hotel garni kirchner
hotel garni kirchner
hotel garni kirchner
NYHED
  • Roligt villakvarter
  • Gratis parkering
  • 600 m til den gamle bydel
NYHED

Hotel midt i kejserbyen Goslar

4 dages kør selv-ferie på 3-stjernet hotel i Goslar, Harzen

Man kan sagtens begynde med Goslar, hvis man vil opleve Harzen, men man risikerer ikke at komme videre. Den gamle kejserby betegnes som Harzens hovedstad og er en af de mest idylliske middelalderbyer, der findes. Man kan snildt bruge hele sin miniferie på at trave rundt i de små, krogede gyder i den gamle bydel, og alene derfor er det det hele værd at være indkvarteret så tæt på som muligt: Hotel Garni Kirchner er derfor et oplagt hotel for jer, der ønsker at få det hele af Goslar med. Her bor I centralt, pænt og komfortabelt uden de store dikkedarer i et af Goslars gamle, rolige villakvarterer - til gengæld har I blot 600 meter ind til kejserbyens berømte Altstadt.

Goslar kom i 1992 på UNESCOs verdensarvsliste, men byen har været en del af historien gennem tusinde år, skabt af kejsere, kirke og sølvmalm fra minedriften og centrum for rigsdagene og Europas elite gennem århundreder. Her har historien plantet imposante kejserpaladser såvel som små, finurlige fortællinger fra fortiden. På faste timeslag kan I f.eks. tage opstilling sammen med alle andre, der valfarter til torvet for at høre det populære klokkespil. Over springvandet kan I se solen spille i den gyldne ørn, byens vartegn, og på gavlen sidder en lille mandsling og trækker guldmønter ud af rumpen som en lille hilsen til de driftige købmænd, der trak penge og prestige til Goslar i middelalderen. For os andre kan det bedst anbefales at trække stikket ud for et par timer og sætte sig med en kold øl under parasollen på en af torvets mange hyggelige knejper og cafeer og bare nyde stemningen og det hyggelige folkeliv - dét er en miniferie i Harzen også indbegrebet af.

Her hører man stadig folk ønske hinanden "Glück Auf" - minearbejdernes traditionelle hilsen. Og man ikke sagt Goslar, hvis man ikke også nævner netop det store industrieventyr, som Harzens disede bjerge gemmer på. Lige i udkanten af byen ligger Rammelsberg, der fortæller levende om 3000 års minedrift og et stykke europæisk kulturhistorie uden sidestykke. Det er forresten også selveste Ridder Ramm og hans raske følgesvende, der hver dag myldrer ud af klokkespillet på torvet, for det var efter sigende ham, der fandt Goslars sølvåre og dermed grundlagde hele eventyret.
Goslar er Harzens hovedstad og tidligere residensby for Tysklands kejser
Her bor I ganske tæt på centrum af den gamle middelalderby
Den historiske markedsplads er centrum i Goslars middelalderunivers
Det er også her, man kan opleve byens populære klokkespil; Kaiserringhaus
Goslars mange turister betyder, at der er masser af hyggelige beværtninger i byen
Den gyldne ørn over den gamle brønd er Goslars vartegn
Kejserslottet i Goslar (Kaiserpfalz) blev bygget i det 11. århundrede
Minemuseet i Rammelsberg er på UNESCOs liste over verdens kulturarv
Her kan I få et spændende indblik i 3000 års minedrift
Opholdets inkluderer mulighed for at besøge det lokale kloster fra 1174; Kloster Wöltingerode
Her kommer I også på rundvisning i klosterets egen snapse-historie
I kan også vælge at lægge turen omkring glasværket Harz Kristall
Harz Kristall har arbejdende værksteder, som hvert år besøges af tusinder af turister
Den hyggelige cafe på glasværket Harz Kristall
Harzen er vidt berømt for de mange fine, afmærkede vandrestier
Tag på udflugt i Nationalpark Harz, hvor også Harzens højeste bjerg, Bloksbjerg, troner
Kærlighedsstien ved Hahnenklee - en hyggelig vandremulighed
I Hahnenklee finder I også denne nordisk inspirerede stavkirke; Gustav-Adolf-Stabkirche
Turen i røg og damp med det historiske damptog til toppen af Bloksbjerg - en rigtig Harzen-klassiker
Verdens længste hængebro Hängeseilbrücke Rappbodetalsperre blev åbnet i foråret 2017
Slottet, der troner over middelalderbyen Wernigerode
Wernigerodes enestående velbevarede rådhus fra 1450
Quedlinburg er med sine mere end 200 originale bindingsværkshuse nok Harzens mest unikke by
Westernbyen Pullmann City har levendegjort den amerikanske historie anno 1880
Cykelturisterne har for alvor opdaget Harzen - og det kvitteres med masser af afmærkede ruter i alle sværhedsgrader
Tilbage i Goslar kan I nyde at bo i gåafstand fra den gamle bys idyl af bindingsværk og toppede brosten
Og besøger I byen op mod jul, har I mulighed for at besøge Goslars stemningsfulde julemarked
NYHED

Ankomst

Hotel Garni Kirchner

Hotel Garni Kirchner
Hotel Garni Kirchner
Hotel Garni Kirchner
Hotel Garni Kirchner
Hotel Garni Kirchner
Hotel Garni Kirchner
Hotel Garni Kirchner
Hotel Garni Kirchner
Hotel Garni Kirchner
Hotel Garni Kirchner
NYHED

Adresse

Doktorswiese 7
D-38640 Goslar
Tyskland

Hotelfaciliteter

Dette lille hotel er helt enkelt og intimt indrettet i en villa fra 1914, der ligger i et roligt forstadskvarter. Herfra er der gåafstand til Goslars berømte gamle bydel (600 m), som også rummer en bred vifte af restauranter, cafeer og knejper. Hotellet er gerne behjælpelig med tips til de bedste spisesteder i nærheden.

Hotellet tilbyder ikke de store faciliteter udover morgenmadsrestaurant samt gratis trådløst internet (Wi-Fi), men det er et fredeligt sted at trække sig tilbage mellem byvandringerne, og hotellet er omgivet af egen, velplejet have, hvor der er indrettet en lille solterrasse med stole og borde.
Hotellet er røgfrit.

Der er gratis, udendørs parkering ved hotellet. Enten på hotellets egen grund (begrænset antal) eller i det rolige kvarter omkring hotellet, hvor offentlig parkering er gratis.


Alle værelser har eget badeværelse, føntørrer, skrivebord med stol, lænestol, TV, telefon og gratis trådløst internet (Wi-Fi).

Rart at vide

Ved ankomst uden for receptionens åbningstider (kl. 7-18) kan man afhente nøgle i en særlig nøglekasse (digibox) ved hovedindgangen. Koden bliver oplyst i rejsepapirerne efter bestilling.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) er vejledende. Priserne er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. prisændringer.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 10.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 8.00-10.00.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 9,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes hund, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.

Rejsetips

Goslars vigtigste seværdigheder

  • Die alte Harzstraße er en 35 km lang, historisk og meget elsket vandrerute fra Goslar gennem Clausthal-Zellerfeld til Osterrode. Begynd ved afmærkningen ved søen Frankenberger Teich: 350 m.
  • Goslar Altstadt - indgangen til den UNESCOlistede bymidte: 600 m.
  • Kejserslottet i Goslar (Kaiserpfalz) blev bygget i det 11. århundrede og var i over 200 år centrum for rigsdagene, hvor lokale konger og kejsere mødtes: 850 m.
  • Den historiske markedsplads, hvor man bl.a. finder turistinformationen samt Goslars vel nok mest populære attraktioner; Den gyldne ørn over den gamle brønd, Kaiserworth-bygningen opført af mægtige tekstilkøbmænd i 1494 og prydet med den lille, frække Dukaten-männchen samt det populære klokkespil "Kaiserringhaus" med figurer, som danser i ring hver dag kl. 9, 12, 15 og 18 og fortæller historier om byens minedrift: 900 m.
  • Det 20 meter høje Zwinger-tårn blev i perioden 1517-1524 bygget af sandsten og mørtel af sand, okseblod, gedemælk og kvark som skatkammer for Rammelsberg-minens guld og sølv, og det var et af de mægtigste byggningsværker i sin tid: 1,2 km.
  • Områdets historiske minedrift er legendarisk og har skabt flere attraktioner, herunder de gamle vandingssystemer, Oberharzer Wasserwirtschaft, der er på UNESCOs liste over verdensarv sammen med minemuseet ved Rammelsberg: 2,2 km.
Andre attraktioner i lokalområdet

  • I sommerperioden sejler det gode skib MS AquaMarin på den opdæmmede sø Okerstausee: 14 km.
  • Ved den lille bjergby Hahnenklee blev der i 1907 opført en nordisk inspireret stavkirke - Gustav-Adolf-Stabkirche: 15 km.
  • Bjergtoppen Bocksberg ved Hahnenklee. Tag f.eks. den hyggelige kærlighedssti Liebesbankweg med flere kærlighedsbænke undervejs eller svævebanen Bocksberg-Seilbahn til toppen - og evt. Europas længste sommerkælkebane, den såkaldte BocksBergBob, ned igen: 15 km.
  • Sole-Therme Bad Harzburg - wellnes- og vandland for alle aldre: 15 km.
  • Tag vandreturen over trætoppene via den 1.000 meter lange gangbro i træ, der er bygget i skoven omkring Bad Harzburg - Baumwipfelpfad Harz: 16 km.
  • Der Windbeutel-König - populær kro og cafe ved bredden af Okersee, hvor folk valfarter til for at smage specialiteten vandbakkelser: 17 km.
  • Golf-Club Harz - golfbanen i Bad Harzburg: 18 km.
  • Harzer-Hexen-Stieg er en 100 km lang vandrerute i 5 etaper, der går omkring Bloksbjerg og til heksedansepladsen ved Thale. Startpunkt med fine parkeringsmuligheder ved Osterode: 31 km.
Top 10-seværdigheder i Harzen

  • Bloksbjerg, eller på tysk Brocken, er Harzens højeste bjerg (1.142 m.o.h.). Engang var toppen lukket land og lyttepost for DDR-styret ind mod Vesten. I dag er der fine afmærkede vandrestier gennem Nationalpark Harz til cafeen på toppen: 23 km.
  • Wernigerode med den UNESCO-listede altstadt er særdeles stemningsfuld med gågader, cafeer, knejper og ikke mindst sit berømte gamle rådhus fra 1450 på torvet: 38 km.
  • Det populære glaspusteri Harz Kristall nord for Blankenburg med udstillinger, butik, restaurant og arbejdende værksted, hvor man også kan prøve kunsten at blæse glas selv: 43 km.
  • For de magelige kan det anbefales at tage det gamle lokomotiv, som i røg og damp aser forbi heksedansepladser, bindingsværksbyer og andre historiske seværdigheder på vejen mod toppen af Bloksbjerg. Stig f.eks. på i Wernigerode eller Schierke: 49 km.
  • Drypstenshulerne i Rübeland: 52 km.
  • Verdens længste hængebro Hängeseilbrücke Rappbodetalsperre blev åbnet i foråret 2017 og er ikke for folk med svage nerver. Stig på og nyd udsigten fra 100 meters højde over dæmningen og søen Bode fra gittergangbroen, der er spændt ud over 458,5 meter: 60 km.
  • Quedlinburg er med sine mere end 200 originale bindingsværkshuse på UNESCOs liste over verdensarv. Bedste udbytte af den historiske rigdom får man ved at bestille en guidet byvandring (på tysk eller engelsk) - henvend jer på turistkontoret på det historiske torv og begynd med at beundre det gamle rådhus fra 1320: 63 km.
  • Westernbyen Pullmann City ved Hasselfelde - som at træde ind i den levende historie i Amerika anno 1880 med diligenceshows, saloons og cowboys i kamp med indianere (sæsonåbent april-oktober): 65 km.
  • Den mystiske Hexentanzplatz ved Thale ligger 454 m.o.h. på et 60 hektar stort plateau. Med Gothes digterværker har området fået mytisk status og er et særdeles populært udflugtsmål. Hekse fra nær og fjern mødes her stadig Valborgsnat d. 30. april: 66 km.
  • Den 800 år gamle ridderborg Burg Falkenstein ved Ballenstedt - imponerende, velbevaret borg med blandt andet jagtmuseum: 98 km.

Kort

Radius omkring hotel:


Hotel Garni Kirchner
Doktorswiese 7
D-38640 Goslar
Tyskland


E 010° 25.026'
N 51° 54.350'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar

Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter. Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu.

Film

Verdens længste hængebro findes i Harzen
Oplev Harzen - i røg og damp
Baseret på 6 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.2 af 5
Service
4.4 af 5
Værelse/lejlighed
3.9 af 5
Faciliteter
3.6 af 5
Morgenmad
5 af 5
Aftensmad
5 af 5
Beliggenhed
5 af 5

Hotel Garni Kirchner

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK   1.049,-

Miniferie i Goslar inkl.

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • 1 flaske vand pr. værelse ved ankomst
  • Fri parkering
  • Valg mellem besøg på historisk kloster eller glaspusteri inkl. 1 x kaffe og kage
Det lille ekstra fra Happydays
  • 10 % rabat på billet til Harzer Schmalspurbahnen (det historiske damplokomotiv)
Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere