best western hotel am vitalpark
best western hotel am vitalpark
best western hotel am vitalpark
best western hotel am vitalpark
best western hotel am vitalpark

Luksusliv for store og små i Heiligenstadt

5 dages kør selv-ferie på 4-stjernet hotel i Heilbad Heiligenstadt, Midttyskland

Lige syd for Harzens sagnomspundne bjerglandskaber ligger en af Tysklands smukke, gamle barok- og middelalderbyer; Heiligenstadt. Byen er også en kendt kurby, og traditionen for wellness og forkælelse får I serveret på et sølvfad på jeres hotel.

Det flotte Hotel am Vitalpark ligger i udkanten af byens kurpark, og det har givet plads til ikke mindre end 4500 m2 badeland med seks forskellige opvarmede bassiner i alle størrelser og udformninger, et helt saunalandskab og en eksklusiv wellnessafdeling, hvor selv det mest forvænte luksuslegeme må overgive sig.

Samtidig er nærområdet overstrøet med idylliske bindingsværksbyer og borgidyller, som man kun finder dem i det historiske Midttyskland og Harzen. Heiligenstadt ligger for eksempel på Eventyrvejen; en af Tysklands ældste ferieruter, der strækker sig fra Bremen i nord til Hanau i syd gennem byer med særlig tilknytning til Brødrene Grimm - og deres fantastiske fortællinger om for eksempel Rødhætte og Tornerose. Jo, Heiligenstadt er ren idyl og luksusliv omkranset af skove og bjerge. Der er kun fire timers kørsel hertil fra den danske grænse - men en verden til forskel.
Tag familien med på en fantastisk badeferie på et af Tysklands største spahoteller.
Best Western Hotel am Vitalpark har blandt andet et 4.500 m2 stort badeland
Du kan bestille forskellige typer af wellnessbehandlinger på dette skønne spa-hotel
Burg Hanstein inspirerede til eventyret om Tornerose
Kurparken i Heilbad Heiligenstadt med slottet, barokhaven, rådhuset fra 1300-tallet og al sin bindingsværk idyl
Heiligenstadts Altstadt med slottet og rådhuset fra 1300-tallet
Drik en kold tysk øl på restaurant Klausenhof ved Burg Hanstein
Oplev de smukke bindingsværkshuse i Heiligenstadts Altstadt
I badelandet findes der også bassiner for de helt små
Se Heiligenstadts Altstadt med de hyggelige bindingsværkshuse
Oplev det smukke naturlandskab i delstaten Thüringen
Blomsterpragt ved rådhuset fra 1300-tallet i Heilbad Heiligenstadt
Oplev byens lyde og dufte ved en udeservering i Heilbad Heiligenstadt
Thuringen er en populær feriedestination
Nyd de gode måltider på Best Western Plus Hotel am Vitalpark

Ankomst

Best Western Plus Hotel am Vitalpark

Best Western Plus Hotel am Vitalpark
Best Western Plus Hotel am Vitalpark
Best Western Plus Hotel am Vitalpark
Best Western Plus Hotel am Vitalpark
Best Western Plus Hotel am Vitalpark
Best Western Plus Hotel am Vitalpark
Best Western Plus Hotel am Vitalpark
Best Western Plus Hotel am Vitalpark
Best Western Plus Hotel am Vitalpark
Best Western Plus Hotel am Vitalpark
Best Western Plus Hotel am Vitalpark
Best Western Plus Hotel am Vitalpark
Best Western Plus Hotel am Vitalpark
Best Western Plus Hotel am Vitalpark
Best Western Plus Hotel am Vitalpark
Best Western Plus Hotel am Vitalpark
Best Western Plus Hotel am Vitalpark
Best Western Plus Hotel am Vitalpark

Adresse

In der Leineaue 2
D-37308 Heilbad Heiligenstadt
Tyskland

Hotelfaciliteter

Hotellet går for at være Tysklands største wellnesshotel. Her er to restauranter, bar, dart, pool/billard, bowlingbane (mod gebyr), opholdsstuer, kaminstue, elevator, solterrasse med udeservering, have samt cykeludlejning, gæste-PC i lobbyen, gratis trådløst internet i receptionsområdet og gratis udendørs parkering.

Hotellet ligger dør om dør med byens friluftsbad (åbent i godt vejr i sommermånederne) og legeparken i kurparken samt en lille eventyrpark, hvor man som gæst på hotellet har fri adgang. Ved ankomst udleveres et armbånd, der giver fri adgang til både friluftsbadet og hotellets 4500 m2 store badeland Vitalpark. Her er fire forskellige indendørs bassiner; f.eks. boblebad, stor swimmingpool med strømkanal og vandkanoner og termalbassin samt udendørs opvarmet swimmingpool. I den store wellnessafdeling kan der tilkøbes alverdens massage-, wellness- og skønhedsbehandlinger. Her findes desuden et stort fitnessområde og solarium (mod gebyr). I saunaområdet (entre EUR 7,-) findes syv forskellige saunaer, dampbade, saunabar, badebassin m.m.


Alle værelser er store og lyse med fransk altan, badeværelse, føntørrer, aircondition, skrivebord, lænestol, minibar, gratis trådløst internet, telefon og TV.

Rart at vide

Badelandet er lukket i perioden 7.-14.8.2017.

OBS wellness
Saunaområdet er "tekstilfreier Raum" (standardpraksis i tysk wellnesstradition). Dvs. at det kræves, at man benytter saunafaciliteterne uden tøj/badetøj for at minimere risikoen for bakterier (rent håndklæde og morgenkåbe er tilladt).

I badelandets øvrige faciliteter, bassiner m.m. kræves det, at man er iført badetøj. Det anbefales at medbringe badetøfler - der er mange glatte gulvflader i badelandet.

Bestil altid wellnessbehandlinger i god tid

Hotellet kan ikke garantere, at der ledige tider til diverse wellnessbehandlinger med kort varsel. Kontakt derfor hotellet direkte og i god tid inden ankomst, hvis du vil være sikker på at få den ønskede behandling og tid.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) er vejledende. Priserne er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. prisændringer.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.00-10.30.
Valget mellem middag og buffet forestås af køkkenchefen.
Lørdag, søndag og helligdage serveres morgenmad kl. 7.00-11.00.
Tidspunkt for de inkluderede middage aftales med hotellet ved ankomst.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 15,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes hund, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.

Rejsetips

0-50 km

  • Heiligenstadts altstadt med slottet, barokhaver, rådhuset fra 1300-tallet og al sin bindingsværksidyl - man kan spadsere hertil gennem kurparken: 1,5 km.
  • DDR-grænsemuseum ved Teistungen: 17 km.
  • Middelalderbyen Duderstadt med sit berømte gamle rådhus og smukke altstadt: 21 km.
  • Oplev bjørne og ulve i Bärenpark Worbis: 23 km.
  • Den næsten 1200 år gamle borgruin af Burg Hanstein gav brødrene Grimm ideen til eventyret om Tornerose: 24 km.
  • Skywalk Sonnenstein - oplev den betagende udsigt over Ohmgebirge og Kyffhäuser, og mod nord gemmer Brocken sig i Harzens bløde skove. Den 14 meter lange udsigtsplatform i stål og glas hænger over det 500 m høje bjerg Sonnenstein i Eichsfeld: 31 km.
  • Rhumequelle mellem Duderstadt og Herzberg er Europas tredjestørste kilde: 35 km.
  • Det smukke bindingsværksslot Welfenschloss i Herzberg am Harz, hvor dronning Sophie Amalie blev født i 1628. På slottet findes et museum, kunstskatte og cafe: 44 km.
51-100 km

  • Det nye Brødrene Grimm Museum i Kassel: 62 km.
  • Schloss Spangenbergs historie går tilbage til 1238. I dag er slottet indrettet som egnsmuseum samt jagt- og slotsmuseum: 64 km.
  • Midt i Kassel blev der i forbindelse med to store haveudstillinger i 1955 og 1981 anlagt to smukke parker ved bredden af floden Fulda; Karlsaue og Fuldaaue: 66 km.
  • Wartburg i Eisenach - imponerende borg fra 1100-tallet. Her findes blandt andet museum med genstande fra to århundreder: 71 km.
  • Salztal-Paradies i Bad Sachsa - her findes vandland, saunalandskab, bowlingbaner, skøjtebane, tennisbane og restaurant: 72 km.
  • Bergpark Wilhelmshöhe - Europas største bjergpark - blev i 2013 optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Her finder man blandt andet jagtslottet Wilhelmshöhe og sommerslottet Löwenburg samt et imponerende springvandsanlæg: 76 km.
  • Die alte Harzstraße. Den elskede vandrerute fra Goslar gennem Clausthal-Zellerfeld til Osterrode: 79 km.
  • Die Einhornhöhle - underjordisk karsthule. Åbent i sommermånederne fra april: 81 km.

Kort

Radius omkring hotel:


Best Western Plus Hotel am Vitalpark
In der Leineaue 2
D-37308 Heilbad Heiligenstadt
Tyskland


E 010° 8.948'
N 51° 23.109'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar

Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter. Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu.

Film

Vi er Happydays - filmen om din feriefabrik
Baseret på 365 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.2 af 5
Service
4.3 af 5
Værelse/lejlighed
4.7 af 5
Faciliteter
4.6 af 5
Morgenmad
4.7 af 5
Aftensmad
3.4 af 5
Beliggenhed
4.2 af 5

Best Western Plus Hotel am Vitalpark

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK   2.249,-

Miniferie i Midttyskland inkl.

  • 4 overnatninger
  • 4 x morgenbuffet
  • 3 x 3-retters middag/buffet
  • 1 velkomstdrink
  • Fri entre til badelandet Vitalpark
  • 10 % rabat på wellnessbehandlinger
Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere