighed for at besøge byens berømte Torneroseslot. Og i Wismar lægger middelalderens gamle torveplads rammen til et forrygende eventyr i vintermørket, når julemarkedet løber af stablen.
Oplev Nordtysklands stemningsfulde julemarkeder
På julemarkederne bliver du budt velkommen af nisser i alle størrelser og former
Varm julestemning i den kolde tid
Kom i julestemning på en julemarkedsferie i Tyskland
Oplev de nordtyske julemarkeder
Oplev Tysklands største julemarked i Rostock
Julemarkedet i smukke Schwerin
Julemarkedet i Wismar har de smukkeste rammer
Oplev det smukke Schloss Güstrow
I Schwerin kan I opleve det smukke torneroseslot
Schloss Schwerin ligger med udsigt over Schweriner See
I Güstrow kan I se domkirken med Ernst Barlachs svævende engel
Oplev Güstrows dyreparkog akvarium på en ferie i Nordtyskland
Det gamle damplokomotiv kører til de mondæne badebyer ved østersøkysten
Oplev badebyerne langs den tyske østersøkyst på en miniferie
Naturen i Mecklenburg-Vorpommern er smuk hele året rundt

Ankomst

Ringhotel Altstadt

Ringhotel Altstadt
Ringhotel Altstadt
Ringhotel Altstadt
Ringhotel Altstadt
Ringhotel Altstadt

Adresse

Baustrasse 8 - 10
D-18273 Güstrow
Tyskland

Hotelfaciliteter

Hotellet har morgenmadsrestaurant, opholdsrum, gæste-PC i lobbyen, sauna og cykeludlejning. Hotellet er et ikkeryger-hotel. Der findes parkeringspladser ved hotellet og garage (mod gebyr EUR 5,- pr. døgn).


Alle værelser har badeværelse, føntørrer, radio, telefon, TV og gratis trådløst internet.


OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) er vejledende. Priserne er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. prisændringer.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 6.30-10.00.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 5,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.

Rejsetips

0-50 km

  • Renæssanceslottet i Güstrow går for at være et af Tysklands smukkeste og har bl.a. en udstilling med gamle jagtvåben samt Tysklands efter sigende mest bemærkelsesværdige stuklofter: 1,2 km.
  • Güstrow er udover sit slot berømt for Ernst Barlachs kunstværk Svævende Engel, der hænger i byens domkirke efter en omtumlet historie som stemplet af Hitler som skadelig kunst og gemt af vejen af tilhængere: 1,3 km.
  • Güstrow Spassbad Oase med badeland og wellness: 3,3 km.
  • Natur- und Umweltpark Güstrow - dyrepark med bjørne, ulve og meget mere: 4,3 km.
  • Er du interesseret i Ernst Barlachs kunst og historien om den tyske kunstner, der blev hårdest ramt af nazisternes kunstpolitik i 30'ernes Tysland, kan det anbefales at besøge hans atelier ved Inselsee: 4,8 km.
  • Slaviske kulturskatte i Sternberg: 28 km.
  • Teterow med restauranter og ølstuer i en historisk bymidte ned til Teterower søen: 29 km.
  • Gross Raden, rekonstrueret vendisk landsby og arkæologiske udgravninger: 30 km.
  • Lübz - hjemby for regionens største bryggeri: 43 km.
  • Middelalderbyen Plau Am See med mulighed for sejlture på søen: 43 km.
  • Tag en tur med smalsporsbanen og damplokomotivet Molli fra kurbyen Bad Doberan til Kühlungsborn ved Østersøkysten: 45 km.
  • Bad Doberan med den 3-skibede domkirke fra 1284: 45 km.
  • Hansestaden Rostock byder blandt meget andet på rådhuset fra det 13. århundrede: 46 km.
51-100 km

  • Det lille DDR-museum i Malchow: 51 km.
  • Heiligendam - den ældste badeby på den tyske østersøkyst: 51 km.
  • Parchims altstadt ved floden Elbe har smukke, gotiske bygninger og en idyllisk havn: 60 km.
  • Torneroseslottet i Schwerin er blandt Nordtysklands største turistattraktioner - og her er bl.a. Dronning Margrethes farmor født: 62 km.
  • Wismar ved Østersøkysten er på UNESCOs liste over verdens kulturarv for sin helt unikke altstadt fra middelalderen. Besøg f.eks. borgerhuset Der Alte Schwede fra 1380: 68 km.
  • Udflugtsbåden MS Baltica sejler hele året rundt fra kajen i Kühlungsborn til Warnemünde (halvdagstur med to timers landgang), Grömitz (heldagstur med landgang) og mod Rerik/Salzhaff (udenlandgang): 71 km.
  • Den legendariske gamle badeby Kühlungsborn: 72 km.
  • Nationalparken Müritz er områdets mest berømte naturområde med store søer, idylliske kanaler og stille skove i et urgammelt landskab. Start f.eks. i informationscenteret Müritzeum i Waren: 77 km.
  • Neustadt-Glewe har ca. 6.500 indbyggere. I middelalderbykernen findes bl.a. borgen fra 1300-tallet, rådhuset fra 1805 i bindingsværk, den smukt restaurerede, tårnløse kirke fra 1400-tallet foruden talrige, historiske bindingsværkshuse: 80 km.

Kort

Radius omkring hotel:


Ringhotel Altstadt
Baustrasse 8 - 10
D-18273 Güstrow
Tyskland


E 012° 10.692'
N 53° 47.676'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar

Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter. Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu.

Film

Vi er Happydays - filmen om din feriefabrik
Baseret på 214 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.1 af 5
Service
4.1 af 5
Værelse/lejlighed
4 af 5
Faciliteter
3.5 af 5
Morgenmad
4.4 af 5
Aftensmad
3.5 af 5
Beliggenhed
4 af 5

Ringhotel Altstadt

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 1.249,-

Julemarkedsferie i Güstrow inkl.

  • 4 overnatninger
  • 4 x morgenbuffet
  • Fri adgang til sauna
  • Fri udendørs parkering
  • Rabat på entre til Wildpark-MV
  • Rabat på kombibillet til vand- og saunalandskab i badelandet Oase Güstrow
cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere