hotel goslarer strasse_top_01
hotel goslarer strasse_top_02
hotel goslarer strasse_top_03
  • Gratis parkering
  • Måltider på klosterhotel
  • Centralt i Harzen
cd top arrow

Goslar - kejserbyen i Harzen

6 dages kør selv-ferie på 3-stjernet hotel i Vienenburg, Tyskland

På Harzens nordlige kant ligger en af de helt store feriedestinationer blandt områdets perlerække af historisk interessante byer og underskønne naturlandskaber. Jeres hotel ligger 10 kilometer fra centrum af UNESCO-listede Goslar i Vienenburg - en lille by, der er omkranset af Vienenburgersøen og det beskyttede naturområde Vienenburger Kiesteiche. Her har I en særligt god mulighed for at opleve både en af Harzens smukkeste byer og den legendariske naturidyl, der venter jer lige uden for hotellets hoveddør. I Vienenburg kan I blandt andet opleve en af Tysklands ældste bevarede banegårde, der er åben for besøgende. Men ellers er det naturligvis de mange spændende muligheder for daglige udflugter og oplevelser, der gør en ferie i Harzen til noget særligt. Besøg et af de mange bjergdriftsmuseer - for eksempel Rammelsberg Bergbaummuseum (13 km) - hvor I kan få et indblik i regionens interessante minedrift eller tag en eventyrlig udflugt til områdets imponerende middelalderborge, der gemmer på hver sine sagn om riddere og ungmøer. De inkluderede middage og morgenbuffeten serveres på Klosterhotel Wöltingerode (1,2 km), der er en interessant oplevelse i sig selv. Klosterets historie går tilbage til 1174, men siden 2007 har det gamle bygningsværk fungeret som hotel, hvor I får fornøjelsen af at spise i de smukke rammer, mens I fordøjer de mange overvældende indtryk fra jeres oplevelsesrige dage i et af Tysklands mest populære ferieområder.
Goslars gamle markedsplads med rådhuset og springvandet Marktbrunnen
Springvandet Marktbrunnen med den gyldne rigsørn på Goslars torv
Stemningsfuld sommeraften på torvet i Goslar
Cafeliv på torvet i Goslars UNESCO-listede gamle bydel
Cafeliv på torvet i Goslars UNESCO-listede gamle bydel
Heinrich III's kejserpalads Kaiserpfalz i Goslar
Tag en tur med Brockenbahn til toppen af Bloksbjerg
Tag med det gamle damptog til toppen af Bloksbjerg
Der er et væld af smukke udskæringer at få øje på i Goslars gamle bydel
Sommeridyl midt i Harzens skov- og bjergrige natur
Solnedgang over Lake Vienenburg i Harzen
Sommeren er smuk og blomstrende i Harzens middelalderbyer
Oplev Goslars gamle bydel med de velbevarede bindingsværkshuse
Udsigt over Harzens bjerge og søer
Ferie i naturskønne Harzen
Udsigt over Harzens skovklædte bjerge
Opholdets middage og morgenbuffet serveres på Klosterhotel Wöltingerode fra 1174

Ankomst

Hotel Goslarer Strasse

Hotel Goslarer Strasse
Hotel Goslarer Strasse
Hotel Goslarer Strasse
Hotel Goslarer Strasse
Hotel Goslarer Strasse
Hotel Goslarer Strasse
Hotel Goslarer Strasse
Hotel Goslarer Strasse

Adresse

Goslarer Strasse 78
D-38690 Vienenburg - Goslar
Tyskland

Hotelfaciliteter

Hotellet er fuldstændigt røgfrit. Her findes gratis udendørs parkering.


Alle værelser er individuelt indrettet og har badeværelse, føntørrer, safetybox, skrivebord, stol, radio, TV og gratis trådløst internet (hotellet udleverer login til 48 timer ad gangen, hvorefter man kan få udleveret en ny kode).

Rart at vide

Receptionen har skiftende åbningstider, og uden for åbningstiderne kan søsterhotellet Klosterhotel Wöltingerode (1,2 km) kontaktes via en dørtelefon.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) er vejledende. Priserne er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. prisændringer.

Ankomst

Check-in fra kl. 16.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Bemærk
Ved ankomst uden for receptionens åbningstid hænger nøglen i et nøgleskab ved hotellets fordør eller udleveres på Klosterhotel Wöltingerode (1,2 km). Benyt dørtelefonen for at få oplyst en kode til boksen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 6.30-10.00.
Valget mellem middag og buffet forestås af køkkenchefen.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 9,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.

Rejsetips

0-50 km

  • Vienenburger See: 1,2 km.
  • Goslar centrum med den gamle bydel, slotspladsen Kaiserpfalz, det historiske rådhus, de mange flotte bindingsværkshuse og byporten Brietes Tor fra 1443: 10 km.
  • Badelandet Goslar Aquantic og Seesen Sehusa: 10 km.
  • Tag vandreturen over trætoppene via den 1.000 meter lange gangbro i træ, der er bygget i skoven omkring Bad Harzburg - Baumwipfelpfad Harz: 11 km.
  • Minemuseet Rammelsberg Bergbaummuseum med en stor udstilling om den 1000 år gamle minehistorie i Harzen: 12 km.
  • Golf: Bad Harzburg und Salzgitter: 12 km.
  • Den hyggelige, lille bindingsværksby Hornburg: 14 km.
  • Wölfi-Waldfreibad, friluftsbad med beachvolleyball og legeplads: 20 km.
  • Innerstetalsperren - stor sø med mulighed for at bade og dyrke vandsport: 23 km.
  • Byen Wernigerode er særdeles stemningsfuld med gågader, cafeer, det historiske rådhus på torvet og et imponerende slot: 26 km.
  • Harzen smalsporsjernbaner. Den længste sammenhængende smalsporsstrækning i Tyskland. Stå eksempelvis på ved stationen i Wernigerode og kør med damplokomotivet mod toppen af Brocken: 26 km.
  • Minimuseet Bergbaumuseum Lautenthal: 28 km.
  • Wernigerode Slot fra 1200-tallet: 29 km.
  • Bloksbjerg (Brocken) - det højeste bjerg i Harzen, gå på fine afmærkede stier og hold pause ved cafeen på toppen: 29 km.
  • Heksestien i Harzen - 100 km lang vandresti gennem bjerget Brocken. Anses som Tysklands bedste vandrerute. Hør hos det lokale turistbureau, hvor det er bedst at starte, f.eks. ved Brocken: 29 km.
  • Glaspusteriet Glashütte Clausthal-Zellerfeld. Bliv fascineret af det 2000 år gamle kunsthåndværk: 29 km.
  • Det populære glaspusteri Harz Kristall nord for Blankenburg med udstillinger, butik, restaurant og arbejdende værksted, hvor man også kan prøve kunsten at blæse glas selv: 30 km.
  • Wurmberg Svævebane: 32 km.
  • Harzens højest beliggende by Sankt Andreasberg med bl.a. minemuseet Grube Samson: 34 km.
  • Borgruinen Regenstein nord for Blankenburg byder på sagnomspunden ridderromantik fra 1100-tallet og en fin udsigt over Harzens disede bjerge: 37 km.
  • Oplev drypstenshulerne i Rübeland: 40 km.
  • Verdens længste hængebro Hängeseilbrücke Rappbodetalsperre blev åbnet i foråret 2017 og er ikke for folk med svage nerver. Stig på og nyd udsigten fra 100 meters højde over dæmningen og søen Bode fra gittergangbroen, der er spændt ud over 458,5 meter: 48 km.
  • Hexentanzplatz (Heksedansepladsen) ved Thale, hvor hekse og troldmænd mødes natten til den 1. maj, Valborgsaften: 49 km.
51-100 km

  • Quedlinburg med sine mange velbevarede bindingsværkshuse: 51 km.
  • Westernbyen Pullmann City ved Hasselfelde - som at træde ind i et levende Amerika i 1880 med diligenceshows, saloons og cowboys i strid med indianere (åbent april-oktober): 53 km.
  • Den 800 år gamle ridderborg Burg Falkenstein ved Meisdorf: 85 km.
Over 100 km

  • Luthers mindesmærke i Eisleben: 105 km.

Kort

Radius omkring hotel:


Hotel Goslarer Strasse
Goslarer Strasse 78
D-38690 Vienenburg - Goslar
Tyskland


E 010° 32.844'
N 51° 57.168'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar

Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter. Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu.

Film

Oplev Harzen - i røg og damp
Baseret på 335 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
3.5 af 5
Service
4 af 5
Værelse/lejlighed
3.8 af 5
Faciliteter
3.1 af 5
Morgenmad
4.8 af 5
Aftensmad
4.3 af 5
Beliggenhed
3.8 af 5

Hotel Goslarer Strasse

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 1.699,-

Ferie i Goslar inkl.

  • 5 overnatninger
  • 5 x morgenbuffet på Klosterhotel Wöltingerode
  • 5 x 3-retters middag/buffet på Klosterhotel Wöltingerode
Det lille ekstra fra Happydays
  • 10 % rabat på billet til Harzer Schmalspurbahnen (det historiske damplokomotiv)
cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere