sportshotel schulenberg
sportshotel schulenberg
sportshotel schulenberg
cd top arrow

Naturskønne Harzen

6 dages kør selv-ferie på 3-stjernet hotel i Schulenberg, Oberharz, Tyskland

På Sporthotel Schulenberg har I alle muligheder for skønne feriedage tæt på naturen i Harzen. Hotellet ligger i den lille by Schulenberg ved søen Okerstausee, og er et rigtig godt udgangspunkt for cykel- og vandreture i naturskønne omgivelser. Beliggenheden lige ved Nationalpark Harz giver jer nem adgang til enestående panoramaer over det historiske landskab med smukke, skovklædte bjerge, som digteren Goethe fandt inspiration i. Hotellet har masser af faciliteter for det aktive, voksne publikum: Her er blandt andet indendørs og udendørs tennisbaner, keglebane og bordtennis. Lige uden for hotellet kan I slutte jer til områdets hundredvis af kilometer med gode cykel- og mountainbikeruter - og tag bare cyklerne med, for hotellet har både cykelgarage og vaskeplads. Og efter dages udflugter med vind i håret og frisk luft i lungerne kan I nyde en afslappende stund i den dejlige wellnessafdeling med swimmingpool. Harzen strækker sig over hele tre tyske delstater og er meget populær både blandt naturglade turister og de kulturinteresserede, der kommer for at opleve for eksempel kejserbyen Goslar (15 km) - en af Tysklands smukkeste middelalderbyer. Vil I opleve Harzens grønne skove fra vandet, kan I tage en tur med hotellets egen sightseeingbåd på Okerstausee. Husk også at opleve nationalparkens helt store attraktion, Brocken (25 km) - måske bedre kendt som Bloksbjerg hos os danskere. Tag eventuelt turen hertil i røg og damp med det autentiske damplokomotiv, som også tager jer igennem mange af Harzens charmerende byer.
Tag på sejltur på Okerstausee i Harzen med hotellets egen sightseeingbåd
Nyd en frokost med udsigt over Harzens smukke natur
Kejserbyen Goslars bytorv med det gamle rådhus
Harzen har mange gode vandreruter i den skønne natur
Stiftskirken Skt. Servatius i Quedlinburg med det berømte skatkammer
Harzen har mange skønne cykelruter
Afslappende ferie i hyggelige rammer på Sporthotel Schulenberg
Glasmosaik af Skt. Servatius-kirken i Quedlinburg
Tag turen til Bloksbjerg med det historiske damplokomotiv
Udsigt over Quedlinburg, der i 1994 kom på UNESCOs liste over verdensarv
Torvet i kejserbyen Goslar
Ferie i Harzen
Sommerstemning på torvet i Goslar
Nyd atmosfæren og de historiske bygninger på torvet i Goslar

Ankomst

Sporthotel Schulenberg

Sporthotel Schulenberg
Sporthotel Schulenberg
Sporthotel Schulenberg
Sporthotel Schulenberg
Sporthotel Schulenberg
Sporthotel Schulenberg
Sporthotel Schulenberg
Sporthotel Schulenberg

Adresse

Unter den Birken 6
D-38707 Schulenberg
Tyskland

Hotelfaciliteter

Hotellet har restaurant med bar og kamin, sauna med lysterapi, swimmingpool, mulighed for forskellige wellness- og skønhedsbehandlinger, keglebane, bordtennis, udendørs tennisbaner, indendørs tennisbaner (mod gebyr EUR 10,-) samt udlejning af cykler og mountainbikes og terrasse med udendørs servering. Hotellet har en aflåst garage samt vaskeplads til cykler.


Alle værelser varierer i størrelse er individuelt indrettede og har badeværelse, radio, telefon, gratis trådløst internet og TV.

Rart at vide

Hotellet tager imod VISA-kort. Der er hæveautomater i Goslar (15 km).

Bestil altid wellnessbehandlinger i god tid

Hotellet kan ikke garantere, at der ledige tider til diverse wellnessbehandlinger med kort varsel. Kontakt derfor hotellet direkte og i god tid inden ankomst, hvis du vil være sikker på at få den ønskede behandling og tid.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) er vejledende. Priserne er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. prisændringer.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.30-10.30.
Frokost serveres kl. 13.00-14.00.
Eftermiddagskaffe serveres kl. 15.00-16.00.
Valget mellem middag og buffet forestås af køkkenchefen.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 10,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.

Rejsetips

0-50 km

  • I sommerperioden kan I tage en tur med MS AquaMarin på Okerstausee. Nærmere information fås i hotellets reception, hvor billetter også kan købes.
  • Mountainbikeparken Racepark Schulenberg: 1,6 km.
  • Der Windbeutel-König ligger ved bredden af Okersee få kilometer fra Clausthal-Zellerfeld. Prøv restaurantens specialitet: Vandbakkelser: 3,8 km.
  • Oberharzer Bergwerksmuseum i Clausthal-Zellerfeld: 8,8 km.
  • Glaspusteriet Glashütte Clausthal-Zellerfeld. Bliv fascineret af de 2000 år gamle kunsthåndværk: 9 km.
  • Flere dele af Harzen er udnævnt til nationalpark, og der findes utallige afmærkede vandreruter: 15 km.
  • Minemuseet Rammelsberg syd for Goslar: 17 km.
  • Tag vandreturen over trætoppene via den 1.000 meter lange gangbro i træ, der er bygget i skoven omkring Bad Harzburg - Baumwipfelpfad Harz: 18 km.
  • Die alte Harzstraße. Den elskede vandrerute fra Goslar gennem Clausthal-Zellerfeld til Osterrode: 19 km.
  • Kejserbyen Goslar - en af Tysklands smukkeste middelalderbyer: 15 km.
  • Harzens højst beliggende by Sankt Andreasberg huser bl.a. minemuseet Grube Samson: 26 km.
  • Tag svævebanen fra centrum af Braunlage til toppen af Wurmberg: 28 km.
  • Det smukke bindingsværksslot Welfenschloss i Herzberg am Harz, hvor dronning Sophie Amalie blev født i 1628. På slottet findes et museum, kunstskatte og cafe: 33 km.
  • Den hyggelige, lille bindingsværksby Hornburg: 33 km.
  • Tag med det historiske damplokomotiv til Bloksbjerg (Brocken) - Harzens højeste bjerg (1.141,1 m.o.h.). Stig f.eks. på toget i Schierke: 38 km.
  • Die Einhornhöhle - underjordisk karsthule. Åbent i sommermånederne fra april: 39 km.
  • Drypstenshulerne i Rübeland: 47 km.
  • Rhumequelle mellem Duderstadt og Herzberg er Europas tredjestørste kilde: 40 km.
  • Wernigerode med det gamle rådhus fra 1450 i byens UNESCO-listede altstadt: 41 km.
  • Det populære glaspusteri Harz Kristall nord for Blankenburg med udstillinger, butik, restaurant og arbejdende værksted, hvor man også kan prøve kunsten at blæse glas selv: 45 km.
51-100 km

  • Slotshaven ved Schloss Blankenburg, der er en af de største og ældste af sin art i Sachsen-Anhalt, rummer både hovedslottet, sommerhus (Kleines Schloss), orangeri samt barokke springvand: 54 km.
  • Verdens længste hængebro Hängeseilbrücke Rappbodetalsperre blev åbnet i foråret 2017 og er ikke for folk med svage nerver. Stig på og nyd udsigten fra 100 meters højde over dæmningen og søen Bode fra gittergangbroen, der er spændt ud over 458,5 meter: 56 km.
  • Middelalderbyen Duderstadt med sit berømte gamle rådhus og smukke altstadt: 56 km.
  • DDR-grænsemuseum ved Teistungen: 63 km.

Kort

Radius omkring hotel:


Sporthotel Schulenberg
Unter den Birken 6
D-38707 Schulenberg
Tyskland


E 010° 26.036'
N 51° 50.064'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar

Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter. Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu.

Film

Video fra Sporthotel Schulenberg i det naturskønne Harzen, Tyskland
Oplev Harzen - i røg og damp
Baseret på 260 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
3.8 af 5
Service
4 af 5
Værelse/lejlighed
3.6 af 5
Faciliteter
3.7 af 5
Morgenmad
4.4 af 5
Aftensmad
3.7 af 5
Beliggenhed
4.1 af 5

Sporthotel Schulenberg

Pris pr. person i dobbeltværelse
Fra DKK 2.049,-

Ferie i Harzen inkl.

  • 5 overnatninger
  • 5 x morgenbuffet
  • 5 x dagens suppe til frokost
  • 5 x eftermiddagskaffe med hjemmebagt kage
  • 5 x 3-retters middag
  • 1 flaske mineralvand ved ankomst
  • Udlån af badekåbe
Det lille ekstra fra Happydays
  • 10 % rabat på billet til Harzer Schmalspurbahnen (det historiske damplokomotiv)
cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere