pfeifers appartementhaus
pfeifers appartementhaus
pfeifers appartementhaus
pfeifers appartementhaus
NYHED
  • Lejlighedshotel
  • Parkering ved hotellet
  • Goslar: 20 km
NYHED
cd top arrow

Ferielejlighed i Harzen

5 dages kør selv-ferie på 3-stjernet lejlighedshotel i Alternau, Tyskland

I hjertet af Tyskland ligger Harzen, der er et af de mest afholdte rejsemål blandt danskere. Glansbilledet af det skovklædte bjergområde har siden begyndelsen af 1900-tallet lokket en stadig strøm af rejsende til - og det er da også et anderledes eventyrligt syn, der pludselig møder en, efter at man har kørt gennem det plane Nordtyskland. Her knækker landskabet pludselig, når bjergene skyder op med millioner og atter millioner af grantræer, der danner ramme om ferieparadiset sammen med de hyggelige Harzen-byer. En af dem er Altenau, hvor jeres ferielejlighed giver utallige muligheder for at tage på opdagelse i den tyske naturskat - og Altenaus særlige beliggenhed, hvor fem bjergdale mødes, gør byen til det perfekte udgangspunkt for vandre- eller cykelture i den fredfyldte nationalpark. Desuden er det oplagt at besøge nogle af de større byer i området. Tag for eksempel til kejserbyen Goslar (21 km), hvor bindingsværkshusene og de brostensbelagte gader skaber en helt speciel, middelalderlig stemning, som i 1992 bragte byen på UNESCOs liste over kulturel verdensarv.
Harzen er et sandt paradis, hvis man er til vandreture i naturen
Harzens naturpragt består af spejlblanke søer, bjerge og endeløse skove
Harzens skønne natur et perfekt til en aktiv ferie
Udsigt over Harzens storslåede skove og bjerge
Rappbodetalsperre i Harzen ved Tysklands største opdæmmede sø
Oplev Harzens dragende bjerglandskaber på cykel
Tag svævebanen til toppen af Wurmberg fra Braunlage
Ruinerne af den 900 år gamle Burg Regenstein ved Blankenburg
NYHED

Ankomst

Pfeifer's Appartementhaus

Pfeifer's Appartementhaus
Pfeifer's Appartementhaus
Pfeifer's Appartementhaus
Pfeifer's Appartementhaus
Pfeifer's Appartementhaus
Pfeifer's Appartementhaus
Pfeifer's Appartementhaus
NYHED

Adresse

Breslauer Strase 6
D-38707 Altenauer Oberharz
Tyskland

Hotelfaciliteter

Lejlighedshotellet er helt røgfrit, og der er gratis parkering ved hotellet.


Alle 1-værelses lejligheder er cirka 32 m2 og har badeværelse, føntørrer, skrivebord, sofa, stereoanlæg, gratis trådløst internet og TV samt køkkenniche udstyret med køleskab, mikrobølgeovn, kaffemaskine, kedel, komfur, service og diverse køkkenredskaber.

Rart at vide

Det er muligt at leje en babyseng til barn 0-1 år mod forudbestilling (gebyr EUR 5,- pr. dag).

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) er vejledende. Priserne er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. prisændringer.

Ankomst

Check-in fra kl. 14.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Bemærk
Hotellet har ingen reception. Ved ankomst hentes nøglen i en nøgleboks ved indgangen. Koden til boksen er de sidste fire cifre i jeres bookingnummer.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 10,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Rejsetips

0-50 km

  • Kräuterpark Altenau - Tysklands største krydderurtepark med planter fra hele verden: 300 m.
  • Flere dele af Harzen er udnævnt til nationalpark, og der findes utallige afmærkede vandreruter.
  • Der Windbeutel-König ligger ved bredden af Okersee få kilometer fra Clausthal-Zellerfeld. Prøv restaurantens specialitet: vandbakkelser: 5,3 km.
  • Oberharzer Bergwerksmuseum i Clausthal-Zellerfeld: 13 km.
  • Glaspusteriet Glashütte Clausthal-Zellerfeld. Bliv fascineret af de 2000 år gamle kunsthåndværk: 13 km.
  • Harzens højst beliggende by Sankt Andreasberg huser bl.a. minemuseet Grube Samson: 17 km.
  • Tag vandreturen over trætoppene via den 1.000 meter lange gangbro i træ, der er bygget i skoven omkring Bad Harzburg - Baumwipfelpfad Harz: 20 km.
  • Tag med det historiske damplokomotiv til Bloksbjerg (Brocken) - Harzens højeste bjerg (1.141,1 m.o.h.). Stig f.eks. på toget i Schierke: 21 km.
  • Kejserbyen Goslar - en af Tysklands smukkeste middelalderbyer: 21 km.
  • Tag svævebanen fra centrum af Braunlage til toppen af Wurmberg: 21 km.
  • Minemuseet Rammelsberg syd for Goslar: 23 km.
  • Det smukke bindingsværksslot Welfenschloss i Herzberg am Harz, hvor dronning Sophie Amalie blev født i 1628. På slottet findes et museum, kunstskatte og cafe: 33 km.
  • Benneckenstein med banegårdsmuseum og smukke bindingsværkshuse: 34 km.
  • Den hyggelige, lille bindingsværksby Hornburg: 38 km.
  • Die Einhornhöhle - underjordisk karsthule. Åbent i sommermånederne fra april: 40 km.
  • Drypstenshulerne i Rübeland: 41 km.
  • Rhumequelle mellem Duderstadt og Herzberg er Europas tredjestørste kilde: 41 km.
  • Wernigerode er særdeles stemningsfuld med gågader, cafeer, knejper og ikke mindst sit berømte gamle rådhus på torvet: 49 km.
51-100 km

  • Verdens længste hængebro Hängeseilbrücke Rappbodetalsperre blev åbnet i foråret 2017 og er ikke for folk med svage nerver. Stig på og nyd udsigten fra 100 meters højde over dæmningen og søen Bode fra gittergangbroen, der er spændt ud over 458,5 meter: 50 km.
  • Det populære glaspusteri Harz Kristall nord for Blankenburg med udstillinger, butik, restaurant og arbejdende værksted, hvor man også kan prøve kunsten at blæse glas selv: 53 km.
  • Middelalderbyen Duderstadt med sit berømte gamle rådhus og smukke altstadt: 56 km.
  • DDR-grænsemuseum ved Teistungen: 60 km.
  • Blankenburgs charmerende altstadt med brostensbelagte gader og bindingsværkshuse: 61 km.
  • Quedlinburgs UNESCO-listede altstadt med mere end 1200 velbevarede originale bindingsværkshuse: 73 km.

Kort

Radius omkring hotel:


Pfeifer's Appartementhaus
Breslauer Strase 6
D-38707 Altenauer Oberharz
Tyskland


E 010° 26.712'
N 51° 48.012'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar

Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter. Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu.

Film

Vi er Happydays - filmen om din feriefabrik
Baseret på 143 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
3.8 af 5
Service
3.7 af 5
Værelse/lejlighed
3.4 af 5
Faciliteter
3.5 af 5
Morgenmad
4.8 af 5
Aftensmad
4.8 af 5
Beliggenhed
4.1 af 5

Pfeifer's Appartementhaus

Pris pr. lejlighed (maks. 2 senge)
DKK 1.499,-

Ferielejlighed i Harzen inkl.

  • 4 overnatninger
  • Sengelinned og håndklæder
  • Rabat på entre til kurbadet Kristalltherme Altenau
Det lille ekstra fra Happydays
  • 10 % rabat på billet til Harzer Schmalspurbahnen (det historiske damplokomotiv)
cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere