hotel garni maria aurora
hotel garni maria aurora
hotel garni maria aurora
  • Charmerende hotel
  • Hyggelige omgivelser
  • Nabo til byparken
cd top arrow

Bo ved slottet i Quedlinburg

4 dages kør selv-ferie på 3-stjernet hotel i Quedlinburg, Harzen, Tyskland

Her bor I bogstaveligt talt for foden af slotsbjerget i den UNESCO-listede by Quedlinburg, hvor det majestætiske slot og kirken Sankt Servatius troner over den maleriske Harzen-idyl. Fra jeres bindingsværkshotel med rødder helt tilbage i år 1630 har I kun 600 meter til byens historiske rådhustorv i Quedlinburgs charmerende gamle bydel. På torvet ligger Ringhotel Theophano, hvor I skal nyde den inkluderede middag. Her bliver I budt velkommen i den smukke restaurant, som er indrettet i byens gamle apotek, og på Café Theophano kan I slå jer ned på torvet og nyde både den historiske atmosfære og den inkluderede kaffe og kage. På torvet ligger også det gamle rådhus fra 1320 og bag alle bindingsværksfacaderne gemmer der sig små butikker og restauranter, hvor I kan indsnuse den historiske atmosfære og føle jer fuldstændigt hensat til en anden tidsalder. Tag med på en guidet byvandring og oplev den lille perle af en by, der som kun få undslap ødelæggelserne i Tyskland under 2. Verdenskrig. Her står bygningerne stadig - den ene mere unik end den anden - og gemmer på hver sin historie, som I måske kan få et indblik i, hvis I kigger nærmere. Tag også turen op på slotsbjerget (150 m), hvor I finder Quedlinburg Slot og kirken Sankt Servatius (300 m). Udsigten over byens tage og tårne er hele den stejle tur værd, og har I tid, kan I nemt tilbringe en hel dag med at udforske stedet og bygningerne. Quedlinburg er en af Europas bedst bevarede middelalderbyer, og her findes hele 1.300 fredede bindingsværkshuse fra seks århundreder. Det gør byen til en meget populær feriedestination, hvor også en lang række kunstnere har valgt at bosætte sig. Og det er slet ikke underligt, for gaderne er som taget direkte ud af den smukkeste filmkulisse - den perfekte ramme for at finde ro og inspiration på en miniferie i Harzen.
Bo ved foden af slotsbjerget i verdensarvsbyen Quedlinburg
Det unikke, historiske hotel med eget konditori ligger på rådhustorvet i Quedlinburg
Hotellets restaurant er indrettet i det gamle apotek med udsigt over rådhustorvet.
Ringhotel Theophano driver også et lille, hyggeligt konditori
Tag en pause og nyd den lækre mad
Quedlinburgs mange cafeer indbyder til kaffepauser i dagens sightseeing
Indsnus den historiske atmosfære i Quedlinburgs hyggelige gader
Quedlinburgs historiske altstadt med de mange bindingsværkshuse er på UNESCOs liste over verdenskulturarv
Udsigten oppe fra borganlægget over Quedlinburg
Toppede brosten og bindingsværksidyl i Quedlinburg
Det hvide bindingsværkhus fra 1300-tallet er et af verdens ældste og bedst bevarede af denne type
De forskellige, historiske stilarter indenfor arkitekturen lever side om side i Quedlinburg
Facaden på Ringhotel Theophano og de historiske nabobygninger
Det historiske damplokomotiv, der aser sig i røg og damp gennem Harzen
Udsigt fra Harzens højeste punkt - Brocken (Bloksbjerg)
Borgruinen Regenstein ved Blankenburg, Harzen
Udsigt fra hotellets udendørscafe mod boderne på torvet og det gamle rådhus i baggrunden
Quedlinburgs rådhus er fra 1320, men facaden er renoveret i 1616
Årets traditionsrige påskeprocession foran Quedlinburgs rådhus
Burg Falkenstein - middelalderborg og museum
Udsigt fra Burg Falkenstein over Harzens disede bjerge
Wernigerode er en anden af Harzens spændende middelalderbyer
Springvandet i Wernigerode er ganske nyt (fra 1848) i forhold til middelalderbyens øvrige arkitektur

Ankomst

Hotel Garni Maria Aurora

Hotel Garni Maria Aurora
Hotel Garni Maria Aurora
Hotel Garni Maria Aurora
Hotel Garni Maria Aurora
Hotel Garni Maria Aurora
Hotel Garni Maria Aurora

Adresse

Im Wasserwinkel 1a
D-06484 Quedlinburg
Tyskland

Hotelfaciliteter

Det charmerende lille hotel i to etager med bindingsværksfacade blev bygget i 1630, og er løbende renoveret. Hotellet har sit navn fra en af byens stærke kvinder: Maria Aurora, som blev abbedisse i år 1700. Hotellet ligger i hyggelige omgivelser i den historiske gamle bydel i den UNESCO-listede by Quedlinburg og er nabo til byparken og slotsbjerget (150 m) og byens slot (300 m). Hotellet har morgenmadsrestaurant, reception (åben kl. 6.30-17.30) og gratis trådløst internet. Der findes et begrænset antal gratis parkeringspladser ved hotellet samt offentlige parkeringspladser i nærheden (mod gebyr). Hotellet er helt røgfrit.


Alle værelser varierer i størrelse og indretning, og har som minimum badeværelse, føntørrer, TV og gratis trådløst internet.

Rart at vide

Hotellet har ingen elevator. Hvis I ønsker et værelse i stueetagen, skal det oplyses ved booking.

Uden for receptionens åbningstid kan gæster benytte dørtelefonen.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) er vejledende. Priserne er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. prisændringer.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Hotellets reception har åbent kl. 6.30-17.30. Brug herefter dørtelefonen, som har direkte forbindelse til søsterhotellet Ringhotel Theophano. Ved ankomst efter kl. 17.30 får I en kode til hotellets digibox (ved siden af dørtelefonen), hvor I kan hente jeres nøgle.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.00-10.00.
Middag serveres kl. 18.00-21.00.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 10,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.

Rejsetips

0-50 km

  • Quedlinburgs bypark: 0 m.
  • Slotsbjerget med Quedlinburg Slot (300 m), slotsmuseum og Sankt Servatius-kirken: 150 m.
  • Lyonel Feininger Gallery. Lyonel Feininger var en tysk-amerikansk maler og serietegner. I galleriet kan I opleve værker af kunstneren selv, Emil Nolde, Paul Klee, Kandinsky m.fl.: 300 m.
  • Bedste udbytte af Quedlinburgs historiske rigdom får man ved at bestille en guidet byvandring (på tysk eller engelsk) - henvend dig i hotellets reception eller på turistkontoret lige på den anden side af torvet: 600 m.
  • Rådhuset stammer fra middelalderen (år 1320), men har sit nuværende udseende fra den seneste ombygning i 1616: 600 m.
  • Den lille kurby Genrode med kilde og domkirken Sankt Cyriakus fra middelalderen: 8 km.
  • Den mystiske Hexentanzplatz ved Thale - her mødes hekse og troldkarle Valborgsnat: 16 km.
  • Borgruinen Regenstein nord for Blankenburg byder på sagnomspunden ridderromantik fra 1100-tallet og en flot udsigt over Harzens disede bjerge: 18 km.
  • Den 800 år gamle ridderborg Burg Falkenstein ved Meisdorf: 21 km.
  • Verdens længste hængebro Hängeseilbrücke Rappbodetalsperre blev åbnet i foråret 2017 og er ikke for folk med svage nerver. Stig på og nyd udsigten fra 100 meters højde over dæmningen og søen Bode fra gittergangbroen, der er spændt ud over 458,5 meter: 24 km.
  • Det populære glaspusteri Harz Kristall nord for Blankenburg med udstillinger, butik, restaurant og arbejdende værksted, hvor man også kan prøve kunsten at blæse glas selv: 27 km.
  • Drypstenshulerne i Rübeland: 29 km.
  • For de magelige kan det anbefales at tage det gamle lokomotiv fra Wernigerode, som i røg og damp aser forbi heksedansepladser, bindingsværksbyer og andre historiske seværdigheder på vejen mod toppen af Bloksbjerg: 30 km.
  • Wernigerode er særdeles stemningsfuld med gågader, cafeer, knejper, et imponerende slot og ikke mindst sit berømte gamle rådhus på torvet: 30 km.
  • Westernbyen Pullmann City ved Hasselfelde - som at træde ind i et levende Amerika anno 1880 med diligenceshows, saloons og cowboys i kamp med indianere (sæsonåbent april-oktober): 31 km.
51-100 km

  • Bloksbjerg (Brocken) - Harzens højeste bjerg - har fine afmærkede vandrestier og cafe på toppen: 52 km.
  • Tag vandreturen over trætoppene via den 1.000 meter lange gangbro i træ, der er bygget i skoven omkring Bad Harzburg - Baumwipfelpfad Harz: 56 km.
  • Kejserbyen Goslar - en anden af Tysklands smukkeste middelalderbyer: 62 km.
Hvert år fra slutningen af november fylder boder og stande torvepladsen lige udenfor hotellets dør med stemning og leben, når Quedlinburg slår portene op til et spektakulært julemarked i de smukkest tænkelige rammer.
Læs mere om julemarked i Quedlinburg

Kort

Radius omkring hotel:


Hotel Garni Maria Aurora
Im Wasserwinkel 1a
D-06484 Quedlinburg
Tyskland


E 011° 8.374'
N 51° 47.136'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar

Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter. Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu.

Film

Verdensarven i Quedlinburg
Oplev Harzen - i røg og damp
Baseret på 14 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.3 af 5
Service
4.3 af 5
Værelse/lejlighed
4.4 af 5
Faciliteter
4.2 af 5
Morgenmad
4.3 af 5
Aftensmad
4.9 af 5
Beliggenhed
4.8 af 5

Hotel Garni Maria Aurora

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 1.549,-

Miniferie i Quedlinburg inkl.

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • 1 x 3-retters middag på historisk restaurant på Rådhustorvet
  • 1 x kaffe og kage på Café Theophano
Det lille ekstra fra Happydays
  • 10 % rabat på billet til Harzer Schmalspurbahnen (det historiske damplokomotiv)
cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere