Vil du til Tyskland og vandre, er Harzen uden tvivl et af de smukkeste områder at tage på vandreferie i. På en vandreferie i Harzen, kan du gå blandt skove, stenkløfter og blomstrede enge. Du kan også tage med det berømte damptog til Bloksbjerg, hvis benene skal have en pause. Vores hoteller, som du finder herunder, ligger i nærheden af de smukkeste vandrestier. Så du behøver ikke at bevæge dig særligt langt, før du kan gå på opdagelse i Harzen. På vores vandreferier bestemmer du selv, hvor ofte og hvor langt du ønsker at vandre. Trænger du til en afslappende dag, kan du nyde byens seværdigheder eller slappe af på hotellet, hvor der typisk er morgenmad og andre måltider inkluderet.